Bredeslippe 9-11, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig op mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100 årerne. Området mellem Grønnegade og Ribe å stammer fra opfyldninger fra midten af 1400-tallet, som blev til Ribes havne og slippekvarter.

Bredeslippe 9-11 er fra omkring 1761, hvor bygningen første gang omtales i arkivalerne, da var huset et langt hus og opdeles først i 1815. Gadefacaderne grundmures omkring år 1847. Senere grundmures også gårdsiden. Ejendommen har gennemgået en omfattende renovering i 2010.

Bredeslippe 9-11 er to sammenbyggede længehuse, hvor nr. 11 ligger på hjørnet af Bredeslippe og Fiskergade. Nr. 9 er sammenbygget med nabobygningen mod vest. Bag bygningerne er et mindre gårdrum, der afskærmes af en mur, der ligger i skellet mod Fiskergade og et bagvedliggende hus. Der er adgang til gårdrummet fra Fiskergade via en grønmalet revleport.

Mod vest er nr. 9 sammenbygget med en nyere tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen. Det mellemliggende gårdrum er belagt med chaussésten, heller ikke gårdrummet er omfattet af fredningen. Bredeslippe 9 er en grundmuret bygning på fem fag og i en etage. Nr. 11 er ligeledes i en etage, men på fire fag. Begge bygninger hviler på en sorttjæret sokkel af kampesten og afsluttes af et nyere, rødt, teglhængt heltag. Trods Bredeslippens hældning ned mod Skibbroen har bygningernes tagrygning samme højde, hvori der sidder to murede og hvidpudsede skorstenspiber med sokkel og krave og i den sydlige tagflade sidder tre nyere ovenlysvinduer. Mod nord sidder tre taskekviste.

Facaderne er hvidkalkede og afsluttes mod Bredeslippe af en profileret hovedgesims, der er forhøjet i nr. 11, hvor også selve facaden er højere end nr. 9 for at kompensere for slippens hældning. I facaden på nr. 9 er en ældre, tofløjet fyldingsdør med pyramidebosser og dobbelt slagliste. I nr. 11 sidder en nyere revledør. Begge døre er grønmalede og har ældre opsprossede overvindue samt en sorttjæret granittrappe foran. På gårdsiden er to nyere, grønmalede revledøre. Vinduerne er nyere, torammede og grønmalede som dørene på nær vinduerne i kvistene, der er hvidmalede. I gavlen sidder en ældre, grønmalet luge. I gavlen ses desuden to murblændinger samt flere murankre. Murankrer ses desuden under tagrenden som afslutning på hver stolpeende på gårdsiden.

I det indre er ejendommen indrettet til beboelse, der er opdelt i nr. 9 og 11. Den udnyttede tageetage er gennemgående og hører til nr. 9. I nr. 9 er en delvist traditionel grundplan med en mindre forstue, der giver adgang til et værelse og en gennemlyst stue, der står i åben forbindelse til køkkenet, der vender mod gården. Fra forstuen er der via en nyere kvartsvingstrappe adgang til den udnyttede loftetage, hvor der er stue, et badeværelse i den østlige gavlende og badeværelse i den vestlige. Der er bevaret få ældre bygningsdele, herunder en enkelt lodpost, dør, gericht, skorsten samt loftsbjælker. Ellers fremstår det indre med nyere interiør, med nyere plankegulve, døre, vinduer, bræddelofter og bræddepaneler.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed på dels Bredeslippe, dels på hjørnet af Fiskergade og Bredeslippe. Længehusene indgår som en integreret del af bebyggelsen, der består af beskedne og enkle småhuse fra 1700- og 1800-årene. Derved er Bredeslippe 9-11 med til at opretholde det traditionelle miljø, hvor bygningerne er i lille skala og står tæt på de små grunde. Hertil kommer den lidt højere facade, hovedgesims og sokkel på nr. 11, der kompenserer for niveauspringet mellem de to huse på grund af Bredeslippes hældning, således at de to længehuse fremstår som én lang bygning. Desuden har Bredeslippes brolægning miljømæssig værdi, idet det ophøjer det traditionelle miljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de grundmurede længehuse og den enkle facadeudsmykning, herunder fyldingsdøren i nr. 9 og hovedgesimsen, der viser facadens repræsentative karakter overfor den mere prunkløse gårdside. Hertil kommer murankrene i bjælkeenderne samt måden hvorpå bygningerne er sammenbyggede, idet det vidner om bygningens udvikling fra et enfamilieshus i bindingsværk til opdeling i to boliger og den efterfølgende grundmuring. Desuden har lugen i gavlen kulturhistorisk værdi, idet det vidner om, hvordan loftsetagen tidligere blev brugt til opbevaring. Ligeledes har farveholdningen med den hvidkalkede facade og mørkegrønne fyldingsdør kulturhistorisk værdi. Hertil kommer bygningernes beskedne størrelser, da de vidner om datidens enkle og beskedne byggestil.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til længehusenes langstrakte volumen, der trods slippens hældning fremtræder som en helhed, grundet den glidende overgang mellem de to bygninger samt den ens tagrygning. Hertil kommer den hvide facade, der indrammes af det røde tag og den sorte sokkel, men livliggøres af de mørke vinduer og den ældre fyldingsdør, herved får de ellers lidt beskedne bygninger et værdigt udtryk.

Læs videre om

• Grønnegade 30, Ribe
• Guldager Station, Ravnsbjerg
• Sønderportsgade 19, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen