Nederdammen 33, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest.

Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. I 1912 blev diget etableret og i 1914 Kammerslusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres så borgerne i Ribe ikke havde de samme problemer med vandet som tidligere.

Forhuset er formentligt opført omkring 1600. Porten er sandsynligvis kommet til noget senere. I 1876 var ejeren af bygningen registreret som farver Iversen, og der har sandsynligvis på daværende tidspunkt været farveri i en del af forhuset og i baghuset. Fra 1975 til 1976 foretog den daværende ejer A. Elmose og hustru en gennemgribende restaurering af forhuset. Arbejdet omfattede blandt andet nye gulve i samtlige rum, inddragelse af tagetagen og hermed opførelsen af fabrikskvisten. Tillige blev den nye trappe i stuen opført. Tidligere lå trappen i køkkenet langs med østgavlen, og under trappen var et fadebur.

Forhuset til Nederdammen 33 ligger som en del af husrækken i Ribes handelsgade, mens baghuset, der er placeret parallelt med forhuset mod nord, ligger ned til Ribe Å. Mellem forhuset og baghuset er en pigstensbelagt gårdsplads.

Det syv fag lange bindingsværksforhus er opført i to stokværk med sorttjæret bindingsværk og gulkalkede tavl. Bygningen står på en sorttjæret kampestenssokkel og afsluttes af et opskalket heltag belagt med røde vingetegl. I rygningen ses en hvid- og gulmalet skorstenspibe med sokkel og krave, og i gårdsidens tagflade er en lang fabrikskvist. Det øvre stokværk på facaden er udkraget og bygningens to vestligste fag udgøres af et gennemgående portrum. Langs med gårdsidens østligste fag er en nyere men traditionel udført svalegang til det øvre stokværk. Svalegangen er båret på stolper og har en udvendig ligeløbstrappe langs muren. Over svalegangen er et teglhængt halvtag. Bygningens vinduer er alle torammede og hvidmalede. I facadens nederste stokværk er vinduerne trerudede, mens vinduerne i det øvre stokværk kun er torudede og dermed noget mindre. Alle vinduer i gårdsiden er lige store og har småtopsprossede ruder. I fabrikskvisten er i alt ni torammede vinduer, der sidder på en lang række. De fleste vinduer er ældre, men enkelte er skiftede til nye vinduer, der er traditionelt udført. Bindingsværket er forsynet med løsholter, og på facaden er der knægte under både det udkragede stokværk og under de gennemstukne bjælkeender. Portrummet lukkes mod gaden af en ældre, tofløjet revleport med lav rundbuet dør i midten. Mod gaden er porten malet brun og har pålagte lister, mens bagsiden er lysegrå og her ses bevarede pinolhængsler, båndbeslag og låsekasse. I portrummet er en delvist ældre, delvist nyere stenbelægning, kalkede mure og et ældre bræddeloft af brede egeplanker samt en ældre fyldingsdør, der fungerer som hoveddør.

I forhusets indre er indrettet en bolig fra stueetagen og op til tagetagen, som er åbnet til kip. I stueetagen er en forstue midt for ved hoveddøren, en stue mod gaden og et delvist ældre køkken samt et nyere badeværelse mod gården. I stuen findes en nyere trappe op til de øvrige etager. På første sal er en stue og et par kamre, mens hele tagetagen er indrettet til et stort rum omkring den fritstående skorsten. Alle rum fremstår med traditionelle materialer, både nye og ældre, herunder brædde- gulve, vægge og lofter samt enkelte bindingsværksvægge. I lofterne er det oprindelige bjælkelag synligt og flere steder hviler bjælkerne på små kopbånd. Der er tillige mange ældre bygningsdetaljer bevaret i form af fyldingsdøre med gerichter, indbyggede skabe i en bræddevæg i køkkenet og en ældre treetagers vindovn. På loftet er endvidere en ældre hejsebom med snoretræk og igennem hele bygningen er der lemme i dækkene ned til portrummet.

Baghuset er en grundmuret bygning i en etage med pudsede og gulkalkede mure over en sorttjæret sokkel. Øverst afsluttes murene af en hvid enkel gesims og et teglhængt heltag med røde vingetegl. I tagryggen sidder en hvid- og gulmalet skorstenspibe med sokkel og krave. I det vestligste fag findes en ældre, tofløjet fyldingsdør, der vender mod forhuset og en todelt revledør med ældre båndbeslag, der vender ud mod haven og åen. Begge døre er malet mørkegrønne. Bygningen har i begge langsider en række ældre, hvidmalede, torammede vinduer, der ligesom dørene er sat under svagt buede stik. Over et enkelt vindue og i vestgavlen findes små aflange luger, der antages at være til udluftning.

I det indre er baghuset yderst velbevaret med en grundplan, der formodes at være original med plads til værksted, vaskerum og et høloft under taget. En ældre, skråtstillet revlelem fører ned til en lille kartoffelkælder under det sydøstlige rum, hvis gulv er hævet i forhold til de øvrige rum, for at give ekstra højde til kælderen. Bygningen er uopvarmet og overfladerne består af pigstensgulve, kalkede vægge og bræddelofter over synlige bjælker. Omkring den bevarede skorsten er en stor gruekedel. Af ældre bygningsdetaljer skal tillige nævnes en ældre trækonstruktion fra et tidligere stort værktøj, et stort kar, en korntragt og en ældre smal trappe til høloftet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på Nederdammen, der udgør en vigtig del af Ribes middelalderlige bykerne. Mellem gaderne Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen fornemmes åens og slusernes tætte forbindelse til byen, og det bevarede gade- og åforløb tydeliggør tilsammen historien om byens grundlæggelse. I middelalderen var den strategisk bedre placering for en by, der hvor land- og vandtrafik mødtes, og hvor åen dannede en sejlrende, som var forbundet til det åbne hav. Den miljømæssige værdi relaterer sig endvidere til ejendommens fremtræden som et helstøbt anlæg, med både forhus og baghus, der har tæt kontakt til åen.

Sammen med naboejendommens mure omkranser bygningerne både det indre gårdrum og den lille have ned til åen. Begge uderum optræder meget idyllisk og den intakte pigstensbelægning, samt en bevaret skylletrappe ved åen giver en høj grad af autentisitet.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til forhusets to stokværk høje bindingsværk med udkraget øvre stokværk, knægte, gennemstukne bjælkeender og stejlt ubrudt heltag, da dette er karakteristiske træk for et almindeligt byhus i 1600-tallets renæssance. I det indre fornemmer man tillige bygningens alder både gennem den traditionelle grundplan med stuer mod gaden og funktionsbetingede rum mod gården samt i de ældre materialer og bygningsdetaljer, herunder de bevarede synlige bjælker og disses kopbånd, brædde- og bindingsværksvæggene, fyldingsdørene med alle detaljer, vinduernes bevarede rundposter, anverfere og stormkroge samt den treetagers vindovn.

Endvidere er portens pinolhængsler er interessante, da dette er en ikke så udbredt løsning. Dog er det i Ribe næsten egnskarakteristisk, da det ses ved flere store porte i byen. Et pinolhængsel er kendetegnet ved den vertikale aksel, der går gennem hele portens højde. Helt tilbage til bygningens opførelse i 1600-tallet har det været almindeligt at have både bolig og et mindre produktionsværksted i en ejendom som denne placeret inde i bykernen. At der tidligere har været værksted kan i dag påvises ved den brede port, hvor en lige akse forbinder gaden med åen gennem portrummet, over gårdrummet og gennem baghusets to døre. Hertil kommer lemmene over porten og hejseværket i forhusets tagetage hvor man tydeligt kan aflæse at bygningens tagrum oprindeligt blev anvendt til opbevaring. Dette understøttes af den ubrudte tagflade mod gaden.

Sporene efter den tidligere produktion ses endnu tydeligere i baghuset med de mange originale overflader og det bevarede interiør, der skaber en helt unik atmosfære. Dette gælder især det intakte pigstensgulv, de kalkede vægge, rå bræddelofter og alle døre med bevarede detaljer som bukkehornsbeslag, hængsler og greb. Hertil kommer den store gruekedel og kar, de ældre værktøjsdele, korntragten fra loftet, den smalle trappe og kartoffelkælderen, der ligger mørkt og køligt.

Arkitektonisk fremtræder forhuset som en velproportioneret bygning, der passer ind i husrækken. Det taktfaste bindingsværk med ens løsholter i hvert fag og tilsvarende taktfast vinduessætning skaber en yderst harmonisk facade. Den gennemgående farveholdning på både facaden, gårdsiden og i portrummet er med til at understreje den taktfaste konstruktion og får hele bygningen til at fremstå helstøbt. Det udkragede øvre stokværk skaber dybde og karakter til bygningen ligesom den tofløjede port og kampestenssoklen fremstår markant. At tagfladen er ubrudt har stor betydning for opfattelsen af facadens proportionering og harmoni. Selvom bygningens arkitektoniske udtryk er enkelt er der alligevel små detaljer, som er værd at lægge mærke til, herunder især de udskårne knægte og portens enkle listebeklædning. Den tofløjede port har endvidere stor arkitektonisk værdi idet den fremstår yderst intakt med oprindelige hængsler, beslag og lås.

De nye tilføjelser på gårdsiden med svalegang og fabrikskvist indordner sig den traditionelle arkitektur og indgår dermed naturligt i bygningens arkitektoniske udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede bygningsdetaljer, herunder de brede fyldingsdøre der indrammes af profilerede gerichter og enkelte steder har bemaling af fyldingerne eller er ådrede. Den arkitektoniske værdi for baghuset knytter sig til, at den fremstår yderst velproportioneret med de enkle mure og det store ubrudte tag. Farveholdningen her er tillige vigtig da baghuset herved visuelt bindes sammen med forhuset, og man fornemmer anlæggets helhed.

Læs videre om

• Bispegade 13, Ribe
• Esbjerg ting- og arresthus (tidl.)
• Sortebrødregade 7, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen