Bispegade 13, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, Ribe Å samt Torvet, hvor domkirken hæver sig op over bygningerne.

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, samt adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var Ribe Å, der løber gennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig domkirken og det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, hvoraf mange bygninger stadig står, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden.

Op gennem 1700- og 1800-årene udførtes en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De klassicistiske facader præger flere gader, blandt andet Grønnegade og til dels Bispegade. De mindre gader og slipper er kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Bispegade kan dateres helt tilbage til 1200-tallet, dog under navnet Sankt Hans Gade efter sognekirken og kirkegården, der lå sydligst i gaden. Den blev dog revet ned i 1558, hvor gaden kaldtes Bispegårdsgade efter den katolske bispegård, der lå i gaden. Efter reformationen fik gaden sit nuværende navn. Mange af bygningerne, der lå i gaden, forfaldt i løbet af 1600- og 1700-årene, hvorfor mange af bygningerne i gaden er opført efter denne periode. Bispegade 13 blev opført på ubebygget grund for murersvend Niels Thomsen som en bolig for to familier.

Bispegade 13 ligger på den østre side af den brolagte og smalle Bispegade i den sydlige del af Ribes gamle bydel. Bygningen er sammenbygget med nabobygningen mod syd og udgør det første hus i en længere husrække, der strækker sig til og med Bispegade 21. Bag forhuset er et mindre gårdrum, hvor der er et nyere side- og baghus, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er grundmuret, tre fag bredt i to etager. Bygningen hviler på en lav, sorttjæret sokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt heltag. I den østlige tagflade er et nyere ovenlysvindue. Facaden er gulkalket i stueetagen og i blank, rød mur på første sal. Facaden afsluttes mod gaden af en hvidtet sparrenkopgesims og mod gården er den profilerede gesims også hvidtet. I etageadskillelsen ses en hvid kordongesims. Facadens vinduer er nyere, hvidmalede korspostvinduer med opdelt nedre ramme mod gaden, og under vinduerne sidder en gennemgående, hvidtet sålbænksgesims. Mod gården er nyere, traditionelt udførte torammede vinduer. I det sydligste fag mod gaden sidder en nyere, tofløjet fyldingsdør med et opsprosset overvindue. Døren er malet mørkegrøn. Mod gården er en nyere, grønmalet, todelt dør med opsprosset vindue i den øverste del. I gavlen ses flere murankre.

I det indre er bygningen indrettet til beboelse med en forstue med en nyere, traditionelt udført ligeløbstrappe og adgang til en stue. Midtskillevæggen i stuen er fjernet. Køkkenet ligger bag forstuen og er lidt afskærmet fra den gennemlyste stue mod gårdsiden. Førstesalen indeholder to værelser samt badeværelse. Tagetagen er udnyttet til et værelse. I køkkenet er der nyere flisegulve, ellers er der nyere bræddegulve samt gipslofter. Sammtlige døre er nyere. Vinduerne er forsynet med koblede rammer. Trappen, der forbinder førstesalen med tagetagen, er også nyere, og udført uden stødtrin.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken langs den brolagte Bispegade, hvor bygningen indgår som en integreret del af Bispegade og Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur. Bygningen bidrager dermed væsentlig til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bykerne. Til trods for, at husrækken er opført af forskellige bygherrer, har de alle indordnet sig det samme facadeudtryk, hvorved gaden fremstår meget helstøbt. Hertil kommer pigstensbelægningen og brolægningen samt den bagvedliggende gård og have, der alle er med til at understrege det traditionelle miljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens opførelse som et grundmuret byhus, der er karakteristisk for bebyggelsen i Ribes mindre gader med bygninger fra 1800 årene. Hertil kommer bygningens beskedne størrelse over tre fag, der vidner om datidens levevilkår, hvor familier boede på lidt plads.

Endvidere knyttes der kulturhistorisk værdi til den repræsentative gadeside med klassicistiske træk, der var datidens foretrukne stilideal med den delvist pudsede facade, kordongesims, sparrenkopgesims, vinduernes taktfaste placering, der helt efter datidens ønske er korspostvinduer med underdelte nedre rammer og friholdte murflader mellem vinduerne samt den tofløjede hoveddør med fyldinger og overvinduer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, ældre grundplan med den lille forstue, der er adskilt fra stuen, samt ligeløbstrappen, der giver adgang til førstesalen. Hertil kommer at stuen på traditionel vis er placeret mod gaden og køkkenet mod gården.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det klassicistiske udtryk, som er kendetegnet ved facadens klare og enkle formsprog med den regelmæssige faginddeling, markeringen af de horisontale linjer i form af kordongesims, de gennemgående sålbænke og hovedgesimsen, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facade og således får den ellers lidt beskedne bygning et værdigt udtryk.

Læs videre om

• Esbjerg Station
• Grønnegade 20, Ribe
• Præstegade 28-30 og Korsbrødregade 28, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen