Fiskergade 5, Ribe

Fiskergade 5, Ribe ligger på Fiskergade 5 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Fiskergade opstod omkring år 1400, da åen løb mellem Fiskergade og Grønnegade. Dens bebyggelse bestod overvejende af små huse og fiskerskure beboet af skippere, skudemænd og håndværkere.Den sydlige del af forhuset mod Fiskergade med knægtbygget gavl mod Skomagerslippe er antagelig bygget omkring 1550, sidehuset langs Skomagerslippe er opført i 1600-årene. Den nordlige del af forhuset blev opført i 1798, hvor det erstattede et toetages bindingsværkshus. Værkstedslængen blev sandsynligvis opført i 1800-tallet. Det sydlige forhus og sidelængen er gennemgribende istandsat og restaureret ved arkitekt Steffen Søndergaard omkring år 2000.

Beskrivelse

Fiskergade 5 består af et forhus langs Fiskergade og et sidehus langs Skomagerslippe samt et vinkelbygget værkstedshus langs det nordlige grundskel. Mellem de tre bygninger er en have. Forhus, sidehus og værkstedsbygning er alle opført i en etage dels i bindingsværk og dels i grundmur. Alle bygninger i anlægget bærer heltag af røde vingetegl og der sidder to skorstenspiber med sokkel og krave i forhusets rygning og en lignede skorstenspibe i værksstedbygningens rygning. I tagfladerne mod gårdsiden er der to tagvinduer.

Det tolv fag lange forhus opdeles midtfor af en portåbning med en blåmalet, tofløjet revleport. Facadens sydlige fag er grundmurede, men de resterende fag mod nord er i overkalket bindingsværk. Mod Skomagerslippe har forhuset en knægtbygget bindingsværksgavl med lodret bræddebeklædning på den øverste tredjedel. Sidehuset langs Skomagerslippe er opført i overkalket bindingsværk og bærer et teglhængt heltag med en sorttjæret, bræddebeklædt gavltrekant mod syd. Den vinkelbyggede værkstedbygning er grundmuret og hvidkalket. I facaden mod gaden sidder to ældre fordøre, de er begge tofløjede, den ene med traditionelle fyldinger og den anden er en revledør med pålagte fyldinger. Begge døre har opsprossede overvinduer, dørfløjene er blåmalede med røde stafferinger. I den knægtbyggede gavl sidder en nyere blåmalet revledør og mod gårdsiden lukkes portrummet og af en nyere, traditionelt udført, tofløjet revleport. Her ses en nyere bræddedør i sidehuset.

Værkstedsbygningen har to ældre døre en revledør og en fyldingsdør med helrude i øverste del. Alle døre og portfløje mod gårdsiden er blåmalede. Vinduer er både nyere og ældre korspostvinduer og torammede vinduer med seks eller otte ruder i hver ramme. På gårdsiden er der tillige torammede vinduer med tre ruder i hvert ramme. Alle vinduerne er hvidmalede. Værkstedsbygningen har ældre, rødmalede staldvinduer af støbejern.

I det indre er forhuset inddelt i to lejligheder, en på hver side af portrummet. Den sydlige lejlighed er præget af en ældre grundplan, med en forstue og stuer mod gaden, mens der er ligger mindre rum og soveværelser mod gårdsiden, i sidehuset er indrettet køkken, bad og bryggers. I det indre er bevaret flere ældre fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, heraf nogle med bukkehornsbeslag, et ældre synligt bjælkelag, kopbånd og skillevægge af bindingsværk. Ligeledes er der nyere traditionelt udførte overflader, herunder bræddelofter, bræddegulve, teglgulv, ølandsflisegulv, fodpaneler og gerichter. Endelig er der nyere klinkegulve og ydervæggene er efterisolerede. Vinduerne har koblede rammer.

Fra forstuen er der udgang til portrummet, der fungerede som et lukket gennemgangsrum mellem forhusets lejligheder. Her er bindingsværksvæggene hvidtede, der er bræddeloft med synligbjælkelag og et nyere teglgulv. Lejligheden i den nordlige del af forhuset er indrettet med forstue og stue med tekøkken mod gaden samt værelser og bad. Overfladerne er nyere, herunder støbte, tæppebelagte gulve og glatte lofter. Dog er der bevaret ældre fyldingsdøre med gerichter, ældre anverfere og stormkroge ligesom der er et synligt ældre bjælkelag i nogle rum. Vinduerne har forsatsrammer. Fra denne lejlighed er der udgang til værkstedbygningen, der anvendes til opbevaring. Her er støbte gulve, pudsede kalkede vægge samt bræddeloft med synlig bjælkelag eller nyere listelofter. Skorstenen er også bevaret i det indre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Fiskergade 5 knytter sig til bygningens beliggenhed i den ældste del af Ribe. I kraft af sin lange, hvide facade mod Fiskergade åbner bygningen den nordlige del af Fiskergades bebyggelse, der præges af flere hvidkalkede bygninger. Gadens mange hvidkalkede bygninger giver gadebilledet et helt særligt let og sprødt udtryk. Hertil kommer den knægtbyggede gavl mod Skomagerslippe, der sammen med langsiden af Fiskergade 3 bidrager væsentligt til Ribes historiske bymiljø.

Fiskergade 5 indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager ligeledes til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Fiskergade 5 knytter sig i det ydre særligt til det rige og kraftige bindingsværk i den knægtbyggede gavl mod Skomagerslippe, hvor de korte, svungne knægte, de mønstermurede tavl, gavlen med luge og sidehusets styrterumskonstruktion med murankre og luge til tagetagen viser bygningens oprindelse i perioden 1550-1600. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer, døre og bindingsværkets tømmer. Endelig knytter der sig også kulturhistorisk værdi til værkstedsbygningen, hvis enkle udformning i grundmur med revledøre og støbejernsvinduer samt den mere lukkede karakter, der viser bygningens yngre alder og underordnede placering i anlæggets interne hierarki.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre grundplaner med forstuer og stuer mod gaden samt værelser, køkken og bad mod gårdsiden og i sidehuset. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre hvoraf nogle har bukkehornsbeslag, greb, gerichter, låsetøj og beslagværk, bindingsværksvægge, synligt bjælkelag, synlige kopbånd, fyldingsdøre ældre anverfere, værkstedsbygningens skorsten, der vidner om bygningsanlæggets lange udviklingshistorie siden den ældste del af forhusets opførelse i 1500-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Fiskergade 5 knytter sig de lange, hvide facader langs Fiskergade, der kun brydes af de blåmalede døre og porten. Det lange forløb understeges af de store, ubrudte tagflader og den sortmalede sokkel. Hertil kommer den knægtbyggede gavl, hvis regelmæssige bindingsværk, udskårne knægte og mønstermurerede tavl er bygningens mest markante og dekorative træk. Gennem sin enkle, ensartede farvesætning og de ubrudte tagflader af røde vingetegl samles forhuse, sidehuset og værkstedbygningen således en til helstøbt, harmonisk helhed.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links