Fiolstræde 18, København

Fiolstræde 18 ligger på Fiolstræde 18, hj. af Krystalgade i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de to store brande i 1728 og 1795, samt i forbindelse med englændernes bombardement af København i 1807. Branden i 1728 var størst. Omkring 1600 af byens 4100 huse brændte samt fem kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade. Straks efter branden blev der nedsat en bygningskommission, som skulle forsøge at regulere gaderne, men det var svært at få gjort gaderne bredere og mere lige, for ejerne var uvillige til at afgive dele af deres grund. Det blev ikke bedre, da der i den bedste mening i 1729 blev udstedt en forordning om, at de nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man lov til, at baghuse måtte opføres i bindingsværk. Så opførte ejerne baghusene, flyttede ind og lod grundene henligge ubebygget mod gaden. Først da man gav lov til at benytte bindingsværk både til gade og gård, kom der gang i genopbygningen. Men bygningstypen ændrede sig efter branden. Man havde tidligere hovedsagelig boet i enfamiliehuse: De velstående boede på gårde og småfolk i boder, som de hovedsageligt ejede selv. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener på hver etage. I årene 1732-1736 blev der opført 441 gadehuse i bindingsværk. Allerede omkring 1800 var en stor del af gadesiderne omsat til grundmur. Under de store saneringer i 1950'erne og 60'erne blev endnu flere omsat til grundmur, hvorefter der kun er ganske få gadesider i bindingsværk tilbage i København. Hjørneejendommen, Fiolstræde 18, blev opført i 1734 i bindingsværk, formentlig af tømrermester Peder Sørensen. Der har oprindeligt været en port mod Fiolstræde, der dog forsvandt allerede inden 1811. Siden porten forsvandt, er terrænet i gården hævet med næsten en meter.

Beskrivelse

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i bygningen. Ejendommen består af en hjørnehus, der ligger som en del af husrækken i både Fiolstræde og Krystalgade i det indre København. Hjørnehuset er på gårdsiderne bygget sammen med et sidehus mod syd og et baghus mod øst. Bygningerne indrammer tilsammen et lille, lukket gårdrum. Alle bygninger i det firelængede gårdanlæg er opført i bindingsværk over en høj, grundmuret kælder. Hjørnehuset er i tre stokværk og afsluttes af et heltag med tre trefags gavlkviste, to mod Fiolstræde og en mod Krystalgade. I tagryggen ses to brede skorstenspiber, og i tagfladerne er to heltagskviste og to pultkviste. Sidehuset er på fire fag og i samme højde som hjørnehuset og det har en frontkvist mod gården, mens baghuset er fem fag bredt og kun i højde med andet stokværk på de øvrige bygninger. Side- og baghus har begge halvtage. Alt bindingsværk og mur er gulkalket over stok og sten, og alle tagflader er hængt med røde vingetegl. Hjørnehusets facader afsluttes mod taget af en profileret, hvidmalet gesims, mens gårdsiderne på alle bygninger har gulkalkede sugfjæl. Hjørnehuset har mod gaden tre indgange. På hjørnet er åbent op til stueetagen, for at skabe en nedgang til kælderen, og det overliggende hjørne hviler på en bred søjle i træ. På hver side af søjlen er en jernlåge, og bagved findes en nyere trappe ned til en nyere kælderdør i glas. I det midterste fag mod Fiolstræde er hovedindgangen, som består af en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i den øverste del, en bred indfatning omkring døren, et trefags overvindue øverst og granittrin foran. Ved siden af hoveddøren er endnu en trappe ned til en nyere kælderdør med rude i den øverste del. Til kælderen findes tillige en række store etrammede vinduer. De øvrige vinduer mod de to gader udgøres af ældre korspostvinduer i stueetagen og herefter torammede vinduer med en enkel tværsprosse. Mod gården findes to nyere fyldingsdøre i baghuset, en ældre fyldingsdør i forhuset, og en nyere revleluge samt kældertrappe til sidehuset. Vinduer til gården er ældre korspostvinduer eller et- og torammede vinduer med småtopsprossede ruder. Fælles for de ældre vinduer både til gaden og gården er, at de har bevarede hjørnebeslag, anverfere og stormkroge, og mange af vinduerne har rundposte. Både døre, vinduer og luger er malet mørkegrønne. Der er tillige grønmalede revleluger øverst i frontgavlenes frontispicer mod gaden, og mod gården er en nyere dør og en fransk altan. I det indre rummer ejendommen to butikker, der begge er i to etager, over henholdsvis kælder og stueetagen. Begge butikker har således indvendige nyere trapper mellem etagerne. Baghuset er uden kælder, og i stueetagen er to toiletter hvortil der er adgang fra gården. Første og anden sal indeholder hver to lejligheder fordelt over både hjørne-, side- og baghus. I tagetagen er én stor lejlighed. Hovedtrappen er placeret i sammenhæng med en gennemgående forstuegang i forhuset mod Fiolstræde. Hovedtrappen er en ældre ligeløbstrappe i træ, med pudset underside, firkantede balustre, rundet håndliste, og kraftig mægler. Lejlighederne har i store træk en ældre planløsning med stuer mod gaderne og køkken, badeværelse og mindre kamre mod gården. Materialeholdningen er hovedsageligt ældre eller nyere, men traditionelt udført, herunder bræddegulve, pudsede vægge, bræddelofter mellem synligt bjælkelag, og i stueetagen ses et kassetteloft. Ydermere er der et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af brystnings-, hel- og lysningspaneler, fyldingsdøre med indstukne hængsler, greb og gerichter samt enkelte revledøre i sidehuset. Hertil kommer at der flere steder er bevarede åbninger i skorstenskernerne til de oprindelige køkkenildsteder, og i stuerne ses ovnpilastre. I køkkener og badeværelser er der overvejende nyere elementer og enkelte steder ses nyere døre. I butikslokalerne i kælderen er der hovedsageligt nyere overflader og bygningsdetaljer samt nyere murgennembrydninger.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Fiolstræde 18 knytter sig til beliggenheden på hjørnet, hvor bygningen indgår som en integreret del af husrækken i begge gader. Der er tillige en miljømæssig værdi ved de overfor liggende bygninger til Københavns Universitet, heriblandt Herholdts bibliotek fra 1861. Under bombardementet i 1807 gik det hårdt ud over Klædebo kvarter, hvor mange bygninger brændte ned. Fiolstræde 18 er derfor et sjældent eksempel på et bindingsværkshus i kvarteret og fremtræder derved helt særlig i bybilledet. Hertil kommer den miljømæssige værdi af det lille, lukkede gårdrum, der er med til at fastholde den oprindelige bebyggelsesstruktur med et for-, side og baghus. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Fiolstræde 18 knytter sig til ejendommens velbevarede bygningsstruktur med sammenhængende hjørne- side og baghus. Bygningshierarkiet kan tydeligt aflæses ved hjørnebygningens repræsentative gadefacader, der både har en tofløjet hoveddør, taktfastplacerede vinduer med større ruder samt profileret gesims, mens gårdsiderne har en mere spredt vinduessætning og et simpelt sugfjæl. Bygningernes opførelse i bindingsværk har kulturhistorisk værdi, idet ejendommen er en af kun få bevarede bygninger fra perioden efter den første store brand i 1728, hvor det at opføre i rent bindingsværk gradvis blev mere sjældent og afløst af grundmurede facader. Opførelsen i 1734 kan hænge sammen med at bygherren ligesom så mange andre grundejere var imod de nye byggeregler fra 1729 og derfor først begyndte at bygge, da det igen blev lovligt at anvende bindingsværk. Bindingsværket er tillige udført efter datidens retningslinjer i plan med facaden, uden de tidligere brede udhæng og udkragninger. Motivet med gavlkviste og profilerede gesimser er tillige et typisk stiltræk for perioden, og er især kendetegnet fra de såkaldte ildebrandshuse. I hjørnehusets gårdside mod Fiolstræde ses endnu spor efter den oprindelige portgennemkørsel. Et stykke af den tidligere overligger tyder på at porten formentlig var cirkelbuet. Ydermere er der kulturhistorisk værdi ved de ældre vinduer. De småsprossede ruder og de karakteristiske korspostvinduer mod gården var almindelige i første halvdel af 1700-tallet, mens korspostvinduerne med kun en enkel tværpost i den nederste ramme, som ses i gadesiden, først blev almindelige i 1800-tallet. I det indre afspejler ejendommens velbevarede planløsning såvel som interiører 1700-tallets bygningsideal. Dette ses særligt ved den langsgående hovedskillevæg, placeringen af de repræsentative stuer en suite mod gaden, samt at køkkenerne med bevarede ildstedskapper ligger mod gården. Skorstenskernerne og de bevarede ovnpilastre afspejler bygningens oprindelige opvarmningskilder og tilberedningen i køkkenet. Af særlig værdi er også de ældre, brede plankegulve og bræddelofterne med synligt bjælkelag, der vidner om bygningens alder. 1700-tallets stilmæssige træk ses af de bevarede paneler og døre, hvis proportioner, fyldinger og profilerede gerichter er karakteristiske for barokken, ligesom dørenes messinglåse og hængsler, der enkelte steder er udført som bukkehornsbeslag samt vinduernes rundposte og håndsmedede anverfere og stormkroge. Flere døre og gerichter har mere klassicistiske træk og stammer sandsynligvis fra ombygninger i slutningen af 1700-tallet eller starten af 1800-tallet. Kassetteloftet i stueetagen antages tillige at stamme fra 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den samlede bygningskrop, der fremtræder markant og helstøbt, idet man kan se hele to facader. Ydermere er den enkle og ensartede materialeholdning og farvesætning med til at styrke opfattelsen af bygningskroppen med den grundmurede høje kælder som base, bindingsværket herover og øverst det store tag, der samler formen. Til både Fiolstræde og Krystalgade følger bindingsværkets konstruktion en overordnet symmetri ved placering af dokker, løsholter og gennemgående skråbånd. Symmetrien underbygges af frontgavlene og til dels af vinduesplaceringen. De gulkalkede facader står i kontrast til det røde tegltag og de mørkegrønne vinduer og døre, hvilket giver karakter til bygningen og styrker det samlede arkitektoniske udtryk. Endelig er de profilerede gesimser med til at forfine facadens arkitektur og opstramme frontgavlenes form. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lejlighedernes bevarede paneler og døre, hvis fint forarbejdede snedkerdetaljer tildeler rummene med en elegance, der samler rummene. Det samme gør sig gældende for den enkle materialeholdning med bræddegulve og bræddelofter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links