Fiolstræde 21, København

Fiolstræde blev ødelagt ved den store brand i 1728, men blev herefter bebygget med småhuse. Gaden undgik at blive beskadiget under branden i 1795, men englændernes bombardement i 1807 var hård ved gadens huse. For- og sidehuset på Fiolstræde 9 blev opført i 1835-36 af Thomas A. Blom. Restaurantindretningen i kælder og stueetage er fra det 20. århundrede. Hvælvene mellem loftsbjælkerne i stueetagen stammer sandsynligvis fra 1930'erne. Derudover er stueetagen ifølge ejer restaureret engang i løbet af 1960'erne.

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Lejligheden i tagetagen blev ikke besigtiget og indgår dermed ikke i værdisætningen. Fiolstræde 21 ligger som en del af husrækken på Fiolstræde i det indre København. Ejendommen består af et fem fag bredt forhus, der mod gården er sammenbygget med et smalt sidehus i tre et halvt fag. Sammen med naboejendommene og et mindre baghus, som ikke er omfattet af fredningen, indrammer bygningerne et smalt gårdrum. For- og sidehus er grundmurede bygninger opført i fire etager over en høj kælder. Heltaget er behængt røde teglsten med tre kviste mod gaden og med mansard mod gården. I tagfladen på forhuset ses en række tagvinduer, og i rygningen ses en skorstenspibe. I tagfladen på sidehuset er en tagterrasse. Den nederste del af facaden, kælder og stueetage, er pudset og gråmalet. Denne del afsluttes af en gesims med æggestavsfrise, og herover står facaden vandskuret og malet beige. Facaden afsluttes af en hvidmalet hovedgesims med sparrehoveder. Bygningens vinduer er dels ældre dels traditionelt udførte firerammede vinduer med underdelte rammer, som er hvidmalede. Kælderetage og stueetagens vinduer er nyere vinduer i lavformat og hvidmalede. Mellem kælder og stueetage ses to store blå skilte. I det midterste fag er der nedgang til kælderen via en nyere, hvidmalet kælderdør med glas. I det yderste fag mod Fiolstræde nr. 23 fører tre trin af natursten op til en tilbagetrukket hoveddør, som er en ældre, grønmalet, tofløjet fyldingsdør. Herover ses et opsprosset overvindue. Forhusets gårdside og sidehuset er glatpudset og gulkalket. På forhusets gårdside er der adgang til hovedtrappen via en ældre grønmalet fyldingsdør og nedgang til kælder via en nyere, glat pladedør. I sidehuset er der to nedgange til kælder og adgang til bagtrappe via en traditionelt udført, grønmalet fyldingsdør. På sidehusets gavl sidder et nyere ventilationsanlæg. For- og sidehusets vinduer er en blanding af ældre og traditionelt udførte to- og firerammede vinduer med todelte underrammer. Herudover ses enkelte nyere etrammede vinduer. Vinduerne er grønmalede. I det indre er de ældre etage- og planløsninger i lejlighederne i overvejende grad bevaret med undtagelse af kælder og stueetagen som begge anvendes til restaurant. Der er adgang til restauranten i stueetagen via hoveddøren som fører ind til en mindre repos, hvorfra der på venstre hånd via en traditionelt udført fyldingsdør er indgang til restauranten. For enden af reposen er der via en ældre tofløjet fyldingsdør adgang til hovedtrappen. I det indre er for- og sidehuset disponeret med en lejlighed på hver etage. Hver lejlighed har to indgangsdøre. Den ældre hovedtrappe er placeret i forhuset, mens der er en ældre bitrappe i sidehuset. Begge trapper er i overvejende grad bevaret, men med enkelte ændringer i forløbet på de øverste etager. Tagetagen er indrettet til bolig. En traditionel planløsning er i overvejende grad bevaret med henholdsvis de repræsentative rum mod gaden. Mod gården ligger forstue og trappe. I smigfaget ligger spisestue, mens et nyere badeværelse og køkken med ildsted ligger i sidehuset. I lejlighederne er en del ældre bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder brystnings-, og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, kakkelovnspilastre, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, stukkatur samt vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge. De fleste vinduer har forsatsruder i forskellige løsninger. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder planke- og bræddegulve, parketgulve, pudsede vægge og lofter, linoleum, fliser og klinker. Kælderen fremstår med nyere materialer og nyere overflader. Stueetagen har en delvist opløst planløsning, men med spor af den oprindelige grundplan. Overfladerne er her ligeledes overvejende nyere, men med synlige loftsbjælker, hvorimellem loftet er hvælvet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus omkring et lille gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 21 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter englændernes bombardement i 1807. Det overordnede regelsæt for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter bybranden i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af København. Fiolstræde 21 er fra 1835-36, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var meget enkle i deres formsprog og havde ligesom i klassicismen en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med samme vinduesstørrelse i alle etager over stueetagen, vinduernes regelmæssige takt og det ornamenterede gesimsbånd mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en muret gesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I Fiolstræde 21 ses det i de bevarede etage- og planløsninger med en lejlighed pr. etage med to adgangsdøre. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens forstue og hovedtrappe ligger mod gården, spisestuen ligger i smigfaget og køkken samt badeværelse er placeret i sidehuset sammen med en bagtrappe. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt de oprindelige planke- og bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, indbyggede skabe mellem opholdsstue og spisestue, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge samt ildsted i køkkenet.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med korden- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De få horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Dronningens Tværgade 5, København
• Nytorv 19, København
• Skindergade 44, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen