Fiolstræde 29, København

Fiolstræde menes opkaldt efter blomsten viol og bebyggelsen i gaden stammer hovedsagelig fra årene efter det engelske bombardement i 1807 hvor store dele af latinerkvarteret blev ødelagt. Ovenpå den store københavnske brand i 1795, der lagde en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Og gjorde omkring 3.500 familier hjemløse måtte der hjælp til. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert derfor hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt i årene efter. Reglerne for det nye byggeri var blandt andet, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Og da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Forhuset er opført i 1810 af tømrermester Johan Christoffer Wahl. Der har været butik i kælderen siden 1850'erne og de store fagvis sammenhængende butiksvinduer er fra 1880'erne. Kordongesimsen omtales første gang i 1837 og en oliemalet facade i 1858

Ejendommen Fiolstræde 29 er beliggende i Københavns Klædebo Kvarter som et led i den vestlige husrække i Fiolstræde, hvor forhuset til hver side er sammenbygget med naboejendommene. Forhuset er grundmuret og i fem fag mod gaden med fire etager over en høj kælder. Kælder og stueetage er indrettet til butik med store, fagvis sammenhængende vinduer. Facaden er pudset og malet sort under kordongesimsen. Over kordongesimsen er murfladen berappet og de flade stik over vinduerne træder frem. En profileret og hvidmalet hovedgesims danner overgang til et rødt teglhængt heltag med en skorsten i rygningen. I det nordre fag er en indgang til butikken i stueetagen. I midterfaget er en kældernedgang med nyere fliser på trinene og indgang til butikken i kælderen. Indgangsdøre til butikkerne i kælder og stueetage er nyere med helglas i. I det søndre fag fører tre granittrin op til en ældre, tofløjet og sortmalet hoveddør med fyldninger. Herover et ældre, rektangulært vindue med to ruder, der ligeledes er sortmalet. En profileret hovedgesims danner overgang til et rødt, teglhængt heltag med en skorsten i rygningen. De fagvis sammenhængende og store butiksvinduer er i træ og nyere. Vinduerne på første- og andensalen er traditionelt udførte korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer. På tredjesalen er vinduerne torammede med to ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. Der sidder nyere lamper mellem hvert vinduesfag i stueetagen. Gårdsiden er i fire fag og pudset over en lav, glatpudset sokkel. En profileret hovedgesims danner overgang til det røde, teglhængte heltag. Der er nedgang til kælderbutikken via en klinkebelagt trappe. Kælderdøren er en nyere metaldør med hvidmalet træbeklædning. Der sidder en nyere fyldingsdør med et ældre overvindue i indgangen til trapperummet. Vinduerne er på gårdsiden traditionelt udførte korspostvinduer i de to midterste fag og i yderfagene er de seksrammede. De er alle småtopsprossede undtagen i det nordligste fag, hvor vinduerne har en enkelt sprosse i de nederste rammer. Kældervinduerne er torammede med to ruder i hver ramme. I det indre er der i stueplan en gennemgående forstue med en ældre treløbet trappe placeret til bagerst. Der er linoleum på gulvet. Fra den forreste del af forstuen har der været adgang til butikken i stueplan gennem en nu blændet døråbning med ældre profilerede gerigter. Der er ligeledes en gennemgang med gerigter cirka midt i forstuen, hvor der tidligere har siddet en mellemdør. Fra forstuens bagerste del er der adgang til gården og ind til butikken. Trappen har parket på trinene på den nederste etage og ferniserede trin fra førstesalen og op. Vangerne har en rektangulær udskæring og er som gelænderet hvidmalet. Trappen har firkantet durchsicht. Der er en lejlighed på hver etage med to ældre indgangsdøre med fyldninger, hvoraf kun den ene benyttes. Planløsningen fremstår på etagerne delvist bevaret med stuer mod gaden og køkken og kammer mod gården samt et nyere badeværelse ved skorstenskernen. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede. På andensalen er der ældre bræddegulve, mens gulvene på tredjesalen er nyere og malede. Der er ældre såvel som traditionelt udførte fyldingsdøre og profilerede gerigter. Loftet benyttes til opbevaring og fremstår med en ældre indretning og opdeling i pulterkamre blandet andet med ældre bræddedøre med smedejernsbeslag. Der er monteret en sort plastikdug på undersiden af tagfladen. Butiksinteriørerne i kælder og stueplan fremstår med nyere indretning og overflader.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhuset indgår som en sammenhængende del af husrækken med bygninger fra samme periode. I kraft af dets proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som del af det historiske og fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 29 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af København. Klassicismens facader er enkle i deres formsprog og har en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt og få dekorative elementer som eksempelvis gesimserne. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en profileret gesims som eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning med brug af tegl, puds og snedker- og smedejernsdetaljer. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiørernes detaljer. I Fiolstræde 29 ses det i de bevarede etage- og planløsninger med de repræsentative rum mod gaden mens køkken, kammer og hovedtrappe ligger mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de ældre hovedtrapper med detaljer samt i lejlighederne de ældre bræddegulve og fyldingsdøre med gerichter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og afdæmpede facadekomposition med få dekorative virkemidler som den vandrette opdeling af facaden med kordongesims og en profileret hovedgesims, der skaber balance og harmoni i den relativt høje facade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens kompositoriske helhed og en overordnet ganske stilfærdig men samtidig værdig fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets prunkløse glatpudsede murflade og en blandet men taktfast vinduessætning. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger og de veldisponerede lejligheders rumforløb. Hertil skaber brugen af traditionelle materialer med bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt snedker- og smedejernsdetaljer en variation og stoflighed der bidrager til en stemningsfuld atmosfære og en fornemmelse for datidens diskrete og nedtonede men samtidig elegante boligbyggeri.

Læs videre om

• Amaliegade 12, København
• Gammel Mønt 41, København
• Rådhusstræde 8, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen