En række østjyske kirkegårde bærer tegn på at have været befæstede i middelalderen. Bedst bevaret er de forsvarsmæssige elementer i Malling Kirkegård. Her var kirkegården indtil 1874 omgivet af en høj og svær kirkegårdsmur. Resterne af muren er i flere omgange blevet undersøgt af Nationalmuseet i første halvdel af 1900-tallet. Ved undersøgelserne har man kunnet konstatere, at den ældste fase af muren har bestået af en ca. 1 m bred og ca. 2 m høj mur af rå og kløvede kampesten, mens murkernen har været udgjort af mindre sten pakket i kalkmørtel. Denne mur synes opført i tiden før år 1200. Uden for muren er der mod øst og mod vest fundet rester af en ca. 4 m bred og ca. 1,5 m dyb grøft eller grav, der formodes at være ældre end eller samtidig med kampestensmuren. Det er uklart, om graven skal tolkes som voldgrav og en del af befæstningen af kirkegården eller blot som kirkegårdsgrøft og dermed som en ældre afgrænsning af kirkegården.
I første halvdel af 1300-tallet er muren blevet udbygget til en højde på ca. 3 m og en bredde på op til ca. 2,5 m. Samtidig er blevet indføjet et rundt hjørnetårn i kirkegårdens sydøstlige hjørne. Tårnets diameter var ca. 11 m, og murene var omkring 1,5 m tykke og er i dag bevaret i en højde af op til 3 m. Formentlig samtidig med tilføjelsen af tårnet har man umiddelbart vest for dette lavet en ca. 2 m bred indkørselsport i den søndre mur. Fra hjørnetårnet har man dermed kunnet forsvare både sydmurens port og flankerne mod syd og øst. I tårnet er der desuden fundet en række begravelser, der er blevet dateret til perioden mellem 1350 og 1450.
Muligvis er Malling Kirkegårds ældste befæstning anlagt i 1100-tallet som et værn mod de vendiske sørøveres hærgen. Udvidelsen af Mallings kirkegårdsmur tænkes at være opført i de urolige år med en svækket kongemagt i første halvdel af 1300-tallet.
Det i kirkelig sammenhæng unikke runde kapel på Malling Kirkegård opført som en del af kirkegårdens murede forsvar antages nedlagt inden udgangen af middelalderen.
