Fredericiagade 4 ligger på Fredericiagade 4 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Fredericiagade fik først sit navn i 1869, da stadskonduktør Thorvald Krak, grundlagde Kraks vejviser. Navnet faldt på Fredericiagade, som en hyldest til byen Fredericias rolle i Treårskrigen samt krigen i 1864. Fredericiagade bestod oprindeligt af Blancogade, Akademigade, Kaninlængen, Nellikegade, Kokkegade og fra 1900 også Bjørnegade. Forhuset er opført i 1854 for kalkfabrikant Krause og var en af mange etagebeboelsesejendomme der blev opført i midten af 1800-tallet til den stadig voksende københavnske middelklasse. Ejendommene blev ofte opført i sammenhængende strøg, som det også er tilfældes med Fredericiagade. Lejlighederne lignede til forveksling herskabslejlighederne i disponering og til en hvis grad i udsmykningen, men var mindre og graden af udsmykning ligeledes. Således var der ikke etageklosetter på etagerne og pigekammeret særdeles småt. Forhuset stod ved opførelsen med hvidkalket facade og støbejernsornamentikken var grafitmalet og vinduerne malet hvidgrå.

Beskrivelse

Fredericiagade 4 ligger på den nordlige side af Fredericiagade tæt på Frederikstaden og Amalienborg i det centrale København. Bygningen ligger i gadeforløbet og er sammenbygget med nabobygningerne. På gårdsiden er bygningen sammenbygget med to mindre sidehuse over et fag, hvoraf det østre er sammenbygget med endnu et sidehus, som igen er sammenbygget med et baghus, begge i bindingsværk. Det sidstnævnte sidehus samt baghuset hører til Amaliegade 21.Forhuset er grundmuret, syv fag langt og fem etager over en høj kælder. Yderfagene er bredere end midterfagene. Stueetagen er kvaderpudset og malet rosa, de resterende etager er glat- og hvidpudset. Facaden inddeles horisontalt af kordongesimser mellem stue og førsteetage samt mellem anden og tredje etage og afsluttes af en hovedgesims. Den øverste kordongesims er rosa som stueetagen og prydet med rosetbukler, den nederste er med mæanderbort. Under vinduerne på førsteetagen og tredje etagen er fordybninger, hvori der sidder ornamentgitre af støbejern. Facaden inddeles vertikalt af ti pilastre, der går over første og anden etage samt af ti pilastre over tredje og fjerde etage. Bygningen afsluttes af teglhængt heltag, hvori der sidder fire heltagskviste. I rygningen sidder to murede skorstenspiber. Sidehusene har brudt halvtag med zink og tegl. Et jernrækværk omkranser den flade del. I midterfaget findes en portal med pilastre, arkitrav og trekantsfronton med en cementtrappe op til en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i den øverste fylding. Over døren et ældre vindue med sprosser og farvede glas. På hver side af portalen en kældernedgang med en nyere tofløjet dør med ruder i den øverste del. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer med trerammer i yderfagene. Kældervinduerne er nyere, sprosseløse butiksvinduer. Både døre og vinduer er sortmalede. Gårdsiden er gulpudset med jernvitriol med brunmalede korspostvinduer. Desuden en ældre fyldingsdør med rude i den øverste del og tredelt overvindue. I de mindre sidehuse er en kældernedgang med en nyere dør samt en trælem. Alle døre er brunmalede. Den gennemgående forstue er adskilt mellem indgangspartiet og trapperummet af en dobbelt mellemdør med gennembrudte støbejernsornamenter. Gipsloftet har en gesims og såvel hoveddør som bagdør er ådrede. I forstuen er væggene malet i kvadre. Der er flisegulv på indgangsreposerne. Trappen er ældre med to løb, rundbuet håndliste og balustre og ådrede vang og mægler. Væggene er marmorerede og dekorerede i store felter samt panellerede og oliemalede. Det gælder også loftet. Alle hoveddøre er ådrede. Der er to lejligheder på hver etage, som hver er disponeret med en stue og tilhørende kabinet mod gaden, en smigfagsstue med et bagvedliggende kammer, som er placeret i sidehuset samt køkken ligeledes mod gårdsiden, hvor der oprindeligt var tilknyttet et lille pigeværelse samt spisekammer, men nu er indrettet til badeværelse. Lejlighederne til venstre strækker sig over et ekstra fag end lejlighederne til højre. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, fløj- og fyldingsdøre, loftsgesimser, pille-, lys- og brystningspaneler, lærredsbetrukne vægge med lister, hvoraf enkelte er forgyldte ellers tapetserede eller oliemalede vægge, i smigfaget er desuden et vinduesskab og i køkkenet den åbne skorsten samt markeringen af brændekomfurets placering. Et enkelt brændekomfur er bevaret. På tageetagen er indrettet loftrum og i kælderen er et værksted. Kælderen fremstår med nyere overflader, dog med markeringen af et ildsted.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Fredericiagade, hvor bebyggelsen er tæt, således at grundene udnyttes maksimalt samt til facaden, der via sin disponering med den høje kælder og enkle farveholdning, indgår som en integreret del af Fredericiagades husrække. Hertil kommer den lille gård, bindingsværksbaghuset til naboforhuset til Amaliegade, samt den bagvedliggende have, der vidner om, hvordan Fredericiagade i midten af 1700-tallet bestod af ubebyggede grunde mellem Frederiks Hospital samt enkelte forhuse mod det daværende Norgesgade og Amaliegade.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Fredericiagade 4 knytter sig i det ydre til bygningen som et typisk eksempel på en københavnsk etageejendom fra midten af 1800-tallet, opført i historicistisk stil. Med vedtagelsen af grundloven 1849 havde borgerskabet fået stadig mere indflydelse og magt og såvel demokratiet og industrialisering udviklede sig, og arkitekturen hentede inspiration fra italienske byhuse fra 1500-talles renæssance, hvor facaderne signalerede borgerlig dannelse og velstand og samme udtryk søgtes i det nye stilideal historicisme, som blev udbredt i den sidst halvdel af 1800 årerne. Kendetegnende for etageejendommen med historicistiske træk er ofte en lidt sprælsk facade med mange effekter og dekorationer. Symmetri blev tilstræbt gerne omkring en central indgangsportal, og ellers inddelt i horisontale linjer med kordongesims og taktfast vinduessætning, hvor vinduerne fik dekorative indramninger. Facaden skulle fremfor alt være levende og stemningsfuld og det var op til arkitektens fantasi at kombinere stiludtryk og elementer i nye variationer. Den kulturhistoriske værdi for Fredericiagade 4 knytter sig således til alle facadens detaljer, da de er et tidstypisk eksempel på, hvordan historicismen kom til udtryk og hvordan den voksende middelklasse forsøgte at mime det bedre borgerskabs forsirede facader. Hertil kommer gårdsidens mere jævne fremtoning med det let pudsede murværk og ingen unødig udsmykning samt sidefløjenes flade tag med jerngelænder, hvor beboerne kunne tørre tøj om sommeren. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med stue og kabinet mod gaden, smigfagsstue samt køkken mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder. Panelerne, loftsgesimserne og de forgyldte listepaneler i stuerne, samt markeringen af brændekomfurets placering i køkkenerne, understreger de forskellige rums betydning og indbyrdes hierarki.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens proportionering samt til det stramme facadeskema, der trods de mangeartede og talrige dekorationer fremstår ordnet grundet vinduernes taktfaste placering og de horisontale og vertikale inddelinger. Det ordnede udtryk står i kontrast til de forskelligartede og rige dekorationer, men deres faste og nøje afstemte karakter resulterer i et karakterfuldt og stemningsfuldt udtryk, der samlet giver bygningen en levende reliefvirkning. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til lejlighedernes disponering, hvor køkken og det tidligere pigekammer står i kontrast til stuernes dekorationer med paneler, stukgesimser og forgyldte lister. Hertil kommer forstuen med marmorerede vægge, ådrede døre, mellemdøren med jernornamenter, stukdekoreret loft og trapperummet med oliemalede vægge, der fremstår karakterfuld og i overensstemmelse med facaden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links