Fredericiagade 8 ligger på Fredericiagade 8 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Fredericiagade fik først sit navn i 1869, da stadskonduktør Thorvald Krak, grundlagde Kraks vejviser. Navnet faldt på Fredericia, som en hyldest til byen Fredericias rolle i Treårskrigen samt krigen i 1864. Fredericiagade bestod oprindeligt af Blancogade, Akademigade, Kaninlængen, Nellikegade, Kokkegade og fra 1900 også Bjørnegade. Forhuset er opført i 1853 for snedkermester A. Søeberg. Facaden var oprindelig afskuret, men pudses og oliemales omkring 1874. i 1960'erne blev to lejligheder på fjerde slået sammen til én.

Beskrivelse

Fredericiagade 8 ligger på den nordlige side af Fredericiagade tæt på Frederikstaden og Amalienborg i det centrale København. Bygningen ligger midt i gadeforløbet og er sammenbygget med nabobygningerne. På bygningens gårdside er en smal gård, der afgrænses af en smal bygning, der ikke er omfattet af fredningen. I det østligste fag på bygningens gårdside er en sidebygning på et fag, der ligeledes er fredet.Fredericiagade 8 er en grundmuret bygning, der er syv fag lang og fem etager høj over en høj kælder. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt heltag, hvor der i rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod gaden er fire tagkviste med zinkflunker, mod gården er tagfladen domineret af ovenlysvinduer og udluftningskanaler. Gadefacaden er hvidmalet og afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims. I etageadskillelsen mellem stue- og førstesalen er et hvidmalet bånd. Facaden har let fremhævet siderisalitter, der strækker over det yderste fag i hver side. Gårdfacaden står i blank mur med en let puds. Centreret i gadefacaden er en ældre, tretrins trappe af natursten, hvorover der er en ældre, grønmalet, tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue med ældre farvede ruder. I det vestligste fag er en kældertrappe med en nyere, tofløjet fyldingsdør, der ligeledes er grønmalet. På gårdsiden er en ældre, tofløjet fyldingsdør, hvor der er ruder i de øverste fyldinger. Ligeledes er der to kældernedgange med nyere grønmalede døre. Vinduerne er ældre, korspostvinduer med to eller tre fag, der er hvidmalede mod gaden og grønmalede mod gården. I det indre er en gennemgående forstue, hvor der i midten er en ældre hovedtrappe med udskårne balustre, rundbuet håndliste, mægler samt klodstrin. Der er to lejligheder i stueetagen og på førsteetagen samt en lejlighed fra anden til fjerde etage. Lejlighederne har traditionelle planløsninger med køkken mod gården og stuer mod gaden. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og –detaljer i de enkelte lejligheder, herunder fyldingsdøre med gangtøj, greb og gerichter, brystnings, lys- og helpaneler, stukkatur, ældre vinduer mod gården og både ældre og traditionelt udførte vinduer med stormkroge og anverfere, brædde- og parketgulve, en sparreniche samt markeringen af ildstedets placering i køkkenet. Loftsetagen er udnyttet og præges af nyere overflader, dog er der lidt ældre tømmer fra tagkonstruktionen synligt. Fra tagetagen er der via en nyere tofløjet dør adgang til en tagterrasse, der sidder over sidehusets tag. Kælderen er inddelt i flere mindre rum med nyere overflader, bortset fra markeringen af ildstedet i det ene kælderrum.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Fredericiagade samt til facaden, der via sin disponering med den høje kælder og enkle farveholdning, indgår som en integreret del af Fredericiagades husrække, der alle er opført i midten af 1800-tallet. Hertil kommer den lille gård og bagvedliggende have, der ligger som en hemmelig lille oase bag husrækken på den nordlige side af Fredericiagade og vidner om, hvordan området i 1700-tallet bestod af haver.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Fredericiagade 8 knytter sig i det ydre til bygningen som et typisk eksempel på en københavnsk etageejendom fra midten af 1800-tallet, hvor der blev opført mange etageejendomme til den stadigt voksende middelklasse, der efter vedtagelsen af grundloven i 1849 fik stadig mere indflydelse og magt. Dette afspejlede sig i arkitekturen, hvor klassicismen blev det foretrukne ideal med den pudsede facade, det vandrette bånd i etageadskillelsen, hovedgesimsen, siderisalitter, der svagt træder frem samt vinduernes taktfaste placering, der helt efter datidens ønske er korspostvinduer med friholdte murflader mellem vinduerne. Hertil kommer gårdsidens mere jævne fremtoning med det let pudsede murværk og ingen unødig udsmykning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med stuer mod gaden og køkkener, badeværelser samt mindre værelser mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder. Panelerne i stuerne, sparrenichen i et sekundært værelse samt markeringen af ildstedets placering i køkkenerne, understreger de forskellige rums betydning og indbyrdes hierarki.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Fredericiagade 8 knytter sig i det ydre til det klassicistiske udtryk, som er kendetegnet ved facadens klare og enkle formsprog med den regelmæssige faginddeling, markeringen af de horisontale linjer i form af det spinkle bånd og den kraftigere hovedgesims, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facade med siderisalitterne, der både giver en vertikal modvægt til det overordnede horisontale præg og samtidig giver bygningen en svag reliefvirkning. Den arkitektoniske værdi knytter i det indre til de mange ældre detaljer, materiale og overflader, herunder fyldingsdørene med greb og gerichter, panelerne samt stukkaturen, der giver rummene et elegant udtryk, som ligeledes kendetegner hovedtrappen med balustre og håndliste og derved skabes en helstøbt ejendom.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links