Krudthuset på Frederiks Bastion, Christiania, København

Krudthuset er beliggende midt på Frederiks Bastion som en del af Københavns befæstning, oprindeligt med omliggende vandgrav, for at nedsætte skaderne på omgivelserne ved en eventuel eksplosion. Opbevaring af krudt blev i datidens letantændelige byer betragtet med største bekymring, og krudthuse blev altid opført langt fra normalt bebyggede områder og omgærdet med store sikkerhedsforanstaltninger. Sikkerhedsforanstaltningerne bestod i at sikre både afstanden til det bebyggede og med så tykke mure, at bygningen ikke ved eksplosion skulle styrte fuldstændig sammen. Disse foranstaltninger karakteriserer bygningen og bestemmer samtidig bygningens arkitektur Bygningstypen er tæt knyttet til bygningens funktion, nemlig at opbevare eksplosiver. Murene er ca. 1 meter tykke og vinduesarealerne er minimale. Samtidig mentes det hvælvede loft at beskytte bygningen mod at falde sammen ved en eventuel eksplosion.

Krudthuset ligger på en flade, belagt med småsten og græs. Op mod bygningens sokkel er lagt brosten i skrånende niveau, der afleder regnvand. Går man rundt om bygningen er det mest karakteristiske træk de tætstillede støttemure (kontraforcer). Murenes funktion var at beskytte bygningen mod sammenfald i tilfælde af eksplosion. Samtidig er de bygningens mest fremtrædende arkitektoniske træk, der sammen med heltaget og de valmede tage over kontraforcerne giver bygningen sit barokke udtryk. Bygningen var tidligere omgivet af en vandgrav, der i dag er delvist tilgroet med rør-skov, der fungerer som rodzoneanlæg. I modsætning til de to ældre krudthuse på Carls og Vilhelms Bastioner opført omk. 1690 har dette nyere krudthus indgang i gavlen. Krudthuset har en meget beskeden indgang med revledør i gavlen. Reparationerne i murværket antyder imidlertid, ar der tidligere kan have været en bredere og højere dør. I bygningens anden gavl er der i dag tilbygget en toiletbygning, forbundet med krudthuset ved en åben gangbro. Bygningens vindueshuller er alle forsynet med jernskodder. Der er i dag sat glas i vindueshullerne. Det må formodes at de har stået uden glas, da bygningen blev brugt til sit formål, da skodderne i tilfælde af eksplosion kunne springe op og på den måde udligne trykket. Det må formodes, at bygningen oprindeligt har stået helt uden vinduer i underetagen. Bygningens indre fremtræder som et stort rum både i stueetagen og på 1. sal. Såvel stueetage som 1. sal fungerer i dag som udstillingslokale. I stueetagen er en cafédisk, og der er servering både ude og inde. I lokalets ene hjørne er indrettet et lille rum til kontor. Trappen til 1. sal er placeret midt i rummet og er af nyere dato. I gavlens udgang til toiletbygningen er isat en dør på både den udvendige og den indvendige side af muren. Den udvendige dør er en revledør, medens den indvendige har glasfyldninger. Også 1. salen fremtræder med et stort rum, indrettet til udstillingsbrug. C.E.D. vom Oetken (1691-1754) var ingeniørofficer, uddannet i Sachsen. Han ledte anlægget af havnen og nybefæstningen af Glückstadt i begyndelsen af 1740'erne, ny-befæstningen af Nyholm og anlægget af bastionen Christianus Sixtus, og således også krudttårnene i Frederiks og Charlotte Amalies Bastioner. Weilbach skriver om hans krudttårne Hans to krudthuse, der indgik i Københavns befæstning, introducerer med deres tøndehvælv og tætstillede kontraforcer på langsiderne en ny, oprindelig af Sébastian de Vauban udviklet form inden for denne specielle bygningstype. Chr. Elling skriver om krudthusene i Charlotte Amalies og Frederiks Bastioner: Oetkens krudttårne, der begge er bevarede, har hver en længde af 40 alen, en bredde af a. 16 alen, en højde af 6 ¼ alen fra jordsmon til gesims. De er på hver langside forsynede med 6 korte – ikke som på de gamle tårne opad skrånende – contreforcer med teglhængte, for enden afvalmede afdækninger, der skærer ind i bygningens vinkeltag. Rummet er dækket af en svær tøndehvælving og delt i to stokværk ved et indskudt bjælkelag, båret af en dobbelt række støtter. Disse krudttårnes konstruktion er således ganske forskellig fra de halvhundred år ældre, hvilket er naturligt nok, når man betænker, at en Vaubans arbejder havde vundet almen udbredelse i mellemtiden. Krudthuset i Frederiks Bastion var indtil vedtagelsen af Lokalplan for Christiania i 1989 fredet. Lokalplanen satte fredningen i bero og med vedtagelsen af Christiania-loven i 2004 blev fredningen ikke stadfæstet.

Læs videre om

• Krudthuset på Carls Bastion, Christiania, København
• Naboløs 3, København
• Sankt Peders Stræde 41, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen