Naboløs 3, København

Naboløs 3 ligger på Naboløs 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Byen blev oprindeligt slet og ret kaldt Havn, siden København og den var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Naboløs, den korte gade ned til Gammel Strand, blev i middelalderen opfattet som en del af Hyskenstræde. Under de forskelligste navne optrådte gaden i 1500-årene og kaldtes i 1604 for Weigerhusstræde, efter det vejerhus, der i 1581 var blevet opført på Gammel Strand ud for den lille gade. Navneforvirringen fortsatte i 1600-tallet. Først 1713 blev betegnelsen Naboeløsstræde anvendt, og i en grundtaksation fra 1728 blev det stavet Naboeløs. Dette mærkelige navn skyldtes formentlig, at der op til bybranden i 1728 blot stod et enkelt hus, og da de omkringliggende gaders side- eller baghuse vendte ud mod gaden, men ikke havde indgang herfra, så er navnet Naboløs opstået. Naboløs 3 blev opført i 1798 af murermester og stukkatør H.C. Ondrup (1751-1814) efter Københavns anden store brand i 1795. I 1956 blev der tilføjet en kvist mod gaden med en lille altan foran, og i det indre blev der på 3. sal tilmuret en dør mellem trapperummet og stuen mod gaden for at give plads til en intern spindeltrappe op til tagetagen, hvor væggen mellem de to stuer mod gaden blev fjernet. I 1961 blev der installeret centralvarme samt badeværelser i bygningen, og i den forbindelse blev der mod gården opsat en ny dobbeltkvist. I 1962 blev stueetagens butiksdøre og -vinduer fornyet, heriblandt forsvandt dørenes og vinduernes oprindelige krydssprosseværk.

Beskrivelse

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i bygningen. Naboløs 3 ligger som en del af husrækken og består af et forhus med en lille lysgård med støbt bund, hvor der er bevaret en ældre retiradebygning, som ikke er omfattet af fredningen. Forhuset, der er opført i grundmur, er fem fag bredt og fire etager højt. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager, inklusiv tagetagen, er indrettet til boliger. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag, og i rygningen er to høje, skurede skorstenspiber uden sokkel og gesims. I tagfladen mod gaden er tre nyere tagvinduer samt tre kviste med buet tag. De to yderste kviste har torammede vinduer, mens den midterste er forsynet med en nyere, tofløjet, opsprosset dør med termoruder, der fører ud til en lille indliggende altan med et nyere jerngelænder. Mod gården er to kviste med buet tag en med et trerammet vindue og en nyere dobbeltkvist med to torammede vinduer. Facaden er pudset, soklen er malet blå ligesom kordongesimsen, den nederste del af facaden er malet grå, mens facaden over kordongesimsen er malet lyseblå ligesom den profilerede hovedgesims. Mod gaden er en oprindelig, tofløjet revledør med pålagte fyldinger og overvindue samt to nyere butiksvinduer fra 1960'erne med en butiksdør i partiet nærmest hoveddøren. Døre og butiksvinduer er malet blå. På første sal er der korspostvinduer med små ruder og herover er vinduerne torammede med små ruder. Samtlige vinduer er malet hvide, karmene er ældre, mens rammerne er nyere. Indvendigt er vinduerne forsynet med forsatsruder. Gårdsiden er pudset og malet lysegul. Vinduerne er ældre to- og trefags vinduer med små ruder, hvoraf førstesalens vinduer er udformet som korspostvinduer. I flere af vinduerne er bevaret ældre glas. I hver etage er et nyere, lille badeværelsesvindue. En nyere dør med et par støbte trin foran fører fra trapperummet ned til lysgården, hvorfra der ad en kældertrappe med støbte trin er adgang til en nyere, plan kælderdør med fast sideparti. Ud over butikken i stueetagen er der tre lejligheder i bygningen en på hver etage. Den øverste lejlighed er via en nyere, intern spindeltrappe forbundet med tagetagen, og herfra er der adgang til det udnyttede spidsloft. Generelt er store dele af den oprindelige grundplan bevaret med en langsgående hovedskillevæg og tværskillevægge mod gården, samt i stueetagen en gennemgående forstuegang og et trapperum med en oprindelig hovedtrappe, der er placeret mod gården. Mod gaden er både stueetagens og tagetagens tværskillevæg mod gaden fjernet, ligesom store dele af tværskillevæggen i lejligheden på anden og tredje sal er fjernet med blotlagt tømmer fra skillevæggens oprindelige bindingsværks-konstruktion. I disse to lejligheder er også skillevæggene omkring den lille gang mellem køkken og stue fjernet. Bygningens indre er generelt præget af et traditionelt materialevalg, herunder brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter, samt i badeværelserne terrazzogulv og flisebeklædte vægge. I enkelte rum er gulvene beklædt med linoleum, ligesom lofterne er nedsænkede med systemloftplader. Stueetagens forstue har et mønsterlagt terrazzogulv, og hovedtrappens trin og reposer er belagt med linoleum, mens trapperummets vægge er udsmykket af indmurede gipsrelieffer, hvis alder er ukendt. I trapperummet er der ældre fyldingsdøre undtagen på tredje og fjerde sal, hvor dørene er nyere, plane døre, ligesom døren mellem forstuen og trapperummet er en rammedør med profilerede sprosser og tolv ruder. Stueetagens butikslokaler har et nyere bræddegulv, pudsede vægge og lofter, og to lave, trætrapper fører op til de højere liggende baglokaler. Fra butikslokalet fører en støbt trappe ned til kælderen, som har støbte gulve, pudsede vægge og lofter samt nyere pladedøre. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer i bygningen, heriblandt fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, paneler, stuk og forskellige vinduesdetaljer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Naboløs, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken. Hermed er forhuset med til at definere den middelalderlige gadestruktur, og det indgår desuden som en integreret del af det historisk dominerede bybillede i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning. Hertil kommer den miljømæssige værdi af det lille gårdrum, der er karakteristisk for den tætte, indre by. Hertil kommer den i gården bevarede retiradebygning, som med sin kvartcirkulære grundplan og elegante udformning i træ med udskæringsarbejder ligeledes er en vigtig del af den tætte bys bebyggelsesstruktur og kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i den enkle og sparsomt dekorerede bygning, som kun er forsynet med en glat kordongesims, et tilbageliggende, aflangt bånd og en profileret hovedgesims. Hertil kommer facadernes taktfaste vinduessætning. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden dekorationer. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Bygningens disponering med en tværgående forstue, der fører om til trapperummet mod gården med den herskabelige toløbede hovedtrappe og oprindeligt to hoveddøre til hver lejlighed, de repræsentative stuer en suite mod gaden samt et køkken og et kammer mod gården er velbevaret, trods den delvise fjernelse af tværskillevæggen på anden og tredje sal. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med alle detaljer, herunder vangerne med cirkelslag midtfor samt de oprindelige bræddegulve, fyldingsdørene med indstukne hængsler og tilhørende profilerede gerichter med fodklodser, de fuldpanelerede vægge mod gaden med kannelerede lysningspaneler, de høje fodpaneler og førstesalens profilerede stukkant. Vinduernes tidstypiske ældre lodposte og håndsmedede anverfere og stormkroge samt ældre, trukket glas har ligeledes stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer de bevarede skorstene samt, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis aftager opefter i bygningen.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk, som understreges ved, at facadens eneste dekoration udgøres af et vandret, let tilbagetrukkent felt mellem første og anden sal. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links