Fredericiagade 92, København

Karréen hvor Fredericiagade 92 indgår i var næsten udbygget i midten af 1700-tallet. Forhusene udgjorde en sammenhængende række og bagtil voksede antallet af side- og baghuse indrettet med småerhverv som brændevinsbrænderi, pottemageri og bageri. Husene forhøjedes efterhånden som befolkningspresset steg og baghuse- og sidehuse indrettedes til boliger. I 1973 godkendes en saneringsplan for den vestlige ende af karreén på Fredericiagades nordside. I 1977 blev alle bag- og sidehuse revet ned, bortset fra sidehuset i Fredericiagade nr. 88 og i 1980 påbegyndes istandsættelsen af i alt syv huse. Fredericiagade 90 bliver gjort én etage lavere for at få husrækken til at fremstå mere harmonisk. Lejlighederne blev sammenlagt for at imødegå nutidige boligstandarder, men samtidig forsøgte man at bevare husenes indvendige overordnede struktur. Husenes konstruktive forhold blev bragt i orden. Halvdelen af tagværket i de syv huse måtte fornyes bortset fra i nr. 92 og 94, der var så intakt, at det kunne istandsættes. Resultatet af istandsættelsen var en stor variation i lejlighedsstørrelserne og detailløsninger mens udgangspunktet var husenes historie, arkitektur samt nutidige behov. Grunden hvorpå Fredericiagade 92 ligger i dag blev udmatrikuleret fra hjørnegrunden (nr. 94) i mellem 1677-80. Før 1693, da matriklen skiftede ejer lod Jens Jensen Gierløf det endnu stående hus opføre. Dengang helt i bindingsværk og i to etager med femfags kvist mod gaden. Huset er opført som et dobbelthus med to boliger på hver side af den gennemgående forstue. På gårdsiden nævnes i en der gav adgang til førstesalen. Der ses stadig rester af den nedlagte svale med afskårne stikspær og udkragede loftsbjælker hvor der i dag er en udbygning i to fag (som nævnes i 1771). Udbygningens tegltag er formentlig etableret i forbindelse med fjernelse af svalen og hvor en trappe blev lagt ind i huset. Sandsynligvis mellem 1804 og 1813. I brandtaksationen fra 1754 beskrives interiøret som panelbeklædt i forstuen og stuerne i stueetagen. På førstesalen var der paneler under vinduerne og væggene var betrukket med malet lærred. I kamrene var væggene pudsede og kalkede. I stueetagens femfags stue fandtes et kalkmaleri med store svungne akantusranker i gule farver med røde og grå stafferinger. Omkring 1780 bliver gadefacaden omsat til grundmur og forhøjes med én etage og i denne forbindelse får femfagsstuen i stueetagen sine riflede vinduespaneler. Gennem tiden blev udnyttelsen af huset større og i 1845 var forhuset en tætpakket etagebolig med 102 beboere. Med voldenes fald og muligheden for at udvide byen fald presset og behovet for at stuve folk sammen på meget lidt plads.

Ejendommen, der omfatter et forhus, indgår i husrækken i Fredericiagades vestlige ende på nordsiden bestående af borgerlig bebyggelse med oprindelse i tiden før de store københavnske bybrande. Forhusets facade er grundmuret i ni fag og er i tre etager over en kælder og har en trekantgavl over de tre midterste fag. Facaden er let pudset og gulmalet over en sortmalet sokkel – og flade stik anes over vinduerne. Mod taget er en hvidmalet profileret gesims der følger trekantgavlen. Taget er rødt, teglhængt og let opskalket. Der sidder en traditionelt udført fyldingsdør, mørkmalet, i det fjerde fag fra øst med rektangulært overvindue. Til højre for døren er der nedgang til en del af kælderen. Her sidder en traditionelt udført bræddedør, der er mørkmalet. I det vestre fag er der ligeledes en trappe ned til en del af kælderen. Her sidder en bræddedør med en smal gående og en smal stående fløj. Vinduerne i stueetagen er korspostvinduer med en opdeling i de nedre rammer. I kælderen er vinduerne torammede uden opdeling og de øvrige vinduer er torammede, aftagende størrelse opefter, med to ruder i hver ramme. Alle vinduer er traditionelt udførte og hvidmalede. På gårdsiden er forhuset i bindingsværk gulmalet over stok og sten i to etager (to stokværk høj) over en lav sortmalet sokkel og er i ni bindingsværksfag. Der er desuden en lille tilbygning i stueplan i to fag med teglhalvtag. I det røde, teglhængte tag sidder to små heltagskviste i siderne og i midten to på hinanden følgende kviste, hvoraf den enes front er sammenhængende med murfladen (en slags gavlkvist men med fladt tag). Hertil ses enkelte nyere tagvinduer. Desuden sidder der to markante pudsede skorstene i tagfladen. Til venstre for tilbygningen er der indgang til den gennemgående forstue. Her sidder en nyere men traditionelt udført bræddedør med flammeringer. I det indre er en overvejende traditionel planløsning med stuer mod gaden og køkken og badeværelse til gårdsiden. I stueplan er to lejligheder, hvoraf den ene fortsætter op på førstesalen. På førstesalen er der endnu en lejlighed. På andensalen er der én lejlighed og tagetagen er uudnyttet. En nyere ligeløbstrappe i træ er placeret i den tidligere gennemgående forstue og giver adgang til lejlighederne på etagerne. Trappen er hvidmalet bortset fra trinene i fyrretræ. Der er ligeledes bræddegulve i fyrretræ på reposerne. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede. Indgangsdørene til lejlighederne er nyere, hvidmalede pladedøre. I stueetagen ses riflede lysningspaneler i femfagstuen (lejligheden mod vest). På etagerne er køkkenildstederne og skorstenskerner bevarede. Hertil er der en traditionel materialeholdning med bræddegulve og glatte hvide vægge og lofter. Lofter fremstår åbent i plan med en ældre og delvist fornyet tagkonstruktion og synlige skorstenskerner. I kælderen, som benyttes til opbevaring, er de ældre kogenicher og skorstenskerner bevaret og desuden er der rester af et kampestensfundament.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til ejendommens beliggenhed som et led i husrækken i Fredericiagades vestlige ende og som en del af en i København sjældent set sammenhængende bebyggelse, der blev til og udviklede sig fra sidste halvdel af 1600-tallet, som et led i Christian den Fjerdes store byudvidelse, Ny-København. Ejendommen bidrager således til opretholdelsen af den historiske gadelinje som en del af den tidligste bebyggelse i gadeforløbet. Hertil knytter der sig miljømæssig værdi til det helstøbte gårdrum, hvor forhuse og sidehuse i grundmur og bindingsværk (alle gulmalede), indrammer gårdrummet og giver indtryk af et samlet og stemningsfuldt anlæg med brostensbelægning, græsarealer og beplantning.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Fredericiagade 92 knytter sig i det ydre til det nifags forhus i grundmur og bindingsværk, der indgår som en del af en bebyggelsesstruktur planlagt i 1600-tallet. Forhuset er hertil en helstøbt og i den ydre form velbevaret historisk ejendom med oprindelse i slutningen af 1600-tallet med senere tilføjelser og reetableringer. Forhusets fremtræder i sin nuværende form, sådan som det i store træk har set ud fra omkring 1774-91. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til ejendommens traditionelt ubrudte tagflade mod gaden med røde tegl og gavltrekant samt til den pudsede facade med profileret gesims, de traditionelt udførte fire- og torammede vinduer med todelte rammer og alle øvrige ældre detaljer. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til gårdsidens bindingsværk med spor efter en tidligere svalegang samt til taget med kviste og skorstene. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til kontrasten mellem gårdsidens bindingsværk og forhusets repræsentative pudsede facade med udsmykning. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i ejendommen sig til en overordnet velbevaret struktur i planløsningen, herunder de gadevendte stuer og gårdvendte funktionsbetingede rum med køkkener med bevarede køkkenildsteder og skorstenskerner. De kulturhistoriske værdier i det indre knytter sig derfor også til de ældre dele, detaljer og overflader i lejlighederne, i særdeleshed den ældre tagkonstruktion, køkkenildsteder og skorstenskerner og stueetagens riflede lysningspaneler. Der knytter sig desuden værdi til alle traditionelt udførte detaljer og en overvejende traditionel materialeholdning. Herunder trappe med alle detaljer, bræddegulve og glatte hvide vægge og lofter samt de enkle og renfærdigt udførte køkkener og badeværelser, der er i tråd med husets beskedne fremtræden.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen Fredericiagade 92 knytter sig i det ydre til forhusets facade til gaden, der med gesims, gavltrekant og det teglhængte heltag har en helstøbt arkitektonisk form. Den markerede sokkel og facadens gesimser og den tætte og taktfaste vinduessætning, er strukturgivende elementer, som tilsammen skaber en harmonisk facadekomposition. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig i det ydre til bindingsværkets konstruktion, struktur- og stemningsgivende karakter og en taktfast vinduessætning under forhusets teglhængte heltag. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den overordnede strukturering af rum og rumforløb, der er gjort tidssvarende men under hensyn til husets historie og arkitektur. Dertil kommer den bevarede, tætte vinduessætning i ejendommen, der giver et fint lysindfald, der bidrager til rumoplevelsen i samspil med ejendommens ældre detaljer og traditionelle og enkle materialeholdning. Der knytter sig således også en arkitektonisk værdi til samspillet mellem det ydre og det indre i ejendommen, der fortsat fremstår med et sammenhængende og harmonisk udtryk.

Læs videre om

• Kompagnistræde 14, København
• Kompagnistræde 7-7 A, København
• Nyhavn 18, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen