Fredericiagade 94, København

Karréen hvori Fredericiagade 94 indgår i var næsten udbygget i midten af 1700-tallet.Forhusene udgjorde en sammenhængende række og bagtil voksede antallet af side- og baghuse indrettet med småerhverv som brændevinsbrænderi, pottemageri og bageri. Husene forhøjedes efterhånden som befolkningspresset steg og baghuse- og sidehuse indrettedes til boliger. I 1973 godkendes en saneringsplan for den vestlige ende af karreén på Fredericigades nordside. I 1977 blev alle bag- og sidehuse revet ned, bortset fra sidehuset i Fredericiagade nr. 88 og i 1980 påbegyndes istandsættelsen af i alt syv huse. Fredericiagade 90 bliver gjort én etage lavere for at få husrækken til at fremstå mere harmonisk. Lejlighederne blev sammenlagt for at imødegå nutidige boligstandarder, men samtidig forsøgte man at bevare husenes indvendige overordnede struktur. Husenes konstruktive forhold blev bragt i orden. Halvdelen af tagværket i de syv huse måtte fornyes bortset fra i nr. 92 og 94, der var så intakt, at det kunne istandsættes. Resultatet af istandsættelsen var en stor variation i lejlighedsstørrelserne og detailløsninger mens udgangspunktet var husenes historie, arkitektur samt nutidige behov. Fredericiagade 94 omtales første gang i 1735. Formentlig er den på det tidspunkt i én etage med en gavlkvist i hele husets bredde ud mod Fredericiagade. Det fremgår at der var en gennemgående forstue lagt med fliser og at hjørnet af den åbne køkkenskorsten hvilede på en jernpille. Det er dog ikke hjørnehusets oprindelige udformning der beskrives i 1735. Tilstedeværelsen af stikbjælker i bjælkelaget over stueetagen viser, at gavlen mod Rigensgade har været helvalmet, hvilket betyder at femfagskvisten mod Fredericiagade må være en senere tilføjelse, da den forudsætter at overgavlen mod Rigensgade har været lodret. Hjørnehuset der derfor formentlig har fremtrådt som en bindingsværksbygning med helvalmet tag kan muligvis dateres tilbage til 1669-72. I 1746 overtager brændevinsbrænder Christian Andersen Hvidberg ejendommen og ombygger den formentlig til den fremtræden den i store træk har i dag. Ifølge brandtaksationen fra 1761 har huset to fulde etager med mansardtag og en trefags gavlkvist mod Fredericiagade. Siderne mod gaden er nu i grundmur mens gårdsiden og gavlen mod nr. 92 er i bindingsværk.

Ejendommen, der omfatter et forhus på hjørnet af Fredericiagade og Rigensgade, indgår i husrækken i Fredericiagades vestlige ende på nordsiden bestående af borgerlig bebyggelse med oprindelse i tiden før de store københavnske bybrande. Forhuset, der er en hjørnebygning i tre etager, har en grundmuret facade i fem fag mod Fredericiagade og to fag mod Rigensgade. Facaden er let pudset og gulmalet over en lav sortmalet sokkel og har en trekantgavl over tre fag mod Fredericiagade. Stik aftegner sig over døre og vinduer. Mod det røde teglhængte tag sidder på begge gadesider en profileret hvidmalet gesims. I taget er der en skorsten i rygningen og to små heltagskviste med zinkinddækkede flunke, bræddebeklædning på fronten og tegl på taget. Taget er valmet mod Rigensgade. I det østre fag sidder en fladbuet, mørkmalet dør med flammering. I faget til venstre for hoveddøren er der en skråtstillet træluge over kældernedgangen. Vinduerne er traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Bortset fra den fjerde etage mod Rigensgade (der svarer til gavltrekantens etage mod Fredericiagade). Her har vinduerne blot to ruder i hver ramme. Det samme gælder for kvistvinduerne. Det ene vinduesfag mod Rigensgade er blændet. På gårdsiden er forhuset i tre etager og har to fag. Det er i bindingsværk og gulmalet over stok og sten. Taget er rødt og teglhængt og mod Rigensgade sammenhængende med nabohusets tag. I det østre fag sidder en nyere mørkmalet revledør. Vinduerne er traditionelt udførte enkelt- og torammede vinduer med varierende sprosseinddelinger. Vinduerne er hvidmalede. I det indre har huset en overvejende traditionel planløsning. I stueplan er der i husets østre fag en gennemgående forstue med gule tegl på gulvet og mørkt opstregede bindingsværksvægge med murede, hvide tavl. En del af væggen er muret og hvidmalet. Loftet er glatpudset og hvidmalet. Adgang til lejlighederne sker fra en trappeopgang i nabohuset, til hvilken der er adgang fra gårdsiden. I stueetage samt på første sal er en lejlighed. Anden sal og tagetagen udgør en sammenhængende lejlighed. Stuer og værelser ligger mod Rigensgade/ Fredericiagade. Køkken og badeværelse er placeret enten til gårdsiden eller mod Fredericiagade i de østre fag. Køkkenildsted og skorstenskerne er bevaret på etagerne og lejlighederne har generelt en traditionel materialeholdning med bræddegulve og glatte hvide vægge og lofter. Døre med gerigter er nyere og hvidmalede. Den lave kælder har støbt gulv og et gipspladeloft. Desuden ses ældre bjælker, ældre murværk blandt andet med et fladbuet murstik over en murniche samt dele af et kampestensfundament.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til ejendommens beliggenhed som et led i husrækken i Fredericiagades vestlige ende og som en del af en i København sjældent set sammenhængende bebyggelse, der blev til og udviklede sig fra sidste halvdel af 1600-tallet, som et led i Christian den Fjerdes store byudvidelse, Ny-København. Ejendommen bidrager således til opretholdelsen af den historiske gadelinje som en del af den tidligste bebyggelse i gadeforløbet.Hertil knytter der sig miljømæssig værdi til det helstøbte gårdrum, hvor forhuse og sidehuse i grundmur og bindingsværk (alle gulmalede), indrammer gårdrummet og giver indtryk af et samlet og stemningsfuldt anlæg med brostensbelægning, græsarealer og beplantning.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Fredericiagade 94 knytter sig i det ydre til hjørnehuset i grundmur og bindingsværk, der indgår som en del af en bebyggelsesstruktur planlagt i 1600-tallet. Forhuset er hertil en helstøbt og i den ydre form velbevaret historisk ejendom med oprindelse i 1700-tallet med senere tilføjelser. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til ejendommens opskalkede tagflade med røde tegl, kviste og skorsten og gavltrekant mod Fredericiagade samt til den pudsede facade med profileret gesims, de traditionelt udførte torammede vinduer med to- og tredelte rammer og alle øvrige ældre detaljer. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til gårdsidens bindingsværk og kontrasten mellem denne side og forhusets repræsentative pudsede facade med udsmykning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i ejendommen sig til en overordnet velbevaret struktur i planløsningen, herunder de gadevendte stuer og overvejende gårdvendte funktionsbetingede rum. De kulturhistoriske værdier i det indre knytter sig til de ældre dele, detaljer og overflader i lejlighederne, i særdeleshed den ældre tagkonstruktion, køkkenildsteder og skorstenskerner og den gennemgående forstue med bindingsværksvægge. Der knytter sig desuden værdi til alle traditionelt udførte detaljer og en overvejende traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve og glatte hvide vægge og lofter samt de enkle og renfærdigt udførte køkkener og badeværelser, der er i tråd med husets fremtræden.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen Fredericiagade 94 knytter sig i det ydre til facaden, der med gesims, gavltrekant og det teglhængte tag har en helstøbt hovedform. Den markerede sokkel og facadens gesims og den tætte og taktfaste vinduessætning, er strukturgivende elementer, som tilsammen skaber en harmonisk facadekomposition. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig i det ydre til bindingsværkets konstruktion, struktur- og stemningsgivende karakter samt til den taktfaste vinduessætning under det teglhængte heltag. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den overordnede strukturering af rum og rumforløb, der er gjort tidssvarende men under hensyn til husets historie og arkitektur. Dertil kommer den tætte vinduessætning i ejendommen, der giver et fint lysindfald, og bidrager til rumoplevelsen i samspil med ejendommens ældre detaljer og traditionelle og enkle materialeholdning. Der knytter sig således også en arkitektonisk værdi til samspillet mellem det ydre og det indre i ejendommen, der fortsat fremstår med et sammenhængende og harmonisk udtryk.

Læs videre om

• Amalienborg, København
• Gothersgade 160, København
• Hauser Plads 26, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen