Gallehus

Huset alder er mærkeligt nok ikke oplyst på fredningstidspunktet. Husets opførelse menes at være 1888, men det kan næppe være korrekt. Murstenene, opmuringen, kurvehanksbuede stik med prydskifter og frontkvistens dekorative murede trappeforløb peger på tilsvarende bygninger i Møgeltønder by, som må dateres til perioden omkring 1800.

Professor Gottlob registrerede i 1963 huset fotografisk. Billederne viser, at huset på dette tidspunkt stod med hvidkalket sokkel og torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. I sydgavlen var der fire vinduer. I østfacaden var der to små kvadratiske rammer med fire ruder i hver. I 1974-1975 blev der givet tilskud til 8 nye vinduer, som dog allerede var udskiftet på tilskudstidspunktet. De nye vinduer var behandlede med træbeskyttelse og havde koblede rammer.

Det fritliggende lille stuehus ligger for sig selv på en indhegnet grund med store træer. Stuehusets facade vender ud mod den grønning, hvor to store granitsten markerer det sted, hvor det første guldhorn blev fundet i 1639 og det andet guldhorn i 1734. Huset ligger med nordgavlen ud til Guldhornsvej og har på østsiden hovedindgangen er markeret med en muret frontkvist. På østsiden, facaden, er en traditionel pigstenbrolægning med fald bort fra huset. Huset er grundmuret over en lav, pudset sokkel med røde og mørksintrede sten og hvidt optrukne fuger. Herover er et højt, helvalmet og ubrudt stråtag med tørvemønning og vandret afskåret tagskæg. I rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og udkragning. Over dørene og lugen i frontkvisten er kurvehanksbuede helstensstik med prydskifte, mens vinduernes stik er vandrette. Hoveddøren er omkring 200 år gammel. Det er en beklædt revledør, med markerede fyldingsfelter med rosetter, delt af et vandret, profileret bånd og forsynet med dobbelte slaglister. Overvinduet er opdelt af tre radiære sprosser. Vinduerne er alle fornyede og overvejende torammede med seks ruder i hver ramme, men der er på østsiden to små rektangulære vinduer med tophængte rammer med fire ruder i hver. Bjælkelaget fremhæves i gavlene og i frontkvisten med lange forskudsankre. Øverst i frontkvisten er et særligt dekorativt liljeformet muranker. Et stort krydsanker sidder godt 1 m fra nordhjørnet på facaden. Bagsiden af stuehuset har for en meget stor del omsat murværk, måske med cementfugning og med en lav, cementpudset sokkel og bred kant af cement i stedet for pigsten. Vinduerne her er tophængte, et par har helruder og der er påsat sålbænke af klinker. I sydgavlen er et tidligere vindue blevet blændet og det ene, kvadratiske vindue på østfacaden erstatter et tidligere torammet vindue.

I det indre er grundplanen delvis intakt og traditionel: Fra forstuen er der adgang til køkkenet, hvorfra der er indgang til en stor stue i sydenden af huset. Denne stue er nok opstået ved nedlægning af en skillevæg, for der må have været to stuer på dette sted. Fra forstuen er tillige adgang til et værelse. Fra køkkenet er der også adgang til den nordlige del af huset: en nyere gang fører hen til en revledør i nordgavlen og til et lille værelse mod øst og et badeværelse samt bryggers mod vest. Materialerne inden døre overalt nyere: Vinylgulve, tapetserede vægge, nyere brædde- eller pladelofter mellem bjælkerne. Vinduerne, særligt i den sydvendte stue, står umalede og er termovinduer med små ruder, ligesom badeværelset og bryggerset er beklædt med nye fliser på gulv og vægge. De indvendige fyldingsdøre må dateres til første halvdel af 1900-tallet. Revledøren i nordgavlen er nyere og ikke udført traditionelt. Tagværket er ældre, med forstærkede hanebånd, nyere lægter, men taget er syet med kokosgarn.

Bygningen er fritliggende, men ligger tilbagetrukket på grunden og et stykke fra vejen. Facaden er med til at understøtte det historiske miljø på stedet, hvor de to mindesten over Guldhornenes fundsted står.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i traditionel, vestslesvigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes mørkerøde blankmur med hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims. Det er desuden typisk, at bygningerne har en høj, muret frontkvist over hoveddøren. Murværket er kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten), og for de ældre bygningers vedkommende af kraftige, liljeformede murankre (forskudsjern), især ved hoveddøren, der traditionelt har et kurvehanksbuet stik, mens vinduerne har lige stik. Vinduerne er som regel hvidmalede. Indgangspartiet i Gallehus er sandsynligvis oprindeligt og markerer bygningens akse, hvor den store lugeåbning i frontkvisten fortæller om den tidligere anvendelse af det store loftsrum til opmagasinering.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den smalle forstue, køkkenplaceringen og skorstenen (det tidligere ildsted). Stuen i gavlen tidligere har været delt i to, men husets opdeling i en beboelsesdel til venstre og en stalddel til højre kan stadig fornemmes.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med lave mure og stejlt tag. Murene fremstår endda næsten trykkede under det store tag. Bygningen har et overordnet horisontalt snit, der dannes af proportioneringen og de taktfaste vinduer. Det horisontale snit brydes af frontkvisten, hvor den sammen med hoveddøren bliver et fikspunkt på facaden.

Arkitekturen har et stærk udtryk i kraft af de enkle materialer og få dekorationer såsom det omhyggeligt udførte murværk, hvor de mørkbrændte sten danner mønstre og understreger det pågældende bygningselement, som de skrå rækker kopper, der følger frontkvistens kant mod taget, den kantstillede glug og de lige murankre. De hvidmalede vinduer giver en kontrastfuld virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de bevarede dele af den traditionelle grundplan.

Læs videre om

• Østergade 15, Toftlund
• Østergade 18, Højer
• Østergade 56, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen