Gammel Mønt 27, København

I krydset Gammel Mønt og Møntergade lå Sankt Clara Kloster (hvorfra Klareboderne har sit navn), der med visse afbrydelser blev benyttet fra 1541 som værksted for prægning af mønter, mens den i perioden 1575-1593 var kirke for en tysk menighed, for så igen at blive møntergård frem til 1623. Gården kaldtes Gammel Mønt og dette navn overførtes så til gaden, der mellem 1631 og 1650 opstod som et resultat af klostergrundens udparcellering. Den store bybrand i 1728 forvoldte store ødelæggelser, og mange af de ældste bevarede ejendomme i Gammel Mønt er således oprindelig opført som såkaldte ildebrandshuse i 1730'erne. De fleste af disse ejendomme er siden forhøjet eller ombygget på forskellig vis. Mange bygninger i området er forsvundet ved saneringer og ved opførelser af nyere monumentale byggerier. Den dag i dag står Gammel Mønts søndre husrække som et af de få intakte gadeforløb med oprindelse i genrejsningstiden efter Københavns brand i 1728. Gammel Mønt 27 er opført 1730 for skipper Rasmus Busch. Ejendommen stod i grundmur mod gaden, mens resten var i mur- og bindingsværk. Oprindeligt var ejendommen tre etager høj, men i 1793-94 blev den forhøjet til fire etager mod gaden og til fem etager mod gården. Ved samme lejlighed blev gårdsiden grundmuret.

Ejendommen er beliggende i Gammel Mønt, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens sydlige husrække. Ud over forhuset omfatter ejendommen mod gården et trappehus. Forhuset er grundmuret i fem fag, fire etager højt og kælder. Hertil kommer en udnyttet tagetage. Forhuset bærer et mansardtag hængt med sorte tegl mod gaden, og i den nedre tagflade mod gaden er tre mansardkviste. Dertil kommer to skorstene ved rygningen. Gavlene er i bindingsværk, hvoraf den vestvendt er synlig. Facaden er pudset. Over stueetagen er en kordongesims, og øverst er en profileret hovedgesims, der henholdsvis er sandstensfarvet og hvidmalet. Op til et sålbænksbånd under stueetagens vinduer er facaden gråmalet, og herover er den gulmalet. Under vinduerne i overfacaden er vinduerne med sålbænke. I det østlige yderfag er et indgangsparti, og i dørnichen er en ældre, tofløjet og mørkegrøn hoveddør med postamentfelter, der er kanellerede. Over døren er et cirkulært og radiært opsprosset, mørkegrøn overvindue. Let forskudt i forhold til midterfaget er en kældernedgang med et nyere gitterværk, og døren er en nyere, mørkegrøn butiksdør. I kælder- og stueetagen er store, ét-rudede butiksvinduer. Fra første til tredje sal er ældre og traditionelt udførte, mørkegrønne vinduer: På første sal er korspostvinduer med todelte underrammer, mens der på anden og tredje sal er torammede, opsprossede vinduer. I mansardkvistene er desuden torammede, opsprossede vinduer, og i den øvre tagflade er fire, nyere og mindre tagvinduer. Mod gården er forhuset grundmuret, pudset og gulmalet med en smal, hvidmalet hovedgesims. Tagfladen mod gården er hængt med røde tegl, og i heri er tre nyere, større samt et mindre tagvindue. Sammenbygget med forhuset er et trappehus i sortopstolpet bindingsværk med gule tavl. Trappehuset er i to-et-halv etage og bærer et ensidigt tag hængt med røde tegl. Mod gården er i stueplan en nyere træterrasse med nedgang til gården. Gårdsidens vinduer er i overvejende grad ældre. Der er korspostvinduer og trefagsvinduer med todelte underrammer, og dertil kommer torammede, opsprossede vinduer, trefags opsprossede vinduer samt ét-rammede vinduer, der alle er malet mørkegrønne. I ejendommens indre er en ældre etage- og planløsning i store træk bevaret, og ved en restaurering i 1970'erne tog moderniseringen udgangspunkt i de ældre midtskillevægge. Fra gaden og via en indre ligeløbstrappe er der adgang til en todelt forstuegang, der fører ind til trappehuset opgang. I kælder- og stueetagen er der indrettet butik. Stueetagen omfatter et gadevendt lokale og et gårdvendt lokale samt en gårdvendt bagbutik. Beboelsesetagerne er grundlæggende ens disponeret med entré, en femfags stue mod gaden (hvori der på anden sal er opsat en nyere let væg, der danner et ét-fags kammer), mens der mod gården er et kammer, et spisekøkken med spisekammer eller et værelse samt et toilet og bad. Mellem tredje og fjerde sal giver en ligeløbstrappe adgang til fjerde sal, dvs. mansardetagen mod gaden. Denne etage omfatter to gadevendte rum og to gårdvendte rum, herunder et badeværelse. Fra fjerde sal er der adgang til den indrettede loftsetage via endnu en ligeløbstrappe placeret over den første trappe. Loftsetagen omfatter et trapperum (med lugeadgang til spidsloftet) samt et gadevendt og et gårdvendt værelse. I det indre er i overvejende grad en traditionel materialeholdning. Der er bevaret skorstenskerner, og på tredje sal rummer køkkenet en traditionelt udført kogeniche og i stuen en ældre vindovn. Der er traditionelt udførte planke- og bræddegulve, flise- og klinkegulve, linoleum. Trappen i trappehuset er en ældre, toløbet trappe med indstemte trin, enkle balustre og en afrundet håndliste. Forhusets ligeløbstrapper på de øvre etager er ældre og med tæppebelagte trin, enkle balustre og en afrundet håndliste. Trappeløbene er her forbundet af et værn af samme udformning som trappernes gelændre. I ejendommen er der pudsede og malede vægge, en del bindingsværksvægge samt nyere vægge af gipsplader. Der er i stueetagen en fuldpaneleret ydervæg samt lysningspaneler mod gaden. Derudover er der enkelte steder pille- og brystningspaneler. Der er i overvejende grad lofter med synligt bjælkelag, hvori de ældre og traditionelt udførte bjælkelag er forsynet med profilerede kantlister og hvortil kommer listeinddelte loftsfelter. Der er ældre fyldingsdøre, herunder en barok fyldingsdør med udsmykket hængsling, låsetøj og greb. Dertil kommer flere døre med ældre beslåning og greb samt traditionelt udførte fyldingsdøre og nyere pladedøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Gammel Mønt, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur. Også til gården har ejendommen en miljømæssig værdi i kraft af den traditionelle bygningsstruktur, der danner et stemningsfuldt gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Gammel Mønt 27 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et bygningskompleks fra 1700-tallet, der vidner om genopbygningen efter den store brand i 1728 samt en bygningshistorisk udvikling, der rummer fællestræk med nabogaderne i den bevarede karré mellem Sværtegade og Møntergade. Den særligt velbevarede husrække Gammel Mønt 17-41 består alle af såkaldte ildebrandshuse opført i årene efter 1730. Størstedelen af forhusene er siden ændret og forhøjet på forskellig vis, hvorved husrækken har fået sin variation i højde og i facadernes dekoration. Kun hjørnebygningen, nr. 41, står omtrent som, da den blev opført. Før branden i 1728 lå der en række boder fra 1600-tallet, og disse blev senere i århundredet stykket ud i enkelte ejendomme. Det er således 1600-tallets bebyggelsesstruktur, som stadig kan aflæses i gaden. Endvidere er den kulturhistoriske værdi ved Gammel Mønt 27 relateret til kombinationen af forhus og trappehus, der formentlig er opført samtidig i 1730'erne og vidner om en traditionel bebyggelsesstruktur, som blev udvidet sidst i 1700-tallet. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det grundmurede forhus, hvis facade særligt i kraft sine tætsiddende vinduesfag afspejler det oprindelige treetages barokhus i bindingsværk opført i årene efter Københavns brand. Det nuværende, i grundmur omsatte, forhus og dets tilhørende facade er dog væsentligst præget af et klassicistisk stilideal fra slutningen af 1700-tallet, herunder med pudset murflade, kordongesims over stueetagen og en profileret hovedgesims ved tagfoden. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til den rigt postament-udsmykkede, tofløjede hoveddør med dekorativt opsprosset overvindue, ligesom første sals korspostvinduer med todelte underrammer samt overetagernes torammede, opsprossede vinduer er kendetegnende for klassicismens etagebyggeri. At forhuset er forhøjet ses ved at anden sals vinduer i lighed med tredje sals vinduer er torammede, hvilket er en løsning, der i kraft af den konsekvente facadeholdning fremstår velafbalanceret og harmonisk. Derudover kommer udformningen af taget, der mod gaden er i mansard og hængt med sorte tegl, mens taget mod gården har en enkelt tagflade hængt med røde tegl. Sorte (og typisk glaserede) tegl var en udpræget eksklusivitet, der som det ses her, er forbeholdt den repræsentative gadeside, hvor huset skulle tage sig ud. Herudover knytter der sig kulturhistorisk værdi til gavlenes bindingsværk, hvor gavlen mod vest er synlig over naboejendommens tag. Her ses tidstypiske, konstruktive detaljer såsom skråbånd til at styrke konstruktionen og udligne tagets tryk. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til den enkle og prunkløse gårdside, der i lighed med facaden blev omsat i grundmur i forbindelse med forhøjelsen af forhuset sidst i 1700-årene. Gårdsiden, der er pudset med en ganske smal hovedgesims, karakteriseres af en mere blandet og funktionsbetinget vinduessætning, hvilket er meget kendetegnende for periodens skelnen mellem facade og gårdside. Dertil kommer ligeledes det lavere trappehus i bindingsværk, der har oprindelse i barokanlægget og den traditionelle bebyggelsesplan. Trappehuset udgør her et repræsentativt eksempel på en mindre, rent funktionsbetinget bygning, hvilket også kan forklare, at den ikke er blevet grundmuret som forhuset, men står i ret enkelt, tidstypisk københavnsk bindingsværk uden dekorativt fyldtømmer af nogen art. Endelig er der kulturhistorisk værdi i tagets skorstenspiber, der er bevaret ved rygningen og ved gavlen, da de vidner om datidens mulighed for madlavning og opvarmning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk ældre og traditionelle etage- og planløsning, der kommer til udtryk i gadevendte stuer, mens kamre, køkkener og øvrige funktionsrum er placeret mod gården. Endvidere er der en vigtig kulturhistorisk værdi i forhusets gennemgående forstuegang, der fra gaden giver adgang til stueetagen, og videre ind til trappehuset med opgang og trappe, der betjener de øvrige hovedetager. Der knytter sig værdi til de bevarede skorstenskerner, den ældre vindovn og den traditionelle kogeniche samt til de bevarede midtskillevægge, der fastholder forhusets grundlæggende disponering. Dertil kommer trappehusets toløbstrappe samt de to ligeløbstrapper, der betjener forhusets øverste etager, de traditionelle planke- og bræddegulve, vægge der er pudsede og i bindingsværk samt lofterne, der i overvejende grad står med synlige bjælkelag og er smykket med lister på traditionel vis. Endvidere er der en vigtig kulturhistorisk værdi i de øvrige ældre dele, der relaterer sig til barokkens ildebrandshus: Det gælder paneleringen af ydervæggen i stueetagen mod gaden samt den ældre barokdør på tredje sal, der med sine forkrøppede fyldinger, ældre låsetøj og greb samt udsmykkede bukkehornsbeslag udgør en sjældent velbevaret helhed af snedker- og smedejernsarbejde.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets enkle og pudsede facade, der udgør en helstøbt og afbalanceret komposition i kraft af sine taktfast anbragte og tætsiddende vinduer, der aftager i størrelse opad. Herved fremstår facaden med et klart tyngdepunkt nederst, hvilket yderligere styrkes af den gråmalede, kontrasterende sokkel og kælderetage. Kordongesimsen over stueetagen har den vigtige funktion, at den opdeler murplanet og skaber balance i forhusets høje og kompakte facade, mens hovedgesimsens kraftigere profilerede led formidler overgangen til gadvendte, stejle mansardtag. Tagfladerne mod gaden, der er hængt med sorte tegl, giver pondus til den øverste del af bygningen, og danner et iøjnefaldende modspil til den varmt gule facade og de mørkegrønne vinduer.

Læs videre om

• Fiolstræde 21, København
• Kronprinsessegade 26, København
• Wessels Hus, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen