Gothersgade 35, København

Byen, som i kilderne slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som gik langs Gothersgade), og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Gothersgade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Den del af Gothersgade, hvor Gothersgade 35 ligger, blev ikke berørt af branden i 1795, men er alligevel opført i samme stil som bygningerne opført efter denne brand. Forhuset i Gothersgade 35 blev opført i 1800-1801 for Apoteker Nicolai Tychsen. Oprindelig var der over tre fag af tredje etages vinduer en fordybning med gipsornamenter. Indgangspartiet med hjorten stammer senest fra 1810. Sandsynligvis var der over fordakningen en rund fronton. Facademaling omtales i 1859. Bygningen rummede Hjorteapoteket, der lukkede i 1967.

Forhuset ligger i Gothersgades søndre husrække. Forhuset er sammenbygget med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Huset er fem fag bredt og tre etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I tredje fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med tre trin, og der er indgang til trappeopgang i femte fag. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger og kontor. Facaden er muret og pudset. Over en lav sokkel er underetagen pudset op til en cordongesims, herover er muren glatpudset. Indgangen er markeret med en indfatning samt en konsolbåren fordakning, hvorpå der ligger en skulptur af en gylden hjort. Vinduerne i stueetagen er fremhævet med en pudset indfatning. Gesimsen under taget er en bred trukket gesims. Farveholdningen er sortmalet underetagen, grå kalk på murfladerne og hvidkalket gesims. Mod gården er stueetagen dækket af en nyere udbygning, der dækker hele gårdarealet. Muren herover pudset og kalket og gesimsen består af en muret gesims med tre retkantede led. Vinduerne mod gaden har på første og anden sal fire rammer med to ruder i underrammerne. Stueetagens vinduer er nye helrudevinduer, der er ført ned til soklens overkant. Overkanten har en nyere metalinddækning. Kældervinduerne er blændet og malet til. Mod gården har vinduerne samme antal rammer og ruder som mod gaden. Alle er malet mørkegrønne. Indgangsdøren er en nyere tofløjet dør med store ruder, karmen kan være ældre, idet der er en bred, glat overligger og et ældre overvindue med et rigt forsiret sprosseværk. Indgangsdøren til trappeopgangen er en nyere dør med opsprosset glasparti og et messinggitter over nederste del. Taget er et heltag med røde vingetegl. I rygningen er en skorstenspibe med sokkel og krave ind mod gavlen af det østre nabohus. Der er to kviste i tagfladen mod gaden og en enkelt i tagflader mod gården samt enkelte nyere udluftningshætter i samme tagflade. I stuen er en forstuegang, der er blændet mod gården, men som giver adgang til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejligheden på anden sal har i forhuset en traditionel indretning med to stuer mod gaden på henholdsvis to og tre fag. Fra trappen er der indgang til en entré, der giver adgang til et lille kammer mod gården og trefagsstuen mod gaden, mens der lige frem er adgang til en smigfagsstue. Fra smigfagsstuen er der adgang til tofagsstuen mod gaden samt til sidehuset. I alle stuer er der kaminpladser, der kantes af ovnpilastre med rombeformet kapitæl. Stueetagen er indrettet til diskotek og har en helt åben planløsning med udgang til den lave tilbygning i gården og til sidehuset. Fra stueetagen er der adgang til kælderen, der har en nyere indretning med garderobe, bar og toiletter, pudsede vægge, støbte gulve, lofter med synlige bjælker og gipsplader opsat imellem. Inden for indgangsdøren ligger forstuegangen tre trin oppe. Gangen har et nyere parketlignende gulv i en mørk træsort. Væggene er pudsede og der opsat en profileret liste i brystningshøjde. Trappen er en treløbstrappe omkring et smalt, rektangulært durchsicht. Trappen har indstemte trin i vanger, der er dekoreret med cirkelmotiver mod lysningen, riflinger og firkantede balustre samt en malet håndliste. Trin og reposer er beklædt med mørkt parketlignende træ. Der er pudset under løbene. Under det nederste løb er der gennem en nyere dør med fyldinger adgang til et mindre rum. Trappen og enkelte hoveddøre ud mod trappen, stammer fra opførelsen. På anden sal er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede og tapetserede. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne. Samtlige vinduer er nye og udført i kopi efter ældre forlæg. De er forsynet med koblede rammer. De enfløjede døre har tre fyldinger og et rektangulært glat felt over den nederste fylding. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har samme inddeling af fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Dørene indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Indfatningerne har samme alder som dørene. Der er dog også enkelte nyere døre med fire fyldinger, hamborghængsler samt greb og låseskilt fra perioden omkring 1900. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. I stueetagen er nyere overflader på gulve og vægge, mens loftet er et butiksglasloft fra 1800-tallet. Bag vindueslysningernes beklædning kan der muligvis vindes ældre panelering. Inden for indgangspartiet er opsat et nyere glasvindfang og rummet er møbleret med nyt nagelfast inventar i form af bar, bænke og borde. Kælderen er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og nogle steder synlige bjælker, hvorimellem der er pudset eller pladebeklædte lofter. Gulvene er støbte.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets facade, der udgør et karakteristisk element i den blandede bygningsmasse i Gothersgade. I kraft af sin beliggenhed på gadens sydside og materialeholdning er ejendommen dels med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og dels med til at fastholde kvarterets historiske præg.

Den kulturhistoriske værdi ved Gothersgade 35 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af forhuset, som et repræsentativt eksempel på et københavnsk byhus beliggende på en mindre matrikel, der ikke har tilladt etablering af en køreport. Også forhusets repræsentative facade med det klassicistiske udtryk er karakteriseret ved opdelingen i under- og overfacade, samt de klassicistiske stilelementer, herunder cordon- og hovedgesims, korspostvinduerne med opdelte underrammer og det midterste indgangsparti fremhævet med indfatning og konsolbåren fordakning, der alle er en væsentlig del af den kulturhistoriske værdi. I kontrast hertil står den enkle gulkalkede gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten med facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Kvistene viser, at tagetagen på et tidspunkt er inddraget til bolig, hvilket også er med til at afspejle bygningens udviklingshistorie. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til den gyldne hjortefigur, der vidner om at apoteket, der havde til huse i bygningen indtil det lukkede 1967, hed Hjorteapoteket. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden, trapperum og et kabinet mod gården og en stue i smigfaget. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i bygningernes indretning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til lejlighedens velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Hertil kommer det bevarede glasloft i stueetagen, der viser, at apotekets udsalg var indrettet i dette rum.

Den arkitektoniske værdi ved Gothersgade 35 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, karakteriseret ved en overordnet symmetri og den taktfaste vinduessætning. Øverst afsluttes facaden af den fint profilerede hovedgesims. Med sin klassicistiske facade fremstår Gothersgade 35 med et behersket og smagfuldt udtryk, der understøtter bygningens oprindelse som bolig for velstillede borgere i datiden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de rummelige stuer samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens lette og diskrete elegance.

Læs videre om

• Børsen, København
• Kronprinsessegade 44, København
• Wildersgade 34, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen