Gråbrødretorv 9 ligger på Gråbrødretorv 9 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i forbindelse med englændernes bombning af København i 1807. Branden i 1728 var størst: omkring 1600 af byens 4100 huse brændte; hertil kom 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade. Straks efter branden blev der nedsat en bygningskommission, som skulle forsøge at regulere gaderne, men det var svært at få gjort gaderne bredere og mere lige, for ejerne var uvillige til at afgive dele af deres grund. Det blev ikke bedre, da der i den bedste mening i 1729 blev udstedt en forordning om, at de nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man lov til, at baghuse måtte opføres i bindingsværk. Så opførte ejerne baghusene, flyttede ind og lod grunden henligge ubebygget mod gaden. Først da man gav lov til at benytte bindingsværk både til gade og gård, kom der gang i genopbygningen. Men bygningstypen ændrede sig efter branden. Man havde tidligere hovedsagelig boet i enfamiliehuse: de velstående boede på gårde og småfolk i boder, som de hovedsagelig ejede selv. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener på hver etage. Gråbrødretorvs historie begynder, da Gråbrødrekloster i 1238 oprettedes her. Til klosteret, som længe var byens eneste, skænkede grevinde Ingerd af Regenstein i stiftelsesåret sin store gård beliggende i samme bydel. Klosteret var indviet til Skt. Katharina og dets hovedbygning lå ud til Klosterstræde, mens adskillige mindre bygninger og med tilhørende haver lå fordelt over hele området frem til Købmagergade. Den 25. april 1530 blev klosteret nedlagt, forhadte som dets tiggermunke var på grund af deres angivelige vellevned og udskejelser. Da man opgjorde klosterets inventar, omfattede det en række "økonomibygninger", således sakristi, bryggers, maltkølle, stegers, svendeherberge, snedkerværksted, gæsteherberge og porthus. Bygningerne kom først i magistratens besiddelse, men 1532 blev de delvis nedrevet. Ved bybranden 1728 blev næsten hele bebyggelsen omkring Ulfeldts Plads, det nuværende Gråbrødretorv, jævnet med jorden. Forhuset blev opført i 1729 for guldsmed Bendix Lund, som et toetages hus med kvist over to fag. Bygningen blev i 1779 forhøjet til fire etager med kvist over to fag. En konsolbåren dækplade over kældernedgangen fra ca. 1800 blev fjernet før 1885, da der indsattes store vinduer både til gård og gade i forbindelse med butiksindretning i kælder og første etage. I 1893 blev facaden refendpudset. Såvel trappe- som sidehus blev opført før 1737 som en seks-fags bindingsværksbygning på to etager med styrtrum. Trappen var opført i de tre fag nærmest forhuset. Mellem 1770-79 forhøjedes disse tre fag med to etager. Man betragter dog først sidst i 1700-tallet bygningen som to huse. De har nu fået deres nuværende fagantal og er blevet grundmurede i første etage af forsiden. Baghuset, der viser sig i to fag, resten går bag sidehuset, blev formentlig opført mellem 1766-70. Det var da inddelt i fem fag bindingsværk. Første etage af facaden grundmuret mellem 1779-1801 medens resten af huset på nær den ene gavl blev omsat i grundmure mellem 1832-47.

Beskrivelse

Gråbrødretorv 9 ligger i rækken af ildebrandshuse ud til det brolagte torv, hvor facaden er grundmuret i fire etager over en kælder. Forhuset er i tre fag i stueetagen og i fire fag i de overliggende etager. Facaden er i kælder og stueetage refendfuget og grønmalet inklusive en kordongesims med tandsnit og profilering. Herover er facaden pudset og rødmalet. En hvidmalet, profileret hovedgesims danner overgang til et sort, teglhængt heltag. Hertil er der en gavlkvist i de to midterste fag med frontispice med profileret hvidmalet gesims og en grønmalet træluge med flad bue. I stueetagen er der i det midterste fag nedgang til kælderen. Trappen har et traditionelt smedejernsgelænder med udsmykning på begge sider. Kælderdøren er en nyere fyldningsdør med glas øverst. I det tredje fag fra venstre er der fem trin op til husets hoveddør, der er en traditionelt udført, tofløjet fyldningsdør med glas i den øvre del. Herover er et ældre vindue med farvet glas. Vinduerne er på første- og andensalen traditionelle korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. På tredjesalen er vinduerne torammede og med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. I stueetagen er der store butiksvinduer sammenhængende med kældervinduet i det ene fag. Vinduerne er malede mørkegrønne og har i stueetagen et rektangulært krydssprosset vindue i den øverste ramme. På gårdsiden er forhuset i grundmur i to fag og trappehuset i bindingsværk med hovedtrappe er i tre fag. Bindingsværket er opstreget i en grågrøn farve og tavlene er gulkalkede. Trappehuset har fire etager som forhuset. Forhuset er på gårdsiden pudset og gulkalket. En smal profileret gesims, ligeledes gulkalket, danner overgang til forhusets let opskalkede teglhængte heltag (røde vingetegl på denne side) med skorsten og to nyere tagvinduer. Trappehuset har et rødt teglhængt halvtag med to nyere tagvinduer. Trappehusets gavl er beklædt med sekskantede skiferplader over et toetagers sidehus, der er sammenbygget med trappehuset. Vinduerne i forhuset er til gårdsiden overvejende magen til facadens. I trappehuset er hvidmalede, etrammede vinduer med en smal sprosse langs alle fire sider og hertil blyindfattede ruder i farvet glas og med blomstermotiver. I det indre præges forhusets kælder og stueetage af at være indrettet til restaurant og butik. I kælderen er en nyere, åben planløsning, der fortsætter ud under gårdrummet med ovenlys. Loftet har i udvidelsen under gårdrummet monierhvælv og er hvidmalet. Herfra er der en gennembrydning i muren ind til nabobygningen. Der er terrazzo på gulvet og synlige hvidmalede loftsbjælker i kælderen under forhuset med hvide loftsplader i mellem. Væggene er pudsede og hvidmalede. En gennemgående forstue fører i stueplan ind til trappehuset med en tofløjet, ældre fyldningsdør i mellem med glas i den øverste del. I den ene dørfløj er en ældre rude med vasemotiv og nyere glas i den anden dørfløj. I forstuen er der desuden to indgange til butikken. Dels en nyere men traditionelt udført fyldningsdør med gerigter samt en tofløjet fyldningsdør med glas i den øvre del. En ældre butiksindretning er bevaret med rudeinddelt glasloft med guldfarvede lister og et udsmykket felt med farvet glas. På væggen er der listeinddelte felter i brystningshøjde: Listerne er guldmalede og profilerede og felterne er hvidmalede. Under felterne er væggen grønmalet. Hertil er der ovnpilastre. Gulvene er delvist nyere, i mahognifarvet sildebensparket og delvist traditionelle bræddegulve. Mod torvet er der lysningspaneler. I mellem rummene til gårdsiden er der lavet en gennembrydning i skillevæggen, hvor bindingsværket er synligt.

Første- og andensalen i forhuset har en i store træk traditionel og ældre planløsning med en firefagsstue mod torvet. Stuerne har plankegulve, brystningspaneler med fyldninger og helpanelering mod torvet, samt profilerede loftsgesimser. Til gårdsiden er der et kammer i ét fag, delvist med brystningspaneler, samt nyere køkken og badeværelse. Der er traditionelle fyldningsdøre med profilerede gerigter. I lejligheden på førstesalen ses i stuen helpaneler på ydervæggen mod torvet med kvadratiske fyldinger, mens de øvrige vægge har listeinddelte felter med glas foran og riflede helpaneler i mellem. Hertil er der tofløjede fyldingsdøre i entréen, både mod trapperummet og ind til stuen med blyindfattede farvet glas i mønster. Trappehuset har i det indre en ældre, toløbet trappe med linoleum på trinene og drejede balustre, der bærer en profileret håndliste. Vangen har et aflangt udsmykket felt. Væggene er pudsede og hvidmalede med synligt, hvidmalet bindingsværk. Dørene ind til lejlighederne, en på hver etage, er ældre fyldningsdøre med dekoreringer i blyindfattet farvet glas i den øverste halvdel. Dørene er gulmalede og sidder dybt i dørnichen. Døren til loftet er en nyere, gulmalet pladedør. På loftet ses ældre bræddeskillevægge, skorstenskerne, ældre formentlig oprindelige plankegulve, ældre og lave fyldningsdøre, rørpuds i loftet op til spidsloftet samt fast undertag.

Miljømæssig værdi

Ejendommen Gråbrødretorv 9 har betydelig miljømæssig værdi, idet den indgår som et væsentligt led i middelalderbyens kompakte bebyggelse. Forhusets karakteristiske ildebrandsfacade indgår på fornem vis i en samhørighed med de andre bygninger i det enestående og særdeles stemningsfulde og historisk prægnante byrum omkring Gråbrødretorv med de mange forskellige, og gennemgående velbevarede ejendomme fra 1700- og 1800-tallet.

Kulturhistorisk værdi

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset, som et velbevaret eksempel på de såkaldte ildebrandshuse, som blev opført efter Københavns store brand i 1728. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til den karakteristiske høje og smalle facade med den murede gavlkvist forsynet med profilerede gesimser samt til den røde murflade. Den smalle facadebredde skyldes at de fleste ildebrandshuse blev opført på smalle grunde, hvor der inden Københavns brand i 1728 lå boder med én- eller toetagers huse. Grundplanen opretholdtes men grundejerne benyttede lejligheden til at bygge i højden. Gavlkvisthuset blev anbefalet af bygningskommissionen og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Krieger anbefalede kvaderlisener, knækkede vinduesrammer og ophængte guirlander. Det ses anvendt visse steder, men slog ikke fuldkommen igennem, for det har nok været for kostbart med alle dekorationstyperne på en og samme facade for den almindelige bygherre. En række af ildebrandshusene opført efter Københavns brand i 1728 gik til under Københavns brand i 1795 og i bombardementet i 1807, men netop Gråbrødretorv er endnu domineret af ildebrandshusenes smalle, høje bygninger med frontispice og de kraftige facadefarver. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning med en gennemgående forstue i det ene yderfag og trappehus i bindingsværk samt traditionelle lejlighedsplaner med repræsentative rum mod gaden og kammer og køkken til gårdsiden, hertil de bevarede, oprindelige bygningselementer, herunder de panelerede rum, døre med fyldinger og en traditionel materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødretorv 9 knytter sig til forhusets enkle, smalle, høje bygningskrop med en udpræget symmetrisk opbygning omkring den markante gavlkvist med trekantsfrontispice. Hertil er der arkitektonisk værdi ved facadens røde farve over kordongesimsen, der skaber sammenhæng til torvets øvrige ildebrandshuse. Forhusets taktfaste vinduessætning med de traditionelle korspostvinduer samt den horisontale opdeling af den høje, smalle bygningskrop med kordongesimsen giver facaden et afbalanceret og harmonisk udtryk. I det indre er der arkitektonisk værdi i den smalle gennemgående forstue og de små men velproportionerede og -disponerede lejligheder med stuernes ældre interiør med fuldpanelering og fyldningsdøre, der skaber helstøbte og harmoniske rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links