Grønne Mølle, Skellerup

Der har været en vandmølle på dette sted siden 1557. Den eksisterende mølle blev opført i 1843. Avlslængerne blev opført i 1830. I perioden 1836-1916 har der tillige stået en vindmølle på en nærliggende bakke.

Grønne Mølle ligger syd for Nyborg i en dalsænkning ved en udløber til Vindinge Å. Møllegården er firelænget med et fritliggende stuehus og sammenbyggede avlslænger. Bygningerne omkranser en brolagt gårdplads. Nord for anlægget ligger et bryghus, der ikke er omfattet af fredningen. Møllen har stadig vandføring fra mølledammen, der ligger vest for møllegården.

Det store stuehus er opført på et fundament af granit og rummer både beboelse og mølleri. På grund af terrænfaldet mod åen er stuehuset i to etager mod haven og en etage mod gården. Langsider og vestgavl er opført i grønt, opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl, mens østgavlen er grundmuret. Taget er halvvalmet og stråtækt med halmmønning og kragtræer, og der er tre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Møllehjulet er ikke bevaret. Mod gården er to ældre, tofløjede indgangsdøre med dekorativt opsprossede vinduer og konsolbårne fordakninger. Dørene er blå med hvide stafferinger. Gårdsiden prydes endvidere af en tandsnitgesims. Alle vinduer er ældre, torammede vinduer med tre eller fire ruder i hver ramme, og de er alle hvidmalede. I østgavlen sidder et nyere panoramavindue.

Avlslængerne er opført i rødbrunt opstolpet bindingsværk på en lav sokkel af marksten. Østlængens sydgavl og østre langside samt nordlængens østre gavl og nordre langside er dog grundmuret i gul, blank mur. Bygningerne bærer trekvartvalmede stråtage med halmmønning og kragtræer. I tagfladerne ses endvidere flere tagskægskviste, der er lukket med revleluger. I vest- og østlængen er henholdsvis gade- og tofteport. Dørene er ældre revledøre, og østlængens vognporte er hængslet i bunden, således at de kan fungere som ramper for vognene under indkørsel. Vinduerne er ældre, gråmalede og torammede vinduer med tre ruder i hver ramme.

Der er indgang til møllen gennem en ældre, tofløjet dør i stuehusets østgavl, og her ses et intakt mølleinventar, herunder en melkværn og en grubbekværn. Fra møllen er der nedgang til undermøllen, hvor møllens øvrige gangtøj ses. Herfra er der adgang til et bryggers, der vender mod haven, og her ses dele af en tidligere bageovn. Den øvrige del af kælderen er præget af en ældre planløsning med en central gang med mindre rum til begge sider og en ældre ligeløbstrappe, der fører til stueetagen. I stuehusets kælder er en ældre, traditionel materialeholdning med støbte gulve eller teglstensgulve, hvidmalede vægge, bræddelofter med synligt bjælkelag og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk. Heraf er nogle døre med to fyldinger og høvlemærker efter tildannelsen i træværket, disse døre stammer sandsynligvis fra et tidligere hus.

Stueetagen har ligeledes en ældre grundplan med en gennemgående midterskillevæg, der opdeler etagen i køkken, spisekammer, forstuer og en mindre stue mod gården, mens der er en gennemlyst stue i østgavlen samt stue og møllerstue mod haven. I denne etage ses tillige en ældre, traditionel materialeholdning med bræddegulve, bræddelofter med synligt bjælkelag, tapetserede vægge og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk samt ovnnicher og ældre brændeovne. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge. Tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring, Her er den ældre tagkonstruktion, undersiden af stråtaget, de fritstående skorstene og dele af et ældre hejseværk synligt.

Alle avlslængerne har en ældre indretning. Østlængen er indrettet med vognport og en tidligere svinestald. I nordlængen er tærskelo og kostald, hvor tærskeloen i dele af loftet har et langsgående bjælkelag, der har kunnet give plads til plejlen, når kornet blev tærsket. Vestlængen er indrettet til hestestald, og her er pigstensgulve og originalt staldinventar med hestebåse med høhække. I alle avlslænger er der støbte gulve, bræddelofter med synligt bjælkelag og pudsede, hvidkalkede vægge. Tagetagen er uudnyttet og den ældre tagkonstruktion er synlig.

Den miljømæssige værdi knytter sig til det samlede møllegårdanlæg og dets beliggenhed i en dalsænkning ved et åløb. Den træomkransede have og alléerne, der fører ned til møllen understøtter det særdeles velbevarede kulturmiljø som møllen og dens omgivelser udgør.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønne Mølle knytter sig til det samlede mølleanlæg med bygninger, møllesø, vandtilførsel samt til fri- og bagløb som et godt eksempel på en fynsk vandmølle fra 1800-tallets første halvdel.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes egnskarakteristiske udførelse i bindingsværk og grundmur med stråtækte tage, halmmønning og kragtræer. Her skal særligt bindingsværket fremhæves som karakteristisk, blandt andet i kraft af de lange stormbånd, der støtter mod den næstsidste stolpe, hvilket er typisk for fynsk bindingsværk. Stormbåndene er tillige udført af krumvokset træ, som ifølge traditionen skulle være ekstra stærkt. Bygningernes interne hierarki afspejler sig endvidere i udformningen, hvor stuehuset med sine mange, store og regelmæssigt placerede vinduer, hovedgesimsen, de tofløjede hoveddøre med fordakning og overvindue og skorstenspiberne viser sig som beboelseslængen over for staldlængernes mere prunkløse og lukkede karakter. Avlslængernes tagskægskviste vidner om tagetagens tidligere anvendelse til høloft. I stuehuslængen afspejler møllefunktionen sig i det ydre gennem de mindre vinduer, der vender mod vandløbet. Møllens indgangsdør i gavlen mod vejen har tillige gjort, at møllen har været let tilgængelig for de tilkørende bønder.

I møllens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede mølleri. Hertil kommer de ældre overflader og bygningsdele, herunder de kalkede vægge, bræddegulvene med lemme og ligeløbstrappen. Mølleværket med alle tilhørende dele har således stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug.

I beboelsesdelens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, traditionelle planløsning i stueetagen med en langsgående midterskillevæg, der er kun er brudt i den gennemlyste stue i østgavlen. Planløsningen præges af, at sekundære funktioner som køkken, fadebur og forstuer ligger mod gårdspladsen, mens kammer, stuer og møllestue ligger mod haven i syd og øst. De øvrige sekundære funktioner har ligeledes været henvist til kælderetagen, hvor eksempelvis bryggerset med bageovn var placeret. Dette afspejler sig også i kælderetagens støbte gulve eller teglgulve, de hvidkalkede vægge samt lofterne med synligt bjælkelag. Stueetagen som den finere og mere repræsentative etage afspejler sig i de større, og velbelyste rum udstyret med tapetserede vægge, ovnnicher, brændeovne, og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk samt bræddelofter med synligt bjælkelag.

I avlsbygningernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig i særdeleshed til den ældre indretning i de enkelte længer med gade- og tofteport samt til det bevarede staldinventar i hestestalden. Hertil kommer de ældre, traditionelle overflader med støbte og pigstensbelagte gulve, hvidkalkede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. Hertil kommer de uudnyttede tagetager på alle længer, der vidner om denne etages tidligere anvendelse til opbevaring af eksempelvis hø.

Den arkitektoniske værdi ved Grønne Mølle knytter sig i det ydre til det samlede anlægs sluttede form, hvor det traditionelle og regelmæssige bindingsværk giver rytme og karakter til længerne. De stråtækte tage, der smidigt følger bygningernes forløb, samler anlægget til en harmonisk helhed. Hertil kommer stuehuset, hvis særegne udformning i én og to etager, det rige, regelmæssige bindingsværk og den dekorative gårdside fremstår med et gedigent og stolt udtryk. Således fremstår Grønne Mølle i samspil med sine omgivelser af møllesø, kanaler, have og alleér som et særdeles helstøbt anlæg, præget af en slående, landlig idyl

I det indre knytter den arkitektoniske værdi særligt til stueetagens velbelyste stuer, hvor dørene anlagt en filade langs gårdsiden giver et effektfuldt kig gennem hele stuehusets længde.

Læs videre om

• Juelsberg, Optisk Telegraf, Nyborg
• Skippergade 26, Nyborg
• Vindinge Kirkelade

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen