Grønnegade 10, Troense

Troense bestod i middelalderen af to små bebyggelser ved Pilekrogen og ved Grønnegades sydlige del. I 1750 nedlagde Baron Niels Juel fra Valdemars Slot gårdene mellem de to bebyggelser og opførte i stedet huse langs Grønnegade med lange, smalle haver bagved. Samtidig søgte han at få husmændene til at slå sig på frugtavl, hvilket blev en succes. På kysten langs Svendborgsund blev der bygget skibe, som bragte frugten til eksempelvis København, og efterhånden opstod der en vidtstrakt stykgodssejlads på Nordsøen og i Østersøen. Indtil 1850 sejlede skibe fra Troense på langfart til Amerika og Asien, og Troense blev en decideret skipperby. I næsten alle de omkring 100 fæstehuse boede der søfolk eller skibsbyggere. På højdepunktet i 1860 boede der over 1.000 mennesker i Troense, men herefter gik det nedad for byen, idet sejlskibene blev udkonkurreret af motorskibe og jernbane, og i 1787 var indbyggertallet knap 450. I stedet blev Troense mål for ferie- og badegæster. Grønnegade blev bebygget omkring 1750. I 1753 blev fæstet vurderet til tre skæpper og to fjerdingkar hartkorn i skatte- og afgiftsevne. På de tre skæpper land var besået med rug og et lille stykke med kommen. På havearealet var 11 unge æbletræer og et ungt pæretræ. I 1758 var der nu i alt 24 unge æbletræer på jorden. I 1759 blev der plantet yderligere 16 æbletræer. Den ældste del af Grønnegade 10 menes opført omkring 1760, og fra taksationsforretningerne i 1768 ved man, at forhuset da bestod af en nord-syd orienteret længe på seks gange fire fag. I 1819 blev bygningen også beskrevet med seks fag, stråtag, murede og klinede vægge og en skorsten. Indretningen bestod af fire fag til beboelse mod syd samt to fag mod nord til lo og kohus. Omkring 1860 blev Grønnegade 10 udvidet mod nord med en grundmuret del med tegltag og skorsten.

Ejendommen er beliggende på vestsiden af Grønnegade, der er en af Troenses ældste gader. Foruden et forhus består ejendommen af et fritliggende sidehus på havesiden, kun adskilt fra forhuset af en smal slippe.

Forhuset er enetages og udgøres af en del i bindingsværk og en grundmuret del. Mod syd ligger den ældste del af forhuset, som er en seks fag lang bindingsværksbygning opført i sortopstolpet tømmer med hvidkalkede tavl over syldsten. Taget er et stråtækt heltag med mønning og kragtræer. I mønningen er en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. Sydgavlen står grundmuret, pudset og hvidmalet med sorte vindskeder. I gadesiden er en ældre, tofløjet fyldingsdør med et lavt, opdelt overvindue og en profileret indfatning. På havesiden ses en nyere revlehalvdør med et lille skråtstillet vindue. Vinduerne er nyere og udført som kopi af de oprindelige torammede og smårudede vinduer. Mod nord ligger den yngste del af forhuset som er tre fag lang og lidt dybere end den ældste del. Denne del af forhuset er en grundmuret bygning med en lav, sort sokkel, pudsede og hvidmalede mure afsluttet af en profileret gesims og et rødt, teglhængt heltag med en halvvalmet gavl. I rygningen er en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og gesims. I tagfladen mod haven ses to nyere ovenlysvinduer. Mod gaden er en ældre, tofløjet fyldingsdør med et smalt, opdelt overvindue. Vinduerne er nyere og udført som kopi af de oprindelige, torammede og tredelte vinduer, undtagen i gavlen, hvor vinduet er smårudet samt på bagsiden, hvor der er et aflangt, nyere vindue med strukturglas. Mod gaden fremhæves vinduer og hoveddør af en enkel pudsindramning og vinduerne yderligere af en profileret sålbænk i puds. Samtlige vinduer er malet hvide, halvdøren er brun, mens hoveddørene er malet mørkegrønne med lysegrønne og røde stafferinger. Indvendigt er størstedelen af en ældre planløsning bevaret.

I den ældste del er en gennemgående forstuegang, to værelser mod syd samt et gennemlyst køkken mod nord. Herfra er der adgang til forstuen i den yngste del, hvor der tillige er to stuer, en mod gaden og en mod haven samt et badeværelse. I forstuen fører en nyere ligeløbstrappe op til tagetagen, der er indrettet med et trapperepos og et værelse over den yngste del samt et uudnyttet tagrum over den ældste del. Forhuset fremtræder med brædde- og klinkegulve, pudsede vægge, nyere profilbræddelofter og synlige ældre bjælker med profilkanter og nyere bræddelofter. I tagetagen er der bræddegulve, væggene er pudsede og i loftet er synlige ældre bjælker og loftbrædder. Der er bevaret ældre bygningsdetaljer, herunder afsyrede fyldingsdøre med gerichter.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i en af Troenses ældste gader, der er anlagt som en nord-syd orienteret gade, hvilket bestemmer bygningernes placering og orientering. Den forholdsvis stramme bebyggelsesstruktur dikterer ejendommens traditionelle disponering med forhuset placeret parallelt med vejen og udhuset placeret vinkelret herpå. Forhuset ligger, ligesom flere af de oprindelige bygninger, med kort afstand til nabobygningerne, hvilket er karakteristisk for Grønnegades bebyggelse, og som giver et fortættet landsbymiljø. Endvidere er det kendetegnende for ejendommene i Grønnegade, at grundene er lange og smalle og er disponeret med en mindre forhave mod vejen, afgrænset af en lav hæk, og en større nyttehave bagved. Således bidrager Grønnegade 10 til fortællingen om Grønnegades anlæggelse, hvor helheden af forhuse med tilhørende udhuse er en vigtig del af Troenses autentiske og stemningsfulde landsbymiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 10 knytter sig til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kultur- og udviklingshistorie, hvor den planlagte landbebyggelse med velanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om frugtavl og skibsfart. Dette kan aflæses i grundens traditionelle disponering og bebyggelsesstruktur med et nord-syd orienteret længehus, et fritliggende sidehus, en forhave og en brugshave bagved. Grundenes tætliggende struktur, der blev fastlagt i midten af 1700-tallet, vidner om, at Grønnegade 10 hører til Troenses ældste bebyggelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den aflæselige udviklingshistorie i forhusets konstruktion og ydre form. Forhusets enkle og traditionelle bindingsværkskonstruktion med løsholter, dokker, halvranker, stormbånd og gennemstukne bjælkeender samt stråtaget med halmmønning og kragtræer vidner sammen med den oprindelige størrelse på seks fag om, at den ældste del af forhuset oprindeligt blev opført som en beskeden fæstebolig med stald og lo under den nærliggende herregård. I takt med at Grønnegades beboere blev mere velhavende blev deres huse forbedret og udvidet. Dette kan aflæses i forhusets grundmurede udvidelse mod nord, som med sine pudsdetaljer omkring dør og vinduer samt i gavlen kunne manifestere ejerens velstand udadtil. Udvidelsen kom til omkring 1860, hvilket stemmer overens med, at Grønnegade 10 på daværende tidspunkt var ejet af en skipper. Således kan den grundmurede udvidelse ses som en del af fortællingen om Troenses storhedstid som skipperby. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved bindingsværksdelens ældre tofløjede hoveddør med fyldinger, der indrammes af en portal med volutudformede knægte og en vandret fronton, som er med til at give hoveddøren et herskabeligt udtryk. Den detaljerige hoveddør skulle markere ejerens velstand. Portalen stammer sandsynligvis fra slutningen af 1700-tallet, hvilket tilskrives de volutsvungne knægte med tænder på undersiden samt den vandrette frontons tandsnitsudsmykning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, herunder den stort set gennemgående hovedskillevæg, og at forstuen i den ældste del adskiller de to fag mod nord, som oprindeligt rummede lo- og stald, fra værelserne i den sydlige ende af forhuset. Hertil kommer at tagetagen over den ældste del på traditionel vis er uudnyttet samt strukturen med to i sammenhæng beliggende, fine stuer i den yngste del af forhuset. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder synlige bjælkelag, fyldingsdøre og gerichter.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle længebygning med stråtækt heltag og ubrudte tagflader, der sammen med den taktfaste og simple bindingsværkskonstruktion, skorstenspiben i rygningen, de taktfast placerede vinduer og den detaljerede hoveddør med portal giver den ældste del af forhuset et velproportioneret og harmonisk udtryk. Hertil kommer den grundmurede del af forhuset, hvis arkitektoniske værdi knytter sig til det teglhængte heltag med halvvalmet gavl, ubrudt tagflade mod gaden og en traditionel skorstenspibe i rygningen. Pudsdetaljerne, herunder dør- og vinduesindramninger med profilerede sålbænke og den profilerede gesims mod gaden samt bloktandsgesimsen i både gavl og haveside og gavlens øvrige spinkle pudsdekorationer, giver den yngste del af forhuset et elegant og herskabeligt udtryk. Kontrasten imellem forhusets to dele giver bygningen et markant og anderledes udtryk der afviger fra gadens øvrige bebyggelse, men de mange forskelligheder i materialevalg og facade- og gesimshøjde bindes alligevel sammen til en helhed på grund af de hvide tavl og murflader samt den ældre dørs formsprog og farveholdning, der er repeteret i den grundmurede dels senere hoveddør.

Læs videre om

• Bagergade 5, Svendborg
• Havnemesterboligen, Svendborg
• Møllergade 43, Svendborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen