Grønnegade 16 ligger på Grønnegade 16 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Grønnegade kendes tilbage fra 1377 (Grønægahde) og har siden båret dette idylliske navn, der givetvis relaterer til de grønne områder, eller rettere, de ubebyggede grønninger, som tidligere fandtes i denne del af byen. Grønnegade gik fri af de store bybrande i 1700-tallet, men i gaden fandt dog et markant nybyggeri sted i årene umiddelbart efter 1728-branden.Pistolstræde hører til blandt de få tilbageværende små gyder eller såkaldte gange, der er tilbage i København. Den udgjorde oprindelig en sidgade til den berygtede Peder Madsens Gang, der forsvandt i 1873. Pistolstræde er i dag en idyllisk og eksklusiv restaurations- og forretningsgade, og strædet har sit navn efter den form, som dannedes af strædet og det bagvedliggende lille torv. Pistolstræde forbinder Ny Østergade med Østergade (Strøget) på tværs af karréen. Forhuset til Grønnegade blev opført 1756 i bindingsværk i tre etager med en gavlkvist i hele bygningens bredde for snustobakshandler Albret Andersen Dahl. Ved opførelsen blev ældre bygningsdele på stedet anvendt. I 1767 blev forhuset grundmuret mod både gaden og gården. I 1833 blev det forhøjet med én etage. Sidehuset er antageligt fra 1700-tallet. Forhuset mod Pistolstræde er opført før 1734 i bindingsværk i tre fag og to etager højt. På et tidspunkt mellem 1734 og 1765 blev bygningerne forhøjet med én etage og indrettet til pakhus, antageligt for den nuværende bebyggelse i Grønnegade 16. Før 1833 blev facaden og gårdsiden grundmuret i stueetagen, og inden 1849 blev anden sal erstattet af en fabriksetage.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Grønnegade i København, og omfatter et forhus mod Grønnegade, et sidehus i gården samt et forhus mod Pistolstræde. Gårdrummet, der giver adgang til Pistolstræde mod sydvest, er brolagt. Forhuset mod Grønnegade er i fire grundmurede fag og omfatter kælder, tre etager og en mezzanin. Forhuset bærer et rødt, teglhængt tag, og i tagfladen ses to heltagskviste med rødmalede fronter, zinkflunker og -taginddækninger samt et nyere, ét-rudet tagvindue. Dertil kommer en skorstenspibe med sokkel. Bygningen hviler på en lav, sortmalet sokkel, og facaden er pudset. Over stueetagen er en kordongesims og øverst mod tagfoden er en hovedgesims, og begge er de hvidmalede. Underfacaden er rødmalet og kælderetagen er let fremspringende, mens overfacaden er rødkalket. I kælder- og stueetagen er en ældre butiksfacade i tre fag, hvor vinduerne er lagt sammen fagvist og øverst prydede af et profileret bånd med fladbuede, hvidmalede indfatninger over vinduerne. Over det fjerde fag er samme type prydelse. Her ses et indgangsparti i stueetagen via tre granittrin og et trætrin. Hoveddøren er en ældre, hvidmalet dør med en fylding nederst og et opsprosset glasparti øverst. Over døren er et nyere, smalt, ét-rudet overvindue, og herover ses endnu et ét-rammet, fladbuet overvindue. I det midterste butiksfag er en kældernedgang med granittrin og et sortmalet smedejernsgelænder. Kælderdøren er en nyere, hvidmalet butiksdør. I kælder- og stueetagen er ét-rudede butiksvinduer, hvoraf stueetagens vinduer er høje og har fladbuede overkanter. Karmtræet fremstår ældre end vinduesrammerne. På første og anden sal samt i mezzaninen er ældre og traditionelt udførte, hvidmalede vinduer. På første og anden sal er der korspostvinduer med todelte underrammer, mens mezzaninen har torammede, opsprossede vinduer. I kvistene er traditionelt udførte, torammede, opsprossede og rødmalede vinduer. Mod gården er forhuset, der omfatter tre synlige fag, sammenbygget med et sidehus i ét fag. Sidehusets ene fag er let fremspringende, og forskellen til forhuset udlignes af et skråt parti mellem bygningerne samt af en vinkelret hovedgesims. Gårdsiden samt sidehusets gavl er pudset og gulmalet, og afsluttes mod tagfoden af en hvidmalet hovedgesims. Mod gården er der mansardtage, hvoraf sidehusets har ensidigt tagfald. I mansarddelen på for- og sidehuset ses henholdsvis en tofags kvist og en almindelig kvist samt en heltagskvist i forhusets øvre tagflade, sidstnævnte af samme udformning som kvistene mod gaden. I kælderen på forhuset er en kældernedgang med en nyere, hvidmalet butiksdør med glas, og i sidehuset er i stueetagen en traditionelt udført, hvidmalet revledør med et todelt overvindue. Gårdsidens vinduer er ældre og traditionelt udførte, hvidmalede vinduer. I forhuset er korspostvinduer med todelte underrammer i stueetagen og på første sal, mens der er torammede, opsprossede vinduer i kælderen og på anden og tredje sal i sidehuset. I sidehuset er ældre, småtopsprossede korspostvinduer, der er hvidmalede samt et enkelt torammet, opsprosset og hvidmalet vindue i gavlen på mansardetagen. Forhuset mod Grønnegade rummer flere elementer af en ældre planløsning. Kælder- og stueetage anvendes som butik, herunder med ældre, delvist åbne butiksrum omkring en central skorstenskerne. Fra kælder- til stueetagen er intern forbindelse via en nyere spindeltrappe i stål. I stueetagen er ved siden af butikken bevaret en gennemgående forstuegang. Herfra er der adgang til gården og bagerst til trappen, der er placeret i sidehuset. På de overliggende etager er der én lejlighed per etage. I opgangen er der etableret gennembrydninger på hver etage med branddøre ind til naboejendommen, Grønnegade 18. Den besigtigede lejlighed på første sal omfatter en entré med adgang til vådrum, to gadevendte tofags stuer samt et gårdvendt kammer, der er indrettet som køkken-alrum. I forhuset er en ældre og traditionel materialeholdning. Til de ældre bygningsdetaljer hører brædde- og plankegulve, paneler og listeinddelte vægfelter, stukarbejder, ældre fyldingsdøre, gerichter med fodklodser samt ældre vinduestilbehør, herunder stormkroge og anverfere. Enkelte vinduer har tillige bevaret ældre glas i rammerne. I forstuegangen udlignes en niveauforskel af en ældre, kort, ligeløbet fortrappe med glatte balustre og en sortmalet, profileret håndliste. Hovedtrappen er en ældre, treløbet trappe med oval durchsicht med gråmalede forvanger, volutsnoet mægler, drejede og udskårne balustre og en sortmalet, afrundet håndliste. Herudover er der støbte gulve og nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter, blotlagt murværk og synligt bjælkelag. Dertil kommer en revledør til gården, derudover er der pladedøre og traditionelt udførte forsatsvinduer. Forhuset mod Pistolstræde, der mod nordøst er sammenbygget med naboejendommens forhus, er i tre fag og to etager højt og har herudover en fabriksetage samt et udnyttet spidsloft. Gade- og bagsiden er grundmuret, pudset og okkerfarvet med en hvidmalet hovedgesims, mens den frie gavl er i spinkelt, sort opstolpet bindingsværk med pudsede og okkerfarvede tavl. Bygningen bærer et tag hængt med røde tegl, hvis tagflader til begge sider er brudt af en ældre etageforhøjelse i form af en indskudt, trefags fabriksetage. Hertil kommer en zinkinddækket heltagskvist mod gaden og en teglhængt pultkvist mod gården i de øvre tagflader. Endvidere ses i den øvre tagflade mod gården nærmest gavlen en høj skorstenspibe. Mod gaden er i stueetagen to brede fag, herunder med et traditionelt udført, ét-rammet, opsprosset butiksvindue og en nyere, butiksdør med et fast sideparti, der begge er hvidmalede. Mod gården er et indgangsparti i stueetagen til opgangen. Døren er en nyere glasdør, der har en nyere, men traditionelt udført indfatning med en konsolbåren fordakning. I forhuset er til begge sider traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer på første sal, heraf et enkelt vinduer med småtopsprossede rammer og de øvrige vinduer med todelte underrammer. I fabriksetagen og i kvisten er ældre og traditionelt udførte, torammede, opsprossede og rødbrune vinduer. I det indre har forhuset elementer af en ældre planløsning. I stueetagen, der ligger i gadeniveau med adgang fra Pistolstræde, er der indrettet butik og værksted i en delvis åben plan med et lille baglokale under det gårdvendte trappeløb. På første sal er der kontor med en gadevendt stue samt et mindre rum. I det udnyttede spidsloft er et disponibelt rum indrettet til værksted og opbevaring. Der er en ældre, traditionel og nyere materialeholdning i forhuset. Til de ældre dele og detaljer hører en bevaret skorstenskerne med et stort køkkenildsted med hammerjern i stueetagen. På første sal er der en afrundet ovnniche. Dertil kommer pudsede og kalkede vægge i stueetagen, vægge i overmalet bindingsværk i opgangen samt gadevendte paneler på første sal. I lofterne er der synlige bjælker, især i stueetagens gadevendte lokale samt hanebånd i spidsloftet. Trappen er en traditionel, stejl kvart- og halvsvingstrappe med indstemte trin i vangerne, drejede og udskårne balustre og en profileret håndliste. Herudover er der flise- og naturstensgulve samt tæppebelagte gulve. Der er registreret en enkelt fyldingsdør og hængsler, og herudover er der nyere forsatsvinduer, pladedøre, enkle gerichter og i spidsloftet er der nyere bræddegulv og glatte væg- og loftsflader.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusenes beliggenhed i den stemningsfulde og historiske bygningsmasse mellem Grønnegade og Pistolstræde, hvor forhusene indgår som iøjnefaldende led i de varierede, ældre husrækker. I kraft af deres proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhusene samtidig som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhusene er med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og fastholde den helstøbte oplevelse af den ældre og værdifulde bebyggelseslinje. Til gårdsiderne har ejendommen tillige miljømæssig værdi, da det konsekvente udtryk og den ældre og traditionelle materialeholdning danner dels et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø, dels viser tidligere tiders meget tætte bebyggelsesstruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til anlægget bestående af forhuset mod Grønnegade og sidehus mod gården samt det mindre forhus mod Pistolstræde. Bygningerne i grundmur og bindingsværk udgør repræsentative eksempler på anlæg med oprindelse i 1700-tallet, efter den store bybrand i 1728 – der i øvrigt gik uden om Grønnegade og Pistolstræde – og som på flere måder afspejler deres ombygninger og forhøjelser i 1700- og 1800-tallet. Anlægget mod Grønnegade stammer fra midten af 1700-tallet, og det afspejler især med den smalle facade mod Grønnegade og den tætte bebyggelsesstruktur, hvordan man byggede på snævre grunde efter de små én- og toetagers boder, der før lå her. Grundplanen blev opretholdt nyt byggeri, men ejerne benyttede lejligheden til at bygge i højden. Oprindeligt bar forhuset mod Grønnegade fra 1756, der var i bindingsværk, en gavlkvist i hele facadens bredde, og det har på dette tidspunkt udgjort et typisk københavnsk gavlkvisthus, der som type navnlig blev toneangivende efter 1728. I 1767 grundmuredes forhuset til gaden og gården, hvorved man yderligere efterkom ambitionen om, så vidt muligt, at genrejse byens huse i grundmur. Som så mange andre ildebrandshuse (og byhuse helt op til midten af 1700-tallet) vedblev bindingsværk af økonomiske årsager at præge bybilledet. Ved anlæggets forhøjelse i 1833 fik facaden mod Grønnegade sit nuværende, senklassicistiske udtryk, ligesom underfacadens elementer af en ældre butiksfacade fortæller om stueetagens butiksanvendelse i 1800- og 1900-tallet. Det sidste ses af de fladbuede indfatninger over butiksvinduerne og indgangspartiet samt de mellemliggende partier, der peger frem mod historicismens mere ekspressive former. Klassicismen som stilideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Klassicismens håndværksmestre beherskede, med forbillede i arkitekt C. F. Harsdorffs idealer, en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. Dette kommer til udtryk i den pudsede facade med kordon- og hovedgesims, den taktfaste vinduessætning på beboelsesetagerne, hvor korspostvinduerne med todelte underrammer samt de torammede og opsprossede vinduer er meget kendetegnende typer for perioden. Desuden afspejles datidens typiske etagehierarki, hvor tredje sal er markant lavere end de underliggende etager. Med ombygningen i 1833 er der ydermere tale om en typisk senklassicistisk ejendom i kraft af dens relativt få dekorative virkemidler og den enkle hovedform mod gaden. Endelig kommer den klare skelnen mellem gade- og gårdsiden. Gårdsiden med den tætte struktur og det korte sidehus, den pudsede murflade med en enkel hovedgesims, den blandede vinduessætning og det røde og de teglhængte mansardtage mod gården afspejler denne sides mere funktionsbetingede oprindelse og udformning i forhold til den repræsentative facade. Den kulturhistoriske værdi ved forhuset i Grønnegade knytter sig i det indre til den ældre planløsning med en gennemgående forstuegang fra gaden og en overordnet traditionel disposition i forhuset med gadevendt, repræsentativ stue og værelse samt de funktionsbetingede rum til gårdsiden. Dertil kommer sidehusets trappeopgang, hvis bevarede trappe i sin udformning er udpræget senklassicistisk og knytter sig til anlæggets forhøjelse i 1830'erne. I kraft af ejendommens lange udviklingshistorie og skiftende tiders boformer er der sket forandringer i rumstrukturen, særligt med etableringen af butik i kælder- og stueetagen samt fremkomsten af moderne køkken- og vådrumsforhold. Der knytter sig herudover kulturhistorisk værdi til alle ældre og traditionelt udførte detaljer og overflader i det indre, herunder brædde- og plankegulve, pudsede vægge og lofter, paneler, listeinddelte vægfelter og stukkatur samt enkelte fyldingsdøre, der grundlæggende afspejler et klassicistisk stilideal. Endvidere må fremhæves flere vinduer i sidehuset, der fremstår fuldt bevarede, herunder også med ældre glas og håndsmedede stormkroge og anverfere. Den kulturhistoriske værdi ved forhuset mod Pistolstræde knytter sig i det ydre som et repræsentativt eksempel på et lille anlæg med en lang bygningshistorie, hvis enkelte faser tydeligt lader sig aflæse i bygningens fremtræden som en fortælling. I udgangspunktet er der her tale om et forholdsvist beskedent toetageshus fra før 1734, der antageligt blev bygget samtidig med den store genrejsning i de brandlidte områder. Dets oprindelige og mere beskedne udstrækning ses af den frie gavl, hvor tagkonstruktionens form på dette ældre, bode-lignende hus her ses i bindingsværket. Den enkle og solide bygningskrop vidner om anvendelsen som pakhus, hvor forhuset midt i 1700-tallet blev forhøjet med én etage. Som pakhus hørte det efter al sandsynlighed under forhuset i Grønnegade. Et tredje synligt lag udgøres af facadens og gårdsidens omsætning i grundmur samt etableringen af en fabriksetage i den øverste hovedetage, dvs. en kvist i hele husets bredde, i henholdsvis 1833 og 1849, hvorved bygningen fik sit nuværende, sammensatte præg med todelte tagflader til hver side. Facaden og gårdsidens pudsede mur og første sals korspostvinduer afspejler et klassicistisk stilideal fra samme tid. I det indre af forhuset mod Pistolstræde knytter den kulturhistoriske værdi sig primært til planløsningen, hvoraf der er flere bevarede elementer. Anvendelsen som pakhus i 1700-tallets midte er tydelig med delvis åbne planer med enkle overflader, herunder pudsede vægge, overmalet bindingsværk og synligt bjælkelag. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til det store køkkenildsted med hammer i stueetagen samt til ovnnichen på første sal, der afspejler datidens kilde til madlavning og opvarmning. Dertil kommer den traditionelle og snævre trappe, der er senklassicistisk i stil samt de enkelte gadevendte paneler og en fyldingsdør på første sal, der afspejler husets skiftende anvendelse: Dels som en funktionel arbejdsbygning, dels som beboelse – eller som en kombination af de to.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved forhuset med Grønnegade knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facade med kordongesims og hovedgesims, der opdeler murplanet horisontalt og bidrager til facadens harmoniske og helstøbte udtryk under det teglhængte, røde heltag. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduerne og indgangspartiet ydermere rytme og balance i facaden og indfatningerne i stueetagen tilfører facaden en let elegance. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, mansardtaget med kviste og den blandende vinduessætning, der på harmonisk vis skaber et organisk præg. Den arkitektoniske værdi ved forhuset mod Pistolstræde knytter sig i det ydre primært til det smalle og høje bygningsvolumen, hvis nøgterne gade- og gårdsider i grundmur med taktfaste vinduer på først sal kontrasteres af den frie gavls bindingsværk med dens udpræget organiske og levende præg. Dertil kommer den indskudte fabriksetage og de derved brækkede tagflader til begge sider, der yderligere giver bygningen en fortællende og sammensat karakter. Alt i alt er der flere forskellige former, teksturer og udtryk samlet i et forholdsvis lille hus, der således får stor ekspressiv karakter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links