Ny Carlsberg Glyptotek, København

Ny Carlsberg Glyptotek blev opført af brygger Carl Jacobsen, og museet fik navn efter hans bryggeri med tilføjelsen Glyptotek–- skulptursamling. I begyndelsen udstillede bryggeren sin private samling i forbindelse med sin bolig på Carlsberg, men da den første bygning af arkitekt Vilhelm Dahlerup stod færdig i 1897 på Dantes Plads blev samlingen flyttet hertil. Allerede i 1903-06 blev museet udvidet med en tilbygning med udstillingssale tegnet af arkitekt Hack Kampmann. Fra 1921-24 blev museet igen udvidet med en kontorbygning, tegnet af en ukendt arkitekt, og som er tilbygget langs tre af facaderne i Kampmann-bygningens ene indvendige gårdrum mod Tietgensgade. Fra 1992-94 fik museet en biblioteksfløj af Dissing & Weitling. I 1996 blev museet udvidet med en tilbygning af Henning Larsen Arkitekter. I begyndelsen af 2000-årene blev kælderen i Dahlerups bygning ombygget med nye publikumsfaciliteter og billetsalg. Københavns Kommune ejer det omkringliggende haveanlæg med undtagelse af forpladsen som museet ejer. Vilhelm Dahlerups bygning indeholder primært fransk og dansk skulptur fra 1850-1930 og er bygget til denne samling. Guldaldermalerierne er kommet til senere og vises i Dahlerup-bygningens mellemste niveau, hvor det øverste niveau er til særudstillinger. Kampmann-bygningen huser den antikke og ægyptiske samling med undtagelse af den ægyptiske samlings mumiekælder som findes i tilbygningen af Henning Larsen.

Ny Carlsberg Glyptotek (herefter Glyptoteket) ligger centralt placeret i København ved siden af Tivoli på en del af det tidligere voldterræn. Glyptoteket bliver anvendt til udstilling og består af to museumsbygninger omgivet af et haveanlæg og en forplads mod Dantes Plads. De to bygninger af henholdsvis Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann er bygget sammen med tre lavere mellembygninger, der skaber to indre gårdspladser. Hack Kampmann-bygningen har to indvendige gårdrum, hvor der i den sydlige gård ligger en nyere tilbygning af Henning Larsen, mens der i den anden gård er en kontortilbygning på tre af siderne mod Tietgensgade. Denne har ligeledes en fjerde tilbygning, som er en udvidelse af biblioteket af Dissing & Weitling. Den forreste bygning af Vilhelm Dahlerup består af tre grundmurede fløje, hvor den forreste fløj mod Dantes Plads er lavere end de to andre fløje. Alle fløje står på en lav sokkel af granit, og murene står i rød, blank mur med detaljer i sandsten og granit. To af fløjene har helvalmet tag, mens den laveste af fløjene har saddeltag. Tagfladerne er beklædt med kobber og glas, og gårdrummet mellem fløjene er overdækket med glas, der bærer en cirkelformet kuppel med ældre vinduer i tamburen. Murene mod de indre gårdrum står i gul, blank mur med undtagelse af den øverste del af muren mod Dahlerups bygning, der står i rød, blank mur. Facaden mod forpladsen er bygget op omkring et stort, fremrykket portallignende indgangsparti, der på hver side flankeres af tre dekorativt udsmykkede nicher med foranstående søjlepar, der hver afsluttes af en halvbue med et muslingemotiv. I hver niche ses et felt af formsten og mursten i et dekorativt mønster. Indgangspartiet er opbygget omkring den ældre to-fløjet hoveddør med glasfyldinger og et overvindue af glas. Døren flankeres af to søjler, hvorimellem der ses en niche med en skulptur og pilastre på hver side af nichen. I den øverste del af indgangspartiet sidder et halvrundt vindue med sprosser. Ved siden af ses flere relieffer og herover et felt med NY-CARLSBERG GLYPTOTEK. Alle hjørnerne i den forreste fløj er refendfugede. Facaderne mod henholdsvis Tietgensgade og Niels Brocksgade er opdelt af fire gesimser, hvoraf den øverste er en hovedgesims. Herunder ses en dobbeltledet, udkraget tandsnitsgesims. Den resterende del af facaden ned til soklen er inddelt i felter, hvor en del af murfladen er svagt trukket tilbage. Feltet indrammes horisontalt af to gesimser og vertikalt af et par pilastre. I feltet sidder et halvrundt, sprosseinddelt vindue og herunder ses et felt af formsten og mursten lagt i et dekorativt mønster. I midten ses et relief. I det ene gårdrum står et hjørnetårn mod Vilhelm Dahlerup-bygningen. Den øverste del af gårdsiden er udkraget og inddelt i en række felter, hvoraf nogle har vinduer. I loftet ses et kassetteloft. Den nederste del af facaden har et stort vinduesparti med et halvrundt overvindue. I det modsatte gårdrum ses en nyere overdækket glasgang mellem Dahlerup- og Kampmannbygningerne. Flere af murene i begge gårdrum har felter med mønstermurværk og flere dekorative elementer. De forskelligt udformede vinduer er ældre, og i de indre gårdrum er de enten hvid- eller rødmalede. De tre mellembygninger, der binder bygningerne af Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann sammen står ligeledes på en sokkel af granit og står i rød, blank mur. Mellembygningernes facader mod Tietgensgade og Niels Brocksgade har en ældre tofløjet port i egetræ i midterfaget. Porten er omkranset af en indramning af granit i form af en portal. Herudover ses på hver side et mindre vindue og en dør, ligeledes af egetræ og begge med indramninger af granit. Herover ses en gesims af granit og et felt med mursten, hvor hver anden række er trukket frem for facaden. Murstene i feltet er dels omgivet af en række af hulsten dels er de delvist pudsede. Bygningen af Hack Kampmann består af fire grundmurede fløje, der i midten er forbundet af en femte fløj. De fem fløje danner to indvendige gårdrum. I det sydlige gårdrum ligger en nyere tilbygning af Henning Larsen. I det andet gårdrum er tilbygget en kontorbygning langs tre af facaderne mod Tietgensgade. Herudover er i nyere tid tilføjet en fjerde fløj som er en udvidelse af biblioteket. Alle fem fløje står på en høj sokkel af granit, og murene står i rød, blank mur. Heltaget er beklædt med kobber og glas, og i hvert hjørne sidder en firkantet lanterne, der afsluttes af en kuppel. Siderne er beklædt med glas og kuplen af kobber. Facaderne mod henholdsvis Tietgensgade og Niels Brocksgade er opbygget med et bredt parti af granit over soklen med tilbagetrukne vinduer, der sidder i par. Mellem vinduerne ses forskellige dyrehoveder. Over vinduerne sidder en gesims, og facaden afsluttes af en flerledet hovedgesims. Mellem de to gesimser ses et murforløb med røde sten opdelt i felter af koblede pilastre. Pilastrenes baser og kapitæler er af granit. Vestfacaden er bygget op omkring et fremskudt midterparti i granit komponeret som et antetempel, der afsluttes af en trinpyramide med fire skulpturer, et i hvert hjørne. Trinpyramiden afsluttes af en skulptur i form af en romersk kopi af en Athene-statue. I pyramidens podium sidder en ældre, lille og tofløjet bronzedør uden greb. Herover ses to tilbagetrukne vinduer og en dør med to joniske søjler foran. Vinduerne er etrammede, mens døren er en dobbeltdør. Alle døre og vinduer er ældre. Herudover ses to relieffer udført i kalksten i form af menneskeskikkelser og på hver side af dem ses to doriske pilastre. Den resterende del af facaden består over soklen af en række vinduer i par, der sidder i et bånd af granit. Herover, og adskilt via en gesims, er et murforløb med røde sten opdelt i felter af pilastre, der står to og to med undtagelse af pilasteren tættest midterpartiet, der står alene. Herover ses en frise af granit og med en tandsnitsgesims. Hjørnerne er fremhævet med massive hjørnepiller af granit med bevingede kvindefigurer i højt relief. I det indre er de oprindelige grundplaner i begge bygninger i hovedtræk bevaret. Man kommer ind i Vilhelm Dahlerups bygning via en ældre dør og derefter følger en nyere svingdør ind i et dobbelthøjt rum med flere nedgange til den ombyggede kælder. Der er ligeledes trapper til de øvrige etager og via en tofløjet dør er der adgang til vinterhaven, hvorfra der er adgang til Hack Kampmanns bygning. Udover det dobbelthøje rum domineres stueetagen af den centrale og overdækkede vinterhave med cafe og omkransende udstillingsrum i forskellige størrelser. Førstesalen er indrettet med udstillingsrum i forskellige størrelser, der omkranser vinterhaven. I kælderen ligger billetsalg, toilet- og garderobefaciliteter. Man kommer ind i Hack Kampmanns bygning fra vinterhaven via en bred trappe, der giver adgang til både den centralt placerede festsal og de omkringliggende udstillingsrum. Der adgang til den nyere tilbygning af Henning Larsen ad en nyere, svagt stigende trappe via en glasgang fra vinterhaven og herfra igennem nederste niveau af Kampmanns bygning. Tilbygningen er placeret i et af bygningens to oprindelige indvendige gårdrum. Det nederste niveau i Kampmanns bygning har udstillingsrum i 2/3 og opbevaring samt funktionsrum i resten. Det øverste niveau er indrettet med udstillingsrum, der omkranser festsalen. På indersiden er af udstillingssalene, ud mod det vestlige indre rum, er der senere tilbygget kontorfaciliteter og bibliotek. Begge dele i to etager. Tilbygningen af Henning Larsen er indrettet med udstillingsrum på alle etager med undtagelse af det øverste niveau som er en tagterrasse. Det gælder for alle bygninger, at der er bevaret mange oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder trapper med balustre, håndlister og trin, søjler, pilastre, portaler, hvælvede og tøndehvælvede lofter, kassettelofter, pilastre, vægpaneler, nicher, podier, montre, stukkatur på vægge og lofter, friser, loftsmalerier, gesimser, indbyggede skabe og reoler, udluftningskanaler, radiatorskjulere, ældre ovenlysvinduer, vinduer, glas- og fyldingsdøre med hængler, greb, låsemekanisme og gerichter. I vinterhaven er bevaret bassiner med springvand og markering af områder med beplantninger samt den synlige konstruktion med søjler, dragere og stræbepiller, der holder kuplen. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere materialer, herunder marmor, granit, tegl, parket-, brædde- og mosaikgulve, terrazzo, ølandsfliser, beton, fliser, linoleum, gulvtæpper, bemalede og pudsede vægge og lofter.

Den miljømæssige værdi ved Glyptoteket er relateret til beliggenheden i København med forpladsen, der virker som en afskærmning mod H. C. Andersens Boulevard. Den trinvise stigning op mod museets hovedtrappe og indgang synliggør for den besøgende, at man bevæger sig mod en særlig bygning. Hertil kommer, at der er miljømæssig værdi knyttet til haveanlæggene, der både indrammer museet og skærmer det mod byens trafik. Der er især værdi knyttet til haveanlægget på vestsiden, der er indrammet som en park med bænke, stier, bede og græsplæner, så det fungerer som en lille oase afskærmet fra byens øvrige trafik og larm.

Den kulturhistoriske værdi ved Glyptoteket er i det ydre knyttet til bygningernes forskellige arkitektoniske udtryk, der dels vidner om, at museet er blevet udvidet af flere omgang, dels at tilbygningerne er blevet opført efter forskellige stilidealer. De forskellige stilidealer kommer i Glyptoteket til udtryk i den første bygning opført af Dahlerup i slutningen af 1800-tallet i en historicistisk stil karakteriseret ved referencer til den venetianske paladsarkitektur fra renæssancen, hvilket ses i det harmoniske forløb af store, søjlebårne nicher, der flankerer indgangspartiet i tre stokværk, bag hvilket Vinterhavens kuppel rejser sig. Det kommer ligeledes til udtryk i Kampmanns bygning opført i begyndelsen af 1900-tallet i klassicistisk stil med referencer til antik arkitektur. Referencerne til antik arkitektur ses blandt andet i den afklarede, monumentale bygningskrop, indfatningerne omkring dørene, pilastrene på murene, og midterpartiet på facaden mod sydvest med en trinpyramide, der prydes af en forgyldt bronzekopi af en klassisk Athene-statue. Hertil kommer, at bygningen hviler på en høj sokkel af granit, der næsten får karakter af et podium som de romerske templer hvilede på. Detaljerne er inspireret af græsk, antik arkitektur, mens helhedsindtrykket er inspireret af den tungere og mere monumentale antikke, romerske arkitektur med træk af ægyptisk arkitektur. Endelig kommer de forskellige opførelsestidspunkter til udtryk i tilbygningen af Henning Larsen opført i slutningen af 1900-tallet i et klart, afdæmpet moderne formsprog, men med tydelige klassiske referencer i materialevalg og specielt i udformningen af den indre trappe. I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til rumforløbene, der afspejler bygningernes funktion som museum fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med klart afgrænsede udstillingsrum i forskellige størrelser som skaber en stemningsfuld ramme omkring den udstillede kunst. Hertil kommer alle de oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder trapper med balustre, håndlister og trin, søjler, pilastre, portaler, hvælvede og tøndehvælvede lofter, kassettelofter, pilastre, vægpaneler, nicher, podier, montre, stukkatur på vægge og lofter, friser, loftsmalerier, gesimser, indbyggede skabe og reoler, udluftningskanaler, radiatorskjulere, ældre ovenlysvinduer, vinduer, glas- og fyldingsdøre med hængler, greb, låsemekanisme og gerichter, der vidner om periodernes forskellige stilidealer og forestillinger om den perfekte ramme for at udstille kunst. I det indre er der endvidere kulturhistorisk værdi knyttet til festsalen, der med sin udformning er inspireret af antik, romersk arkitektur. Dette kommer til udtryk i søjlegangen på de tre sider og templet på den fjerde side. De fireogtyve søjler i rummet er tillige udført i en blåhvid marmor fra Italien. Gulvet er anlagt som en plads, der er forsænket i midten og belagt med farvet, poleret marmor udført som en romersk mosaik. Salen er overdækket af et glastag, der er udformet som et tempeltag. Langs væggen er loftet udført som et romersk kassetteloft. Festsalen er sammen med resten af Kampmann-bygningen i modsætning til Dahlerup-bygningen udført i ren klassicistisk og ikke nationalhistorisk stil.

Den arkitektoniske værdi for Glyptoteket er i det ydre knyttet til udformningen af de to hovedbygninger af henholdsvis Dahlerup og Kampmann med tilbygning af Henning Larsen. Dahlerups bygning er festlig og dekorativ med en kuppel, der både fungerer som et arkitektonisk bindeled mellem de to bygninger og er et højtragende og markant vartegn for museet, der kan ses på lang afstand. Bag Dahlerups overstadigt udsmykkede bygning rejser Kampmanns mere tunge, knappe og samlede bygning sig med mausoleum, trinpyramide og lanterne bagerst. Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi knyttet til de to lave mellembygninger med de markante indfatninger omkring portåbningerne, der binder de to forskelligartede bygninger sammen og dermed formidler overgangen mellem to stilarter på en underspillet måde uden at virke kedelig. I det ydre er den arkitektoniske værdi især relateret til facadernes dekorative elementer, den rige leddeling samt forskelligartede plastiske og maleriske prydelser, der skaber rytme og bryder de lange murflader, så de forholdsvis lange facader ikke kommer til at virke monotome og ensformige. I det ydre er den arkitektoniske værdi endvidere relateret til forskellen mellem de to museumsbygninger, hvor Dahlerups bygning, der ligger forrest er udformet i et overdådigt og festligt formsprog, men Kampmanns bygning, der ligger bagerste er langt mere alvorlig og afdæmpet i sit arkitektoniske udtryk. I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til Glyptotekets rumstruktur og -forløb med forskellige udformninger, dekorationer og bemalinger på alle fire flader, der fungerer som en festlig og højtidelig ramme omkring kunsten. Hele museet er således overdådigt udsmykket, men enkelte rum skiller sig markant ud fra helheden, herunder den imponerende og festlige festsal, der fungerer som centrum i Kampmanns bygning. Festsalen er overskuelig, velproportioneret og hviler i sig selv som et sluttet rum med et indirekte og diffust lysindfald fra loftet. Hertil kommer den overdækkede vinterhave mellem Dahlerup og Kampmanns bygninger, hvor kuplen er en overdådig afslutning på et ekstravagant rum, der skaber et oplevelsesrigt og sanseligt rum med rislende vand, eksotiske planter og skulpturer, hvor man kan holde pause fra den resterende del af museet, der har en mere traditionel ruminddeling med kunst. Slutteligt skal tilbygningen af Henning Larsen fremhæves, der med sin underspillede og enkle arkitektur underordner sig den oprindelige museumsbygning, men på samme tid tilfører museet et moderne islæt som ikke virker fremmed i forhold til den oprindelige arkitektur. Endvidere er der arkitektonisk værdi relateret til de mange glasoverdækkede rum og sale, der giver et filtreret og diffust lysindfald fra oven, da mange af rummene ikke har vinduer i væggene. Herudover er der arkitektonisk værdi knyttet til variationen af mørke og lyse rum som eksempelvis kan opleves, når man bevæger sig fra den lyse festsal op til det dunkle Mausoleum. Det kvadratiske rum er nederst beklædt med en poleret, mørkegrå granit og afsluttes af en kassetteret kuppelpyramide, der sammen med de mørke vægge sluger lyset og nedtoner rummet. Arkitektonisk er Mausoleet placeret som slutpunktet i aksen, der går fra hovedindgangen i Vilhelm Dahlerups bygning over vinterhaven til festsalen. Der er endvidere arkitektonisk værdi knyttet til trapperne, der ikke kun fungerer som forbindelsesled mellem etagerne, men som ligeledes er en oplevelse i sig selv qua deres udformninger, lave eller stejle stigninger og dekorationer. Herunder skal især nævnes den brede klassicistiske trappe fra vinterhaven ind til Hack Kampmanns bygning, der både fungerer som forbindelsesled og fordelingssted for færdslen til festsalen og samlingerne. De brede og lave trin bevirker, at op- eller nedstigningen sker i et adstadigt og langsomt tempo, så den besøgende kan nyde rummene og kunsten. Ligeledes skal trappen i den nyere tilbygning af Henning Larsen fremhæves. Trappen er udformet i marmor og lægger sig tæt op af Kampmanns trapper med en enkel udformning, hvor de brede, lave trin, det højloftede rum og forløbet op gennem bygningen giver fornemmelsen af, at man stiger op mod himlen. Den næsten himmelske fornemmelse understreges af lyset fra de højsiddende vinduer, der får trappen til at lyse. Endelig skal trapperne i Dahlerups bygning fra forhallen til førstesalen fremhæves på baggrund af deres dekorative udformning med overdådige paneler på væggen, den stejle stigning med små, høje trin, der sætter et andet tempo end de brede, lave trapper i Hack Kampmanns bygning.

Læs videre om

• Gammel Mønt 27, København
• Kompagnistræde 14, København
• Sorte Hest, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen