Grønnegade 16, Troense

Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart, skibsbygning og uddannelse. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Badstuen og Grønnegade stadig velbevaret med mange af de oprindelige længehuse i bindingsværk bevaret, ligesom nr. 16. Forhuset, der i dag kaldes Sølvmandens Hus, blev ca. opført i 1753 kort efter Grønnegades anlæggelse. Huset stod tidligere i seks fag, men blev senere udvidet med et fag mod nord. Det oprindelige udhus er i dag nedrevet, og et nyt er opført i stedet. Dette er ikke omfattet af fredningen. En del af den oprindeligt langstrakte grund er i dag afhændet til naboerne.

Bygningen er beliggende i Grønnegade, en af Troenses centrale gader.

Bygningen er et længehus på syv fag med et udskud på havesiden, begge opført i bindingsværk. Facaderne står sortopstolpet med gennemstukne bjælkehoveder og hvide tavl over en lav, sort sokkel. Taget er et halvvalmet stråtag med kragetræer, og i rygningen ses to hvidpudsede skorstenspiber med sokkel og udkraget bånd. På gadesiden ses en ældre, rigt detaljeret, tofløjet hoveddør med pyramideformede fyldinger, de øverste med glasindsatser og profileret indramning. I havesiden er en nyere, todelt revledør og i sydgavlen en ældre revledør med gående sideparti. Begge overgavle er bræddebeklædte og har knægtbårne vandbrædder. I nordre gavl ses et vinduesparti i gavltrekanten, hvor der i søndre gavl er en ældre luge. Alle vinduer er ældre et- eller torammede vinduer med trerudede vinduer mod gaden, seksrudede vinduer mod haven og i gavlene med undtagelse af et nyere, men traditionelt udført vindue, i badeværelset. Vinduerne er hvidmalede, mens dørene står grønne. Der er bevaret mange ældre bygningsdetaljer, herunder hjørnebånd, beslag og greb.

Indvendigt er den ældre rumplan til dels genkendelig med forstue med bagvedliggende alkove, større stuer mod vejen og køkken mod haven. De to skorstene ses dels i køkkenet som ildstedskappe dels i stuen, hvor der er tilsluttet en brændeovn. Der er fastholdt en gennemgående, traditionel materialeholdning med ældre bjælkelofter med loftsbrædder eller pladeloft imellem, nyere tegl- og plankegulve samt pudsede og tapetserede vægge. I badeværelset ses nyere overflader med fliser og fast pladeloft. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ældre døre, gerichter, greb samt vinduernes stormkroge og anverfere. Tagetagen benyttes til opmagasinering, der er adgang hertil igennem en luge i sydgavlen.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Grønnegades stramme bebyggelsesstruktur, hvor alle de oprindelige ejendomme i gaden ligger med en kort indbyrdes afstand imellem de flugtende facader. Forhusene ligger alle parallelt med vejen, mens udhusene er placeret vinkelret på disse. Grundene, der er lange og smalle, er disponeret med en mindre forhave mod vejen afgrænset af en lav hæk. Dette gælder således også for nr. 16, der dermed bidrager til fortællingen om Grønnegades oprindelse og anlæggelse, hvor helheden af forhuse med tilhørende, fritliggende udhuse er en vigtig del af det samlede miljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie, hvor de velplanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om avl og skibsfart. Dette kan ses i grundens disponering og bygningernes placering samt i bindingsværkskonstruktionen. Endvidere vidner den ubrudte tagflade, skorstenspiberne, de ældre vinduer og døre om bygningens oprindelige brug og alder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de genkendelige træk af den ældre rumplan med køkken mod haven og forstue og stuer mod gaden samt den uudnyttede tagetage. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bjælkeloftet, loftsbrædderne, døre, gerichter, greb, beslag samt vinduernes stormkroge og anverfere.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle bygningskrop med udskud på havesiden og den ubrudte tagflade, der sammen med den taktfaste og righoldige bindingsværkskonstruktion, de to skorstenspiber i rygningen samt den rigt detaljerede hoveddør, giver det ellers klejne landsbyhus et velproportioneret og værdigt udtryk.

Læs videre om

• Grønnegade 13, Troense
• Grønnegade 14, Troense
• Grønnegade 18, Troense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen