Grønnegade 18, Troense

Troense bestod i middelalderen af to små bebyggelser ved Pilekrogen og ved Grønnegades sydlige del. I 1750 nedlagde Baron Niels Juel fra Valdemars Slot gårdene mellem de to bebyggelser og opførte i stedet huse langs Grønnegade med lange, smalle haver bagved. Samtidig søgte han at få husmændene til at slå sig på frugtavl, hvilket blev en succes. På kysten langs Svendborgsund blev der bygget skibe, som bragte frugten til eksempelvis København, og efterhånden opstod der en vidtstrakt stykgodssejlads på Nordsøen og i Østersøen. Indtil 1850 sejlede skibe fra Troense på langfart til Amerika og Asien, og Troense blev en decideret skipperby. I næsten alle de omkring 100 fæstehuse boede der søfolk eller skibsbyggere. På højdepunktet i 1860 boede der over 1.000 mennesker i Troense, men herefter gik det nedad for byen, idet sejlskibene blev udkonkurreret af motorskibe og jernbane. I stedet blev Troense mål for ferie- og badegæster. Grønnegade blev bebygget omkring 1750, Grønnegade 18 menes opført i perioden 1770-1790, men fra taksationsforretningerne i 1768 ved man, at forhuset bestod af en nord-syd orienteret længe på seks gange fire fag. Sidehuset blev opført omkring år 1800. I 1819 blev forhuset beskrevet som en længe på tretten fag og sidehuset på tre fag, hvilket betyder, at forhuset i den mellemliggende periode var blevet udvidet med syv fag. På et fotografi fra 1916 ses det, at forhuset kun er elleve fag langt, så i den mellemliggende periode er bygningen blevet afkortet to fag. Ligeledes ses det, at forhuset allerede da var blevet forsynet med tegltag. Sidehuset rummede på et tidspunkt en kalvestald.

I 1987 blev Grønnegade 18 gennemgribende istandsat under ledelse af arkitekt og ejer Steen Skovmand. I den forbindelse blev der isat nye, men traditionelt udførte, vinduer og døre, undtagen hoveddøren. Bindingsværket blev fornyet med ældre tømmer, hvor det var påkrævet, og køkkenet, der oprindeligt lå mod havesiden i forhuset, blev flyttet så det nu ligger mod gaden. I 1998 blev tegltaget, som på et tidspunkt var blevet skummet på undersiden, omlagt med ældre tagsten fra en anden bygning.

Bygningen ligger på vestsiden af Grønnegade, som er en af Troenses ældste gader. Forhuset er mod havesiden sammenbygget med et sidehus. Forhuset er en elleve fag lang, enetages bindingsværksbygning opført i sortopstolpet tømmer med hvidkalkede tavl over sortmalede syldsten. Taget er et rødt, teglhængt heltag med halvvalmede gavle, og i mønningen sidder to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. I tagfladen mod haven er der tre nyere tagvinduer. I gadesiden er en ældre, flammeret hoveddør med en profileret indfatning. I havesiden er en nyere, tofløjet havedør med småsprossede ruder. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, torammede og smårudede vinduer. Vinduer og døre på havesiden er malet hvide, mens hoveddøren er malet mørkegrøn. I nordgavlen er en lille, sortmalet revleluge.

Sidehuset er en seks fag lang, enetages bindingsværksbygning opført i sortopstolpet tømmer med hvidkalkede tavl over sortmalede syldsten. Taget er et heltag, hængt med røde tegl og gavltrekanten mod vest er beklædt med sortmalede, lodretstillede brædder, en på to, der afsluttes af vindskeder og en vandnæse. Mod haven er en nyere, men traditionelt udført revlehalvdør med en skråtstillet rude. Vinduerne er torammede og smårudede, dog er der mod nord fire små etrammede og smårudede vinduer. Vinduer og dør er nyere, men traditionelt udført og alle hvidmalede.Indvendigt er bevaret træk fra en ældre planløsning. I forstuen er størstedelen af den gennemgående hovedskillevæg bevaret. Mod gaden er to værelser, et nyere køkken, en lille forstuegang og en gennemlyst vinkelstue, der mod haven har forbindelse til en spisestue og et værelse. I sidehuset er en baggang, et badeværelse og et værelse. I forstuegangen fører en loftstrappe op til to depotrum i tagetagen, der ellers er uudnyttet. Bygningen fremtræder med brædde- og klinkegulve, pudsede vægge, synlige loftsbjælker og loftsbrædder. Ydervæggene er for neden beklædt med lodretstillede brædder. I tagetagen er der bræddegulve, bræddebeklædte skunkvægge, gipsbeklædte skråvægge, synlige hanebånd og loftsbrædder. Der er en nyere revledør og ældre fyldingsdøre, hvoraf en enkelt har kroneglas. Fodpaneler og gerichter er nyere, men udført som kopi af de oprindelige.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i en af Troenses ældste gader, der er anlagt som en nord-syd orienteret gade, hvilket bestemmer bygningernes placering og orientering. Den forholdsvis stramme bebyggelsesstruktur dikterer ejendommens traditionelle disponering med forhuset placeret parallelt med vejen og udhuset placeret vinkelret herpå. Forhuset ligger, ligesom flere af de oprindelige bygninger, med kort afstand til nabobygningerne, hvilket er karakteristisk for Grønnegades bebyggelse og som giver et fortættet landsbymiljø. Endvidere er det kendetegnende for ejendommene i Grønnegade, at grundene, der er lange og smalle, er disponeret med en mindre forhave mod vejen, afgrænset af en lav hæk og en større nyttehave bagved. Således bidrager Grønnegade 18 til fortællingen om Grønnegades anlæggelse, hvor helheden af forhuse med tilhørende udhuse er en vigtig del af Troenses autentiske og stemningsfulde landsbymiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 18 knytter sig til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kultur- og udviklingshistorie, hvor den planlagte landbebyggelse med velanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om frugtavl og skibsfart. Dette kan aflæses i grundens traditionelle disponering og bebyggelsesstruktur med et nord-syd orienteret længehus, et øst-vest orienteret sidehus, en forhave og en brugshave bagved. Grundenes tætliggende struktur, der blev fastlagt i midten af 1700-tallet, vidner om, at Grønnegade 18 hører til Troenses ældste bebyggelse.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved forhusets og sidehusets enkle og traditionelle bindingsværkskonstruktion med løsholter, dokker, krumme stormbånd og gennemstukne bjælkeender samt den simple materialeholdning, der vidner om at Grønnegade 18 oprindeligt blev opført som en beskeden fæstebolig med stald og lo under den nærliggende herregård. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den aflæselige udviklingshistorie i forhusets konstruktion og ydre form. I takt med at Grønnegades beboere blev mere velhavende blev husene forbedret. Dette kan aflæses i forhusets kæmmede konstruktion, hvilket blev udbredt på Fyn i 1800-tallet og betyder, at bjælkerne blev fjernet og efterfølgende lagt op på tagremmen, hvorved man opnåede en større loftshøjde og derved et finere beboelsesareal. De oprindelige gennemstikninger i forhusets seks nordligste fag er bevaret og vidner dermed om, at denne del af forhuset tilhører den ældste del. Tagets hældning og de afvalmede gavle vidner endvidere om, at Grønnegade 18 oprindeligt har haft stråtag, ligesom gadens øvrige ældre bygninger. Hertil kommer bygningernes egnskarakteristiske træk, der ud over den bræddebeklædte gavltrekant og tagformen med de for Troense så karakteristiske halvvalmede gavle, knytter sig til stormbåndene, der på traditionel fynsk vis støtter mod den næstsidste stolpe i stedet for hjørnestolpen, således at vindtrykket på det yderste fag bliver knap så stort. Hertil kommer den ældre, flammerede hoveddør med en simpel, men profileret portal, der sammen med dørpladens mønster giver hoveddøren et elegant og herskabeligt udtryk. Den detaljerige hoveddør skulle således manifestere ejerens velstand udadtil.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med værelser, stue og forstuegang placeret mod gaden. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele, herunder de synlige bjælkelag og ydervæggenes synlige bindingsværk. Hertil kommer de ældre fyldingsdøre med og uden kroneglas.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de enkle bygningskroppe med stort set ubrudte tagflader, halvvalmede gavle på forhuset og bræddebeklædt gavltrekant på sidehuset, der sammen med de taktfaste og simple bindingsværkskonstruktioner, skorstenspiberne i rygningen og de taktfast placerede vinduer samt bygningernes indbyrdes beliggenhed og samhørighed i såvel konstruktion som materialeholdning, tilsammen giver en helstøbt ejendom med to velproportionerede bygninger med et harmonisk udtryk.

Læs videre om

• Baagøes Gaard, Svendborg
• Grønnegade 17, Troense
• Grønnegade 23, Troense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen