Grønnegade 23 ligger på Grønnegade 023 i Svendborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart, skibsbygning og uddannelse. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Badstuen og Grønnegade stadig velbevaret med mange af de oprindelige længehuse i bindingsværk bevaret, ligesom det også ses i Grønnegade nr. 23. Bebyggelsen i Grønnegade adskiller sig fra andre landsbybebyggelser ved, at der ikke er stalde og andre produktionsbygninger, men alene skure og udhuse. De lange smalle grunde langs Grønnegade har oprindeligt været udlagt til frugtavl. Grunden tilhørende Grønnegade 23 var oprindeligt 500 meter dyb, og har været anvendt til rebslageri. I dag er en del af grunden solgt fra, og i begyndelsen af 1970erne blev rebslagerbygningen flyttet til Brejninge Museum. Forhuset blev opført i 1763, og bestod oprindeligt af seks fag, hvoraf de to nordligste var indrettet til stald, og de resterende fire fag mod syd var indrettet til beboelse. I 1819 blev huset udvidet med to fag - et i hver ende af huset. I 1930 blev det ekstra fag mod syd fjernet, og gavlen blev herefter grundmuret. I 1983 blev tagetagen inddraget til beboelse. Efter en vandskade i 1996, blev trægulve i køkken og forstue udskiftet til Vindø tegl, og en skillevæg i køkkenet blev samtidig fjernet.

Beskrivelse

Det fredede forhus er et længehus, som er beliggende i Grønnegade, der er en af Troenses karakteristiske, ældre gader. Bag forhuset er et fritliggende sidehus, opført i bindingsværk ligesom forhuset. Sidehuset er ikke omfattet af fredningen.Forhuset er opført i syv fag og står på en lav sort sokkel, facaderne står sortopstolpet med hvidkalkede tavl. Gavltrekanten mod nord er beklædt med sorte brædder, og er udført med en drypplanke på knægte, hvorimod hele gavlen mod syd er grundmuret. Taget er et stråtækt heltag med kragetræer, og midt i tagryggen er placeret en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod haven ses en stråtagskvist. Den ældre tofløjede hoveddør sidder midt i gadefacaden, og på havesiden findes en ældre, todelt revledør med klinkefald. Alle vinduer er ældre, torammede og seksrudede vinduer med ældre beslag. Et enkelt vinduesparti mod havesiden er midterhængt med ældre håndsmedede hjørnebånd, ligeledes på havesiden findes et fag med et nyere højtsiddende vindue med matteret glas. Forhuset er disponeret med en forstue, hvorfra der er adgang til et badeværelse mod havesiden, samt et køkken og en stue, der er placeret på hver side af forstuen. Fra forstuen leder en trappe til tageetagen, der består af to rum. Indvendigt er forhuset præget af traditionelle overflader, herunder klinkegulv i forstue, bad og køkken og bræddegulve i de resterende rum. Væggene fremtræder pudsede, og på nordgavlen er der tillige ældre, høje vægpaneler i træ. Lofterne udgøres af et synligt bjælkelag med ældre loftbrædder imellem, dog er lofter i tagetagen og i badeværelset gipslofter. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, greb og beslag.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Grønnegades stramme bebyggelsesstruktur, hvor alle de oprindelige ejendomme i gaden ligger med en kort indbyrdes afstand imellem de flugtende facader. Forhusene ligger alle parallelt med vejen, mens udhusene er placeret vinkelret på disse. Grundene, der er lange og smalle, er disponeret med en mindre forhave afgrænset mod vejen af en lav hæk. Dette gælder således også for nr. 23, der indgår som en del af den homogene, originale bygningsmasse i Grønnegade, hvor helheden af forhuse med tilhørende skure/udhuse er en vigtig del af det samlede miljø. Grønnegade 23 er således med til at styrke gadens samlede kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie, hvor de velplanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om avl og skibsfart. Dette kan ses i grundens disponering og bygningernes placering, i bindingsværkskonstruktionen, den ubrudte tagflade, de ældre vinduer og den ældre, fint detaljerede hoveddør. Den kulturhistoriske værdi i det ydre knytter sig endvidere til den aflæselige udviklingshistorie i bygningens konstruktion og ydre form. I takt med at Grønnegades beboere blev mere velhavende, grundet frugtavl og skibsfart, blev husene forbedret. Dette kan aflæses i den kæmmede konstruktion, hvilket blev udbredt på Fyn i 1800-tallet og betyder, at bjælkerne blev fjernet og efterfølgende lagt op på tagremmen, hvorved man opnåede en større loftshøjde og derved et finere beboelsesareal. Bestræbelserne på at gøre huset finere kan ligeledes ses i, at de oprindelige gennemstikninger er fjernet mod gaden, ligesom vinduerne mod gaden er højere end på havesiden, samtidig er tagets sugfjæl mod gaden udført med en gesimslignende profil. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de ældre bygningsdele herunder bjælkeloftet, de ældre loftsbrædder samt de bevarede ældre bygningsdetaljer herunder døre, gerichter, greb, beslag samt vinduernes stormkroge og anverfere.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle bygningskrop, bindingsværkskonstruktionen, husets symmetri, den ubrudte tagflade samt til facadernes faste rytme, hvilket tilsammen giver en velproportioneret og helstøbt bygning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links