Grønnegade 18 ligger på Grønnegade 18 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Grønnegade kendes tilbage fra 1377 (Grønægahde) og har siden båret dette idylliske navn, der givetvis relaterer til de grønne områder, eller rettere, de ubebyggede grønninger, som tidligere fandtes i denne del af byen. Anlæggelsen af den nuværende Ny Østergade afsluttedes i 1874 efter saneringen af Peder Madsens Gang, der som en smøge hørte til byens slum. Pistolstræde hører til blandt de få tilbageværende små gyder eller såkaldte gange, der er tilbage i København, og udgjorde oprindelig en sidgade til Peder Madsens Gang, der forsvandt i 1873. Pistolstræde er i dag en idyllisk og eksklusiv restaurations- og forretningsgade, og strædet har sit navn efter den form, som dannes af strædet og det bagvedliggende lille torv. Pistolstræde forbinder Ny Østergade med Østergade (Strøget) på tværs af karréen. Forhuset mod Grønnegade blev opført i 1742 for bager Johan Johansen. Det var da kun to etager højt med en kvist over tre fag, men blev forhøjet med én etage i 1836, hvor også kælderen blev nyindrettet. Forhuset mod Ny Østergade (nr. 11, men fredningsmæssigt en del af forhuset mod Grønnegade) blev opført mellem 1742 og 1800, og det er antageligt identisk med et i 1742 opført bindingsværkssidehus i fire fag og to etager. Huset omtales desuden i år 1800 med sit nuværende antal fag og etager. I 1870erne blev facaden pudset i stueetagen, mens resten oliemaledes. Hjørnehuset i Pistolstræde / Ny Østergade blev opført i 1732 for enke Sidse Pedersdatter, og det var da i bindingsværk i otte fag og to etager højt. I 1854 blev facaden og den ene gavl grundmuret i stueetagen. Ved en ombygning i begyndelsen af 1870'erne fik facaden sit nuværende udseende. Forhuset mod Pistolstræde blev opført 1732 for brygger Niels Andersen Steen i tre fag bindingsværk. I 1826 blev bygningens facade og gårdside grundmuret, og ved en total forandring i 1870'erne fik bygningen sin nuværende facadeudformning. En omfattende restaurering af bygningerne fandt sted i 1971-1972 under ledelse af Erik Møller (1909-2002) og for dette præmierede Københavns Kommune i 1973 ejendommen.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende ud til Grønnegade, Ny Østergade og Pistolstræde i København, og består af i alt fire sammenbyggede huse. Fredningen omfatter et forhus med facade mod Grønnegade og gavl mod Ny Østergade samt et hermed sammenbygget forhus mod Ny Østergade (Grønnegade 18 og Ny Østergade 11). Dertil kommer et hjørnehus mod Ny Østergade og Pistolstræde (nr. 3 på kort) og yderligere et forhus mod Pistolstræde. Husene, der anvendes til erhverv og bolig, indrammer et glasoverdækket gårdrum. Overdækning og gårdrum er ikke omfattet af fredningen. Forhuset mod Grønnegade (nr. 1 på kort)Forhuset er grundmuret med syv fag mod Grønnegade og omfatter kælder, tre etager samt en udnyttet tagetage. Forhuset bærer et opskalket heltag hængt med røde vingetegl, og i tagfladen mod Grønnegade er tre heltagskviste med flunker og taginddækninger i zink samt rødmalede fronter. Forhuset er pudset og grønmalet, og i gavlen ses tre rækker af murankre. Bygningen hviler på en lav sortmalet sokkel, over stueetagen er både i facaden og i gavlen en hvidmalet kordongesims, og øverst mod tagfoden er i facaden en hvidmalet hovedgesims. I det østligste fag fører tre granittrin op til et indgangsparti til opgangen, der betjener etagerne fra første sal og opefter. Døren er en ældre, høj, tofløjet hoveddør med fyldingsbosser. Over døren er et todelt overvindue, i hvis ruder der står No. 284. Dør og overvindue er hvidmalede. Ved siden af indgangspartiet er en kælderhals med en traditionelt udført, tofløjet, skråtstillet lem samt et sortmalet smedejernsgelænder. I kælder- og stueetagen er i facaden og i gavlen, nyere, ét-rudede butiksvinduer med hvidmalede rammer. I facaden og i gavlen er etagernes vinduer sammenlagt, sidstnævnte tillige med lyskasser i kælderetagen. Gavlens midterste fag er let forsænket i murplanet. Ved bygningens hjørne er en afvisersten i granit. Der er ældre og traditionelt udførte, hvidmalede vinduer på første og anden sal: I facaden er korspostvinduer med todelte underrammer, og i gavlen er seksrammede trefagsvinduer, under hvilke der er sålbænke i skifer. I kvistene er der traditionelt udførte torammede, opsprossede og rødmalede vinduer samt et enkelt torammet og hvidmalet vindue i gavltrekanten. Mod gården står forhuset i bindingsværk, der er hvidmalet over stok og sten. Første og anden sal er fra forhusets gårdside udkraget i en svale, der hviler på bjælker med afrundede ender. Over svalen er en teglhængt gavlkvist, foran hvilken der er en tagterrasse med bræddedæk og støbejernsgelænder samt en nyere glasdør. I tagfladen mod gården ses endvidere en stor og en lille skorstenspibe. Forhuset er sammenbygget med to sidehuse, der favner en del af gårdrummet, hvoraf det ene sidehus udgøres af det selvstændige forhus med facade mod Ny Østergade. Det inderste sidehus, der hører til forhuset mod Grønnegade, er et trappehus i bindingsværk, som er hvidmalet over stok og sten. Gårdsidens vinduer er ældre og traditionelt udførte, småtopsprossede og hvidmalede, to- og trerammede vinduer. Angående det indre skal indledningsvist bemærkes, at alle de her beskrevne bygninger (med undtagelse af forstue og trappeopgang i forhuset mod Grønnegade samt hele forhuset mod Pistolstræde) er forbundne i én nyere, samlet plan i kælder- og stueetage på tværs af indbyrdes bygningskel og niveauforskelle. Disse etager anvendes som butik og café, hvortil kommer den ikke-fredede, glasoverdækkede gård mellem husene. På samme måde er dele af de overliggende etager i flere tilfælde indrettet med forbundne planløsninger på tværs af bygningsskel. For at fastholde korrespondancen med de ydre beskrivelsers afgræsninger, og for at kunne værdisætte elementerne af de enkelte ældre planer og bygningsdele i forhold til oprindelsen af disse, er valgt at beskrive det indre selvstændigt for hvert enkelt af husene. I kraft af forskellige, ældre butiksindretninger fra 1800-tallets slutning og en større restaurering i 1970ernes begyndelse (samtidig med fredningen) fremstår bygningerne derfor både med oprindelige, ældre, traditionelle og nyere løsninger. Forhuset i Grønnegade har i stueetagen bevaret en gennemgående forstuegang, der via hovedtrappen mod gården betjener de overliggende etager. Som nævnt i beskrivelsen af Grønnegade 16, er etableret gennembrydninger med branddøre mellem opgangene i de to forhuse. I kælderen og stueetagen er butikslokalerne i nyere, delvis åbne planløsninger, dog med rester af et gårdvendt køkken i stueetagen. På første og anden sal er der velbevarede planløsninger med entré i svalen, hvorfra der er adgang til et køkken på dets oprindelige plads, samt toiletter. Hertil kommer en fordelingsgang, der fører til to gadevendte stuer. På første sal er forbindelse til forhuset i Ny Østergade og hjørnehuset mod Ny Østergade og Pistolstræde, på anden sal alene til forhuset i Ny Østergade. Spidsloftet strækker sig over forhuset mod Grønnegade og forhuset mod Ny Østergade i en delvis åben planløsning med stuer, køkken og værelser samt adgang til tagterrassen. Der er en ældre, traditionel og nyere materialeholdning i forhuset i Grønnegade. Til de ældre dele hører kogenicher og dele heraf, bevarede skorstenskerner, en velbevaret, treløbet hovedtrappe, antagelig fra opførelsen, med en smal og aflang durchsicht, indstemte trin og et gelænder med kantede mæglere, udskårne balustre og en kraftig profileret håndliste. Dertil kommer på første og anden sal en række interne ældre, småtopsprossede vinduer mellem svale og køkken. Desuden er der bevaret enkelte 1700-tals rundposte i vinduerne, fuldpanelerede ydervægge, lysningspaneler, ovnpilastre og pilastre ved vinduerne samt brystningspaneler i stuerne mod gaden og under den gårdvendte svale, heraf en del paneler med forkrøppede spejle. Dertil kommer pudsede lofter med stukarbejder og bjælkelofter. Endvidere er der en- og tofløjede fyldingsdøre, herunder med forkrøppede spejle samt tilhørende gerichter, heraf flere med fodklodser, ældre hængsler og endvidere vinduestilbehør i form af stormkroge og anverfere. Herudover er der nyere bræddegulve og parketgulve, gulve med væg-til-væg tæpper (antageligt over ældre bræddegulve), linoleumsgulve, lette skillevægge, vægge med savsmuldstapet og pladedøre. Spidsloftet står med fast undertag af plader og synlig tagkonstruktion. Forhuset mod Ny Østergade. Forhuset er grundmuret i tre fag og omfatter kælder og fire etager. Forhuset bærer et heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gaden ses to fladbuede kviste med zinkinddækninger og traditionelt udførte, rødbrune revleluger. Forhusets facade og dets frie gavl er pudsede. Over stueetagen er en kordongesims, under anden sal er et gennemgående sålbænksgesims og øverst mod tagfoden afsluttes facaden af en hovedgesims, der strækker sig et stykke ind over gavlen af forhuset mod Grønnegade. Bånd og gesimser er alle hvidmalede. I stueetagen er en nyere, bred butiksindgang med en tofløjet glasdør flankeret af to faste sidepartier med store, ét-rudede butiksvinduer. Under første sals vinduer er monteret en bred markise. På de overliggende etager er ældre og traditionelt udførte, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer, under hvilke der er sålbænke i skifer. I den frie gavl er et enkelt, nyere, ét-rammet vindue. Mod gården er forhuset grundmuret og har murgennembrygninger i stueetagen ud til den overdækkede gård. Gårdsiden er pudset, grøn- og hvidmalet og afsluttes øverst mod tagfoden af enkel hovedgesims. I tagfladen mod gården er en enkelt, mindre taskekvist med tagdækning af røde tegl. Gårdsidens vinduer er ældre og traditionelt udførte, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer. I det indre er sket en del ombygninger. Herunder omfatter de nederste etager (kælder, stueetage og første sal) ét stort indgangsrum med trapper til kælder- og stueetager i de tilstødende nabobygninger samt adgang til den overdækkede gård. Anden sal er sammenlagt med nabohusene, henholdsvis første sal (forhuset i Grønnegade) og tagetagen (hjørnehuset mod Ny Østergade og Pistolstræde), tredje sal og tagetagen dog alene med forhuset mod Grønnegade. Anden og tredje sal anvendes som del af de sammenlagte erhvervslejemål, mens der som nævnt er bolig i tagetagen. Der er i helt overvejende grad en nyere materialeholdning, herunder en todelt, toløbet trappe med messinggelænder. På anden og tredje sals kontorer er omtrent samme materialeholdning som i forhuset mod Grønnegade, hvortil kommer den fælles tagetage indrettet til bolig. Hjørnehuset mod Ny Østergade og Pistolstræde. Hjørnehuset er grundmuret i to brede og to almindelige fag mod Ny Østergade og to almindelige fag mod Pistolstræde. Bygningens facade mod Ny Østergade knækker i de yderste fag mod forhuset i Ny Østergade 11. Hjørnehuset har en høj, grundmuret og zinkinddækket gavlkam ud mod Ny Østergade, og bærer ud til denne gade et zinktag med tre nyere, ét-rudede tagvinduer. Mod Pistolstræde bærer hjørnehuset et heltag hængt med skifer og zink, og i tagfladen mod strædet ses tillige to heltagskviste med små ruder i flunkerne samt et nyere, ét-rudet tagvindue. Hjørnehuset er pudset og malet mørkerødt med hvidmalede pudsdetaljer. Omkring den øvre del af vinduerne i stueetagen er profilerede indfatninger forbundet af profilerede bånd, hvorved mellemrummene har lisén-karakter. Ved tagfoden samt under gavlspidsen er en hovedgesims, og gavlspidsen har endvidere profileret indfatning. Kælder- og stueetagen omfatter en butiksfacade, hvori fire af de i alt seks fag er sammenlagt fagvist og forsynet med lyskasser med riste, gitre og jernværn. Tre af vinduerne er ældre og traditionelt udførte butiksvinduer med jernsprosser, mens de øvrige er nyere, ét-rudede butiksvinduer. I gavlen og i kvistene er der ældre og traditionelt udførte, blå- og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer samt et enkelt torammet, opsprosset og hvidmalet vindue. Mod gården står hjørnehuset glatpudset og hvidmalet. Der er murgennembrud til det overdækkede gårdrum, og inderst i hjørnet mellem husets gårdsider står en pudset og hvidmalet skorsten, der afsluttes af en høj skorstenspibe i blank mur med en pudset forhøjelse af piben. I den skiferhængte tagflade mod gården ses en heltagskvist med zinkinddækning samt yderligere én skorstenspibe. Overdækningen af gården udgår fra tagfoden, og herunder er et dobbelt vinduesfag med to traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer. I kvisten er et torammet, opsprosset vindue. I det indre omfatter hjørnehuset en kælderetage med elementer af en ældre planløsning, herunder skillevægge eller dele heraf. Kælderen anvendes som varelager og disponible rum for butikken i forhusene. Stueetagen omfatter tre ældre, gade- og strædevendte butikslokaler, der er indrettet til et cafémiljø, der også indbefatter dele af det fælles, overdækkede gårdrum mellem husene. Tagetagen rummer i overvejende grad en nyere planløsning med kontorer mod gaden og funktionsrum mod gården – og etagen står som nævnt ved gennembrydninger i forbindelse med første sal i forhuset mod Grønnegade via forhuset mod Ny Østergade. Materialeholdningen i hjørnehuset er ældre, traditionel og nyere. I kælderen er der støbte gulve, pudsede vægge og lofter. Der er nyere parketgulve, gulve med tæpper og gulve af linoleum, pudsede vægge og lofter samt forskellig nyere væg- og loftsbeklædning. Derudover er der nyere pladedøre med tilhørende greb og gerichter. Til de ældre dele hører skorstenskerner, flere gadevendte pillepaneler, der må stamme fra etableringen af butiksvinduer i 1800-tallets anden halvdel samt stukarbejder i lofterne, antageligt fra samme periode. Endelig skal knyttes en kort beskrivelse af de fredede bygningers overdækkede gårdrum, og hvor bygningernes gårdsider danner vægge. Gårdrummet er todelt, henholdsvis tilhørende butikken og caféen. Der er teglstensbelægning samt parketgulv, glatpudsede vægge og bindingsværk malet over stok og sten. Gården dækkes af to mod hinanden faldende tagflader med storrudede glaspartier. Forhuset mod Pistolstræde (nr. 4 på kort)Forhuset er grundmuret i to fag mod Pistolstræde og omfatter tre etager samt en udnyttet tageetage. Forhuset bærer et højt mansardtag hængt med røde tegl, og i mansarden mod gaden er en bred heltagskvist med flunker og taginddækning i zink. Facaden er pudset og malet i en sart gul farve. Stueetagen og første sals vinduer sidder i en let fordybet niche og omfatter ét bredt butiksfag med fladbuet overkant. Der er hvidmalede bånd og profilerede indfatninger omkring toppen af butiksfaget i stil med hjørnehusets butiksfag. Øverst mod tagfoden afsluttes facaden af en hvidmalet hovedgesims. I stueetagen er et ældre, stort, opsprosset og hvidmalet jernvindue med et sideordnet dørparti med en nyere, hvidmalet butiksdør med fyldinger og glas. Herover ses et enkeltrammet, opsprosset overvindue. Første sals vinduer er et traditionelt udført, femrammet, opsprosset og hvidmalet vindue med fladbuet overkant. På anden sal er traditionelt udførte, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer, mens der i heltagskvisten er et opsprosset trefagsvindue. I den øvre tagflade er et nyere, ét-rudet tagvindue. Gavlene står i sort opstolpet bindingsværk med pudsede og hvidmalede tavl, mens gårdsiden af forhuset er grundmuret, pudset og malet i en sart gul farve. I tagfladen mod gården er en heltagskvist i mansarden samt et nyere, ét-rudet tagvindue samt en skorstenspibe med kraftig sokkel i den øvre tagflade. Forhuset er mod gården sammenbygget med et kort sidehus i to bindingsværksfag og samme etagehøjde. Bindingsværket er spinkelt, sortopstolpet med pudsede og hvidmalede tavl, mens taget er et ensidigt mansardtag, der nederst er beklædt med zink og øverst hængt med røde tegl. I mansarddelen ses en kvist med zinkinddækning. I sidehuset er i gadeplan en nyere, hvidmalet glasdør. Gårdsidens vinduer er traditionelt udførte to- og trerammede, opsprossede vinduer samt nyere en- og torammede, enkeltrudede vinduer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i den stemningsfulde og historiske bygningsmasse ud mod Grønnegade, Ny Østergade og Pistolstræde, hvor de forskellige gadevendte huse tilsammen udgør et karakterfuldt, organisk og helstøbt bybillede. I kraft af deres proportioner og traditionelle materialeholdning indgår hjørne- og forhusene samlet set som en visuelt indbydende og harmonisk del af det historisk fortættede område. Hertil kommer, at bygningerne på afgørende vis er med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og ikke mindst fastholde oplevelsen af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur i hele tre gader, herunder et af de få bevarede småstræder i København.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet i det ydre til hele bebyggelsen fra forhuset i Grønnegade over forhuset mod Ny Østergade via hjørnehuset mod Ny Østergade og Pistolstræde til forhuset mod Pistolstræde, hvor bygningerne samlet set udgør et repræsentativt og vigtigt eksempel på Københavns ældre bygningsmasse med oprindelse i 1700-tallets første halvdel. Samtidig er disse bygningers fremtoning i høj grad præget af forskellige markante ombygninger og forhøjelser i 1700- og 1800-tallet, der har givet dem yderligere variation og individualitet, men uden at ændre den grundlæggende bebyggelsesstruktur med bebyggelseslinjer ud til de gamle gadeforløb. Dertil kommer, at bygningerne samlet set er blevet restaureret i begyndelsen af 1970'erne med blik for deres sammensatte udvikling – og dermed udgør de på afgørende vis et homogent, sjælden og værdifuldt vidnesbyrd om bygningskulturen i et tidligere København, der de fleste andre steder forsvandt i bybrande og ikke mindst gennem omfattende saneringer i det 19. og 20. århundrede. Sidstnævnte gjorde sig i høj grad gældende for denne del af Købmager Kvarter, hvor ikke mindst småstræder som Pistolstræde, der var præget af slum, i mange tilfælde måtte vige for fremskridtet. Det var således ikke brandene, men byudviklingen, der her formede gadeforløbene og husrækkerne. Skønt præget af nyere funktionsændringer, moderniseringer og gennembrydninger i det indre samt overdækningen af det fælles gårdrum, knytter der sig en væsentlig kulturhistorisk værdi til bygningernes ydre fremtræden, der overordnet er velbevaret og helstøbt. Man kan på forskellig vis, gennem de bevarede lag og elementer, aflæse de enkelte bygningers oprindelse og udvikling. Dermed vidner restaureringen om en i dag velkendt praksis, idet man ikke rekonstruerede bygningerne som de måtte have taget sig ud i 1700-tallet, men lod bygningshistoriens faser og brudflader træde aflæseligt frem. Forhuset mod Grønnegade var oprindeligt et typisk gavlkvisthus i to etager, men efter forhøjelsen i 1800-tallet bevaredes grundlæggende karakteren af det ældre barokhus. Dette ses i de tætsiddende syv vinduesfag mod Grønnegade og den kraftige bygningskrop, hvor den markante gavl med murankre danner et skarptskåret hjørne ud til Ny Østergade. Det lille forhus mod Ny Østergade har en lignende udviklingshistorie, om end i mindre skala. Begge forhuse har væsentlige klassicistiske træk, herunder de enkle og pudsede facader, opdelingen af facaden ved kordongesimser og bånd, hovedgesimserne mod tagfoden samt de opskalkede teglhængte tage med heltagskviste og fladbuede kviste. Dertil kommer de ældre og traditionelt udførte vinduer fra første sal og opefter, hvor navnlig korspostvinduerne med todelte underrammer og de torammede, opsprossede vinduer samt indgangspartiet med fyldingsdøren i Grønnegade er kendetegnende for klassicismen. Herudover kommer kælder- og stueetagernes udformning, hvor underfacaden afspejler etagernes mangeårige anvendelse til butikker. De to øvrige bygninger, hjørnehuset mod Ny Østergade og Pistolstræde samt forhuset mod Pistolstræde, er mere sammensatte i udtrykket og vidner endnu tydeligere om en bygningshistorie med afsæt i barokken, men her med de afgørende faser i anden halvdel af 1800-tallet. Ikke mindst hjørnehuset har en stor kulturhistorisk værdi i sin hovedform, da det ikke som mange andre huse er forhøjet, men kun omsat i grundmur. Dets høje gavlspids vidner om et barokt én-etages byhus af næsten provinsiel karakter, der undtagelsesvis har undgået Københavns byudvikling i højden. Det lille forhus i Pistolstræde i grundmur og bindingsværk står i højere grad som et byhus fra barokken. Den egentlige aflæselige udvikling i bygningerne ligger i selve facadeudtrykket, der er præget af klassicismen og ikke mindst af historicismen. Begge de omtalte huse har pudsede facader med markante fladbuede indfatninger og profilerede bånd omkring stueetagernes vinduer, hvilket afspejler den mangeårige anvendelse til erhvervs- og butiksformål. Hertil kommer hovedgesimsernes markante profilering samt tagene, hvor hjørnehusets tag i skifer og zink samt kvistene afspejler ombygningen i historicistisk stil, mens forhuset i Pistolstræde både i sin bindingsværksgavl og det teglhængte mansardtag stadig er præget af 1700-tallets materialer og udtryk. Med undtagelse af forhuset mod Grønnegade vidner de øvrige bygningers standard og størrelse ikke om et borgerligt klientel. Oprindeligt var kvarteret præget af mindre håndværksmestre og andre næringsdrivende, og kombinationen af erhverv og bolig ses endnu tydeligt i facadeudformningerne med butik i stueetagen og beboelse på de øvre etager, trods den overvejende erhvervsanvendelse af bygningerne i deres helhed i dag. Dertil kommer de kraftige skorstenspiber flere steder, der afspejler datidens opvarmning og madlavning samt værksteder, der var afhængig af åben ild. Mod gården knytter den kulturhistoriske værdi sig primært til bagsiden og sidehuset tilhørende forhuset i Grønnegade. Dette gælder det ældre bindingsværk (herunder særligt svalekonstruktionen af første og anden sal med bjælkeender) samt de ældre, hovedsageligt småtopsprossede vinduer. Den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionsorienterede gårdside ses tillige i vinduestyperne: storrudede korspostvinduer til gaden og små ruder mod gården. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til alle elementer af de ældre planløsninger, herunder med oprindelse i første halvdel af 1700-tallet med ændringer og tilføjelser frem til slutningen af 1800-tallet. Helt overordnet er kælder- og stueetagerne i alle bygningerne mod Grønnegade, Ny Østergade og Pistolstræde præget af anvendelsen som butikker over begge etager med dertilhørende moderniseringer. Grundlæggende har disse forhold oprindelse i anden halvdel af 1800-tallet og årtierne herefter og afspejler dermed en bevaret, ældre funktion, hvor 1970'ernes restaurering og gennembrydninger har karakter af en samlet transformation af etagerne. Dette gælder i tydeligst grad det lille forhus mod Ny Østergade, hvis stueetage giver adgang til nabobygningerne. Hvad angår de overliggende etager afspejler primært forhuset mod Grønnegade på helstøbt vis de tidligere, herskabelige lejligheder med oprindelse i 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Dette kommer til udtryk i de gadevendte, repræsentative stuer, den gårdvendte svale og køkkenerne på deres oprindelige plads i forbindelse med en central skorstenskerne. Der er tillige betydelig kulturhistorisk værdi i forhusets gennemgående forstuegang og repræsentative baroktrappe i sidehuset, hvorfra der er adgang til overetagerne via svalen. Afsmitningen fra palæernes herskabelige pragttrapper ses navnlig i de flade bræddebalustre i gelænderet, hvis form mimer udskårne dokke-balustre. I de andre bygninger er elementer af en ældre rumstruktur bevaret, men afspejler som nævnt primært indretningerne til butikker i 1800-tallets voksende urbane kultur, herunder de store gadevendte rum i hjørnehuset, hvor varer kunne præsenteres for den nye forbrugsbevidste borger. Der knytter sig herudover kulturhistorisk værdi til alle ældre og traditionelt udførte dele og detaljer i bygningerne (navnlig i forhuset mod Grønnegade) herunder brædde- og plankegulve, pudsede vægge og lofter, pilastre og panelerede vægge fra barok og klassicisme samt bjælkelag og stukarbejder i lofterne, der afspejler rummenes forskellige anvendelser i forhold til deres udsmykningsgrad. Det er i de repræsentative stuer og i svalen, at den største udsmykningsgrad forekommer, herunder især i form af de fuldpanelerede ydervægge og markante lysningspaneler. I svalen ses paneler med dobbelte, forkrøppede spejle, der er et typisk barokt træk, der yderligere understreger svalens oprindelse. Hertil kommer køkkenildsteder og skorstenskerner, der afspejler datidens kilde til madlavning og opvarmning. Endvidere kommer alle fyldingsdøre, gerichter, fodklodser og hængsler fra 1700- og 1800-tallet. At der både findes rund- og fladposte i de ældre vinduer i forhuset mod Grønnegade og mange ældre stormkroge og anverfere, afspejler anlæggets forskellige bygningsfaser, ligesom de ældre jernvinduer i hjørnehuset og forhuset mod Pistolstræde fortæller om materialeholdningen og afsmitningen af den industrielle udvikling i datidens butiksrum. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de synlige spær og hanebånd, bindingsværksvægge og fritstående skorstenskerner, der afspejler tagetagernes oprindelse og konstruktionsprincipper.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig overordnet til ensemblet af ældre bygninger mod Grønnegade, Ny Østergade og Pistolstræde, der udgør et både pittoresk, levende og organisk bybillede. Som et fællestræk har bygningerne en imødekommende, nærmest intim karakter i kraft af deres proportioner og omfang. Dog fremstår forhuset mod Grønnegade med sin nærmest svævende overfacade på butiksetagernes tætte pille-vindue-forløb og med den markante gavl som et lidt mere monumentalt indslag end de øvrige, næsten provinsielle bygninger. I kraft af den vellykkede restaurering af den samlede bygningsmasse i 1970'erne opleves i det ydre et harmonisk samspil mellem de enkelte bygningsvolumener, hvis afgrænsninger og overgange på elegant vis er tydeliggjort af den velafstemte farvesætning og de mange hvidmalede bygningsdetaljer i puds, herunder bånd, gesimser og vinduesindfatninger. En fælles kvalitet knytter sig desuden til den i overvejende grad traditionelle materialeholdning. Samtidig, men ikke i modsætning hertil, er det netop bygningernes varierende former (og dermed tydeligt aflæselige kulturlag) der gør den arkitektoniske oplevelse af bygningerne særligt rig på detaljer og nuancer i de tre gadeforløb. Den arkitektoniske værdi ved bygningerne eksemplificerer dermed på helstøbt vis, hvordan den rigeste bygningskultur opnås ved en begavet forvaltning af de karakterbærende bygningsdele i et samlet hele, der tillige spiller harmonisk sammen med de ældre bebyggelseslinjer og naboejendommene i området.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links