Grønnegade 21, Troense

Troense bestod i middelalderen af to små bebyggelser ved Pilekrogen og ved Grønnegades sydlige del. I 1750 nedlagde Baron Niels Juel fra Valdemars Slot gårdene mellem de to bebyggelser og opførte i stedet huse langs Grønnegade med lange, smalle haver bagved. Samtidig søgte han at få husmændene til at slå sig på frugtavl, hvilket blev en succes. På kysten langs Svendborgsund blev der bygget skibe, som bragte frugten til eksempelvis København, og efterhånden opstod der en vidtstrakt stykgodssejlads på Nordsøen og i Østersøen. Indtil 1850 sejlede skibe fra Troense på langfart til Amerika og Asien, og Troense blev en decideret skipperby. I næsten alle de omkring 100 fæstehuse boede der søfolk eller skibsbyggere. På højdepunktet i 1860 boede der over 1.000 mennesker i Troense, men herefter gik det nedad for byen, idet sejlskibene blev udkonkurreret af motorskibe og jernbane. I stedet blev Troense mål for ferie- og badegæster. Grønnegade blev bebygget omkring 1750, Grønnegade 21 menes opført omkring 1800, men fra taksationsforretningerne i 1768 ved man, at forhuset da bestod af en nord-syd orienteret længe på fire gange seks fag. I 1819 blev bygningen beskrevet som en længe på i alt ti fag, hvilket betyder at bygningen i den mellemliggende periode var blevet udvidet med fire fag.

Bygningen ligger på østsiden af Grønnegade, som er en af Troenses ældste gader. Foruden et forhus består ejendommen af et fritliggende udhus på havesiden, der ligger parallelt med forhuset.

Forhuset er en ti fag lang, enetages bindingsværksbygning opført i sortopstolpet tømmer med gulkalkede tavl over syldsten. Taget er et stråtækt heltag med halvvalmede gavle og halmmønning. I mønningen sidder to skorstenspiber med sokkel og gesims. I gadesiden er en ældre, tofløjet fyldingsdør med små ruder øverst samt en profileret indfatning. I sydgavlen er en nyere tofløjet fyldingsdør og mod haven er en ældre revlehalvdør med ældre greb og beslag. Vinduerne er ældre og todelte. Mod gaden og i gavlene er de smårudede, mens de mod haven er to- og tredelte. Vinduerne er malet hvide. Dørene er malet blå og hoveddøren har tillige lysegrå stafferinger.

Indvendigt er bevaret træk fra en ældre planløsning. Mod gaden er en spisestue, en lille forstuegang, en stue og et værelse i sydgavlen, mens der mod haven er et køkken, en baggang, et toilet og endnu et værelse i sydgavlen. Køkkenet, spisestuen og stuen er gennemlyste med fritstående stolpe. I baggangen fører en nyere, enkel ligeløbstrappe op til tagetagen, der er indrettet med et badeværelse og to værelser. Forhuset fremtræder med brædde- og klinkegulve, pudsede vægge og vægge helt eller delvist beklædt med lodretstillede brædder samt synlige, ældre loftsbjælker og dragere med ældre loftsbrædder. I tagetagen er der bræddegulve, gipsbeklædte skråvægge, synlige hanebånd og loftsbrædder. Der er bevaret ældre bygningsdele, herunder ildstedsskorstenen mod nord, fyldings- og revledøre, gerichter og klinkefald. Nogle af vinduerne er forsynet med forsatsvinduer.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i en af Troenses ældste gader, der er anlagt som en nord-syd orienteret gade, hvilket bestemmer bygningernes placering og orientering. Den forholdsvis stramme bebyggelsesstruktur dikterer ejendommens traditionelle disponering med forhuset placeret parallelt med vejen og udhuset placeret bagved. Forhuset ligger ligesom flere af de oprindelige bygninger med kort afstand til nabobygningerne, hvilket er karakteristisk for Grønnegades bebyggelse, og som giver et fortættet landsbymiljø. Endvidere er det kendetegnende for ejendommene i Grønnegade, at grundene er lange og smalle, disponeret med en mindre forhave mod vejen, afgrænset af en lav hæk, og en større nyttehave bagved. Således bidrager Grønnegade 21 til fortællingen om Grønnegades anlæggelse, hvor helheden af forhuse med tilhørende udhuse er en vigtig del af Troenses autentiske og stemningsfulde landsbymiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 21 knytter sig til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kultur- og udviklingshistorie, hvor den planlagte landbebyggelse med velanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om frugtavl og skibsfart. Dette kan aflæses i grundens traditionelle disponering og bebyggelsesstruktur med et nord-syd orienteret længehus, et fritliggende sidehus, en forhave og en brugshave bagved. Grundenes tætliggende struktur, der blev fastlagt i midten af 1700-tallet, vidner om, at Grønnegade 21 hører til Troenses ældste bebyggelse.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved forhusets enkle og traditionelle bindingsværkskonstruktion med løsholter, dokker, halvranker og krumme stormbånd samt stråtaget med halmmønning, der vidner om at Grønnegade 21 oprindeligt blev opført som en beskeden fæstebolig med stald og lo under den nærliggende herregård. Hertil kommer de ældre vinduer og den ældre hoveddør med fyldinger, der indrammes af en portal med volutudformede knægte og en vandret fronton, som giver hoveddøren et herskabeligt udtryk. Den detaljerige hoveddør skulle manifestere ejerens velstand udadtil. Portalen stammer fra slutningen af 1700-tallet, hvilket tilskrives de volutsvungne knægte med tænder på undersiden samt den vandrette frontons tandsnitsudsmykning. Portalen kan således være oprindelig, hvorimod de to dørfløje menes at være noget yngre. Kontrasten imellem den repræsentative gadeside og den mere nedtonede haveside ses endvidere ved havesidens enkle revlehalvdør. Nordgavlens midterste vindue er placeret, hvor der oprindeligt har været en revleluge. Dette kan ses ved vinduets placering lige over tagetagens gulvhøjde samt ved de bevarede stabler i bindingsværket. Åbningen vidner om, at forhusets tagetage oprindeligt blev anvendt som høloft. Hertil kommer bygningernes egnskarakteristiske træk, der ud over stråtaget med de for Troense så karakteristiske halvvalmede gavle, knytter sig til forhusets halvranker og stormbånd, der på traditionel fynsk vis støtter mod den næstsidste stolpe i stedet for hjørnestolpen, således at vindtrykket på det yderste fag bliver knapt så stort. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede træk fra den ældre planløsning med stuer, forstue og værelse placeret mod gaden og de sekundære rum som køkken, baggang og toilet på traditionel vis placeret mod haven. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele, herunder ildstedsskorstenen, der indikerer hvor det oprindelige køkken var placeret samt de synlige bjælkelag, dragere og stolper. Hertil kommer de ældre fyldings- og revledøre med klinkefald.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle længebygning med halvvalmede gavle og ubrudte tagflader, der sammen med den taktfaste og simple bindingsværkskonstruktion, skorstenspiberne i rygningen, de taktfast placerede vinduer, den detaljerede hoveddør og den simple halvdør, giver bygningen et velproportioneret og harmonisk udtryk. Hertil kommer bindingsværkets mange lag tjære, der giver en fantastisk stoflighed og et sjældent smukt udtryk.

Læs videre om

• Feldberederiet (tidl.), Svendborg
• Grønnegade 10, Troense
• Grønnegade 16, Troense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen