Grønnegade 8, Troense

Troense bestod i middelalderen af to små bebyggelser ved Pilekrogen og ved Grønnegades sydlige del. I 1750 nedlagde Baron Niels Juel fra Valdemars Slot gårdene mellem de to bebyggelser og opførte i stedet huse langs Grønnegade med lange, smalle haver bagved. Samtidig søgte han at få husmændene til at slå sig på frugtavl, hvilket blev en succes. På kysten langs Svendborgsund blev der bygget skibe, som bragte frugten til eksempelvis København, og efterhånden opstod der en vidtstrakt stykgodssejlads på Nordsøen og i Østersøen. Indtil 1850 sejlede skibe fra Troense på langfart til Amerika og Asien, og Troense blev en decideret skipperby. I næsten alle de omkring 100 fæstehuse boede der søfolk eller skibsbyggere. På højdepunktet i 1860 boede der over 1.000 mennesker i Troense, men herefter gik det nedad for byen, idet sejlskibene blev udkonkurreret af motorskibe og jernbane. I stedet blev Troense mål for ferie- og badegæster. Grønnegade blev bebygget omkring 1750, Grønnegade 8 menes opført i 1760, og fra taksationsforretningerne i 1768 ved man, at forhuset bestod af en nord-syd orienteret længe på seks gange fire fag. I 1819 blev bygningen beskrevet som en længe på i alt otte fag, hvilket betyder, at bygningen i den mellemliggende periode var blevet udvidet med to fag. I nyere tid er sidehuset blevet opført.

Bygningen ligger på vestsiden af Grønnegade, der er en af Troenses ældste gader. Forhuset er på bagsiden sammenbygget med et smalt sidehus, der ikke er omfattet af fredningen.Forhuset er en otte fag lang, enetages bindingsværksbygning opført i dodenkop opstolpet tømmer med hvidkalkede tavl og sort sokkel. Taget er et stråtækt heltag med mønning og kragtræer. I mønningen er to nyere hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. Gavltrekanterne er beklædt med brunmalede, lodretstillede brædder og afsluttes mod stråtaget af hvide vindskeder, mens de forneden afsluttes af en knægtbåren vandnæse. I gadesiden er en ældre, tofløjet fyldingsdør med ældre greb, et smalt overvindue og profilerede gerichter. De ældre vinduer er torammede og opdelt i tre, fire eller seks ruder og har flere ældre beslag bevaret. Vinduerne er malet hvide, mens hoveddøren er brun med lysebrune stafferinger.Indvendigt er forhuset disponeret med en gennemgående forstue med en nyere ligeløbstrappe til tagetagen. Nord for forstuen er et køkken, mens der syd for er to sammenhængende stuer. Tagetagen er delvist udnyttet: oven for trappen er et stort repos og i hver gavl er et stort værelse, herimellem er et uudnyttet tagrum, hvor tagkonstruktionen og stråtaget er synligt. Forhuset fremtræder med klinkegulve og støbte gulve belagt med gulvtæpper, pudsede vægge, synlige, indpakkede loftsbjælker og herimellem pudsede loftflader eller pladelofter med lister. I tagetagen er der bræddegulve, nyere, synlige hanebånd og pladelofter med lister. Der er bevaret ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre, gerichter og greb samt vinduernes anverfere og stormkroge.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i en af Troenses ældste gader, der er anlagt som en nord-syd orienteret gade, hvilket bestemmer bygningernes placering og orientering. Den forholdsvis stramme bebyggelsesstruktur dikterer ejendommens traditionelle disponering med forhuset placeret parallelt med vejen og udhuset placeret vinkelret herpå. Forhuset ligger ligesom flere af de oprindelige bygninger med kort afstand til nabobygningen, hvilket er karakteristisk for Grønnegades bebyggelse, og som giver et fortættet landsbymiljø. Endvidere er det kendetegnende for ejendommene i Grønnegade, at grundene er lange og smalle, disponeret med en mindre forhave mod vejen, afgrænset af en lav hæk, og en større nyttehave bagved. Således bidrager Grønnegade 8 til fortællingen om Grønnegades anlæggelse, hvor helheden af forhuse med tilhørende udhuse er en vigtig del af Troenses autentiske og stemningsfulde landsbymiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 8 knytter sig til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kultur- og udviklingshistorie, hvor den planlagte landbebyggelse med velanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om frugtavl og skibsfart. Dette kan aflæses i grundens traditionelle disponering og bebyggelsesstruktur med et nord-syd orienteret længehus, en forhave og en brugshave bagved. Grundenes tætliggende struktur, der blev fastlagt i midten af 1700-tallet, vidner om, at Grønnegade 8 hører til Troenses ældste bebyggelse.Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved forhusets enkle og traditionelle bindingsværkskonstruktion med løsholter, dokker, skråbånd og gennemstukne bjælkeender samt den simple materialeholdning med bræddebeklædte gavle og stråtag med mønning og kragetræer, der vidner om, at Grønnegade 8 oprindeligt blev opført som en beskeden fæstebolig under den nærliggende herregård. Hertil kommer, at bindingsværket på traditionel fynsk vis er opstreget i farven dodenkop. Hertil kommer de ældre vinduer og den ældre, tofløjede hoveddør med dobbelt anslagsliste, diamantbosserede fyldinger, ældre messinggreb og overvindue med ornamenterede sprosser, der giver hoveddøren et herskabeligt udtryk. At dømme efter dørens udformning stammer den fra midten af 1800-tallet, hvilket stemmer overens med, at bygningen på dette tidspunkt var ejet af folk med tilknytning til søfarten, og at ejeren ville manifestere sin rigdom udadtil ved en smuk hoveddør. Døren er således en del af fortællingen om Troenses storhedstid som skipperby. Kontrasten imellem den repræsentative gadeside og den mere nedtonede haveside ses tillige ved, at vinduesruderne mod gaden er større end mod haven, idet større ruder var ret bekostelige, og derfor kun blev anvendt, hvor de kunne ses af andre. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, herunder stueetagens tværskillevægge, de gennemgående skorstene og tagetagens traditionelle udnyttelse med et værelse i hver gavl og et uudnyttet loftsrum i midten. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder de to skorstene, det synlige bjælkelag, fyldingsdøre og gerichter samt de ældre bygningsdetaljer, herunder greb samt vinduernes anverfere og stormkroge.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle længebygning med ubrudte tagflader og bræddebeklædte gavltrekanter, der sammen med den taktfaste og simple bindingsværkskonstruktion, skorstenspiberne i rygningen, de taktfast placerede vinduer og den detaljerede hoveddør, giver bygningen et velproportioneret og harmonisk udtryk.

Læs videre om

• Baagøes Gaard, Svendborg
• Grønnegade 16, Troense
• Vester Skerninge Kro

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen