Grønsund Færgegård 2

Grønsund Færgested på Falsters nordøstlige hjørne har siden middelalderen været overfartssted til Møn. Der blev desuden udskibet træ og landbrugsprodukter fra færgestedet. Der har ligget et betydeligt skanseanlæg, ligesom der har været lodseri. Det Classenske Fideikommis drev i en længere årrække (1826-1923) færgeriet. Anlægget af Bogø-dæmningen og Mønbroen standsede færgefarten i 1941-42. Den gamle færgegård og de gamle lodshuse blev fra 1910 udlejet til københavnske landliggere. I den lille færgehavn, er sporene af færgeriet nu slettet. Grønsund Færgegård er stedets ældste hus (1731, rejsestalden er fra omkring 1860). Det er opført som afløser for Borrehuset (1705 -1731), hvor Marie Grubbe boede. Grønsund Færgegård fungerede oprindelig som bopæl for færgemanden og som kro indtil 1879. Har siden 1910 været anvendt som feriebolig.

Grønsund Færgegård ligger nær kysten ved Grønsund, på nordsiden af Gammel Færgevej, i svinget hvor vejen drejer mod vest ud til det tidligere færgeoverfartssted til Møn. Grønsund Færgegård består af to bygninger; Bygning A et stuehus fra 1731 og Bygning B en rejsestald fra 1860. Stuehuset, der er orienteret øst-vest, er opført i bindingsværk, der er kalket over stok og sten, og står på syldsten. Taget er et halvhvalmet stråtag med halm og kragtræer i rygningen samt to murede skorstene i gule sten med sokkel og krave. Vægge på begge gavle samt halvdelen af gårdsiden er beklædt med rør, fastholdt af vandrette grønmalede lister. De småsprossede sidehængte vinduer er inddækket af brædder og har sålbænke af zink når de sidder på de rørklædte vægge. Mod syd sidder en tofløjet hoveddør med varierede udsmykkede fyldninger, indfattet af udskårne gerichter. Mod øst sidder en nyere fyldningsdør inddækket af brædder, og mod nord en revledør. Vinduer og døre er grønmalede. Langs sydfacaden ligger et bælte af pigsten. Bygningen anvendes som sommerhus og er opdelt i to lejemål. Indvendigt er en rumstruktur med mindre rum bevaret. Loftrummet er uudnyttet i den vestlige del. I østgavlen er indrettet et værelse med gipsplader på væggene og adgang ad en stejl trappe fra forrådskammeret. Rejsestalden, der er orienteret nord-syd, er et grundmuret hus på en sokkel af granitsten, mod taget afsluttet af en muret gesims. Taget er et halvhvalmet stråtag med halm og kragtræer i rygningen samt en muret skorsten i gule sten med sokkel og krave. Mod vest sidder et høgab med grønmalet luge. I facaden er der højtsiddende staldvinduer i træ samt små staldvinduer i støbejern. Vinduer, tofløjede porte, tofløjede revledøre samt revledøre, luger og svinelem er alle grønmalede. Mod vest foran portene er et bredt bælte af pigsten. Bygningen anvendes som depot. Indvendigt er vægge hvidkalkede, der er synligt bjælkelag med loftsbrædder. Bjælkelaget understøttes af søjler med skråstivere.

Grønsund Færgegård har en unik beliggenhed ved Grønsund i det flade kystnære landskab. Bygningen kan ses på lang afstand, når man ankommer ad Gammel Færgevej, der fungerer som dige og et meget langt stykke følger havet. Stuehuset tager nærmest imod den rejsende for enden af vejen, men vejen slår et knæk ud for huset og fortsætter videre hen mod færgestedet mod vest. Fra bebyggelsen er der udsigt til havet, men bygningerne er lige trukket væk fra kysten og den barske vind. Sammen med den øvrige bebyggelse på Falsters nordøstlige hjørne danner den et minisamfund, der førhen var baseret på færgeoverfart, fiskeri m.m.

Sammen med de bevarede lodshuse vidner Grønsund Færgegård om en bebyggelse, der opstod i forbindelse med færgeoverfarten fra Falster til Møn. En gård tilknyttet et anerkendt overfartssted, hvortil der hørte forpligtigelse til at færge folk over. Færgegården var dels bolig for færgemanden samt kro for de rejsende, hvor man kunne opholde sig under afventen på overfarten, og tillige kunne indkvartere sine heste i rejsestalden. Grønsund Færgegård, der er fra 1740, er tillige den ældst bevarede bygning i området. Grønsund Færgegård har tillige kulturhistorisk værdi, fordi tækningen af facadepartierne med rør er egnskarakteristisk for Falster samt for de bygninger, der hører ind under godset Corselitze og dermed det Classenske Fidescommis.

Stuehus og rejsestald ligger orienteret vinkelret på hinanden, med en lille slippe imellem gavlhjørnerne, og i kraft af deres placering opstår nogle fine udvendige rumdannelser. Selvom bygningerne er forskellige, har de alligevel fælles træk; bygningskroppenes proportioner og stråtaget med halvhvalm, som binder bygninger sammen, så der opstår en arkitektonisk helhed omkring de to selvstændige bygningskroppe. Stuehuset er opført af bindingsværk med en relativ stor spærafstand. De brede vinduer, den store tagflade, der når oversiden af hoveddøren samt listerne på de rørklædte partier giver bygningen et meget horisontalt udtryk. De rørklædte facadepartier, der skal beskytte de lerklinede tavl, er af stor arkitektonisk værdi. Stuehuset består af simple materialer; strå og bindingsværk, og hoveddøren er det mest prangende arkitektoniske element i bygningen, omend udsmykningerne er nedtonede i forhold til andre lignende hoveddøre. Indvendigt er en ruminddeling med mange mindre rum bevaret tillige med fyldningsdøre, gerichter og synligt bjælkelag og loftsbrædder. Rejsestalden er en homogen bygning i gule sten med bevarede bygningsdetaljer; porte, revledøre, høgab og svineluge, alle elementer, der understreger bygningens oprindelige funktion.

Læs videre om

• Clausens Pakhus og Bønnelyches Pakhus, Nysted
• Emil Aarestrups Hus, Nysted
• Moseby Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen