Gyldenfeldts Gård, København

Brolæggerstræde er opkaldt efter Per Jensen Brolægger, der omkring år 1500 ejede en del af grundene i gaden. Gaden blev i tidens løb adresse for mange ølbryggere og brændevinsbrændere. I 1640 var der ikke færre end seks bryggergårde i gaden. På nr. 5 grundlagde J.C. Jacobsen sit første bryggeri. Hele bygningskomplekset Brolæggerstræde 9 blev opført i 1795-96 for Niels Sehested af Gyldenfeldt (1748-1809). Bygningens tag var oprindeligt hængt med sortglaserede tegl, som i 1880erne blev skiftet ud med skifer, da der blev etableret kviste mod Brolæggerstræde. I første halvdel af det 20. århundrede blev tagbelægningen igen skiftet ud, nu med røde vingetegl, som bygningen har den dag i dag. Mod Brolæggerstræde har der været en fordybning eller frise i facaden, som forsvandt omkring 1850. Butikken i stueetagen, med adgang i hjørnefaget, blev nedlagt i nyere tid, hvor butiksdøren blev skiftet ud med et vindue. Facaderne bliver omtalt oliemalet for første gang i 1866.

Brolæggerstræde 9 ligger på hjørnet af Brolæggerstræde og Knabrostræde og består af tre dele; et hjørnehus, et forhus i Knabrostræde og et dermed sammenbygget pakhus i gården. Sammen med nabobygningen omslutter bygningerne en brostensbelagt gård. Hjørnebygningen er grundmuret i fem fag til Brolæggerstræde, et skråt hjørnefag og ni fag mod Knabrostræde og er i tre etager over kælder. Facaden står over en sokkel i granit glatpudset med sandfarvet underetage og hvid overetage. Bygningen har heltag hængt med røde vingetegl. I taget mod gaden er tre kviste mod Brolæggerstræde og fire kviste mod Knabrostræde, og mod gården er i alt fem kviste, alle med lavt heltag. Der er desuden tre tagvinduer mod gaden og tre mod gården. I tagryggen er fem skorstenspiber, hvoraf to er placeret ved gavlene. Hjørnebygningens facade er komponeret med kordongesims over den høje stueetage og sparrenkopgesims under tagkanten. I hjørnefaget er vinduet på første sal fremhævet med volutkonsolbåren profileret fordakning. Vinduerne i stueetagen og på anden sal i hjørnefaget har en profileret indfatning, samme indfatning ses om vinduerne i de yderste fag mod Brolæggerstræde på første og anden sal. I det yderste fag i Brolæggerstræde er en portgennemkørsel med afvisersten og brunmalet beklædt revleport med gangdør. Portrummet er forsynet med høje hvidmalede træpaneler, dekoreret loftsgesims og -roset og belagt med bordur- og brosten. På alle etager er brunmalede traditionelle korspostvinduer, nogle af nyere dato. Kældervinduer og -nedgange er dækket af træskodder. I kvistene er nyere trerammede trerudede vinduer. Der er tagrender og nedløbsrør i zink. Gårdsiden står gulkalket med hvidmalet profileret hovedgesims. Fra gården er der to trapper med granittrin med grifgelænder i støbejern ned til kælderen samt en trappe med granittrin til en nyere fyldingsdør, der giver adgang til den ældre bagtrappe med hvidmalet riflet mægler, firkantede træbalustre og udkehlet håndliste. Vinduerne er korspostvinduer med todelte underrammer, i fløjen mod Knabrostræde er flere vinduer smårudede. Vinduerne har overvejende ældre poste og nyere traditionelle rammer. I hjørnet, hvor forhuset møder sidehuset, er der en udbygning på ét fag. Hovedgesimsen følger med rundt. Fra hjørnebygningens portrum er der til højre en nyere trappe ned til kælderen i Brolæggerstræde 11 og til venstre hoveddøren til Brolæggerstræde 9. Hoveddøren med glasfelter er af nyere dato og giver adgang til trapperummet med hovedtrappen, som er en treløbstrappe med mellemreposer, udkehlet håndliste i mahogni, indervanger med cirkelmotiv og ældre smedejernsbalustre med gulddekoration i mægleren. Trappen er belagt med koksgrå linoleum og fører til alle etager, hvor ældre tofløjede fyldingsdøre giver adgang til lejlighederne. Planløsningen på de forskellige etager er til dels bevaret. Mod Brolæggerstræde og i hjørnefaget er de oprindelige stuer bevaret, mens værelser og funktionsbestemte rum mod gården og mod Knabrostræde er blevet slået sammen. Der er bevaret to køkkenildsteder, på stueetagen og første sal, som viser, at køkkenet har ligget mod gården i Knabrostræde. Ellers er der især mod Brolæggerstræde bevaret ældre bygningsdele, heriblandt brystnings- og lysningspaneler, loftsgesimser og -rosetter med blomstermotiv, ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter. Der er også en del nyere, men traditionelt udførte døre. Tagetagen er delt op i to lejligheder samt kontorrum, som fremstår med nyere overflader og indretning, delvis med loft til kip. Oven på udbygningen i hjørnet mod gården er der etableret en tagterrasse med ny terrassedør med termoruder. Forhuset, der støder op til hjørnebygningen, ligger i Knabrostræde nr. 16. Huset er grundmuret på fire fag i fire etager over kælder. Facaden er glatpudset og står med sandfarvet underetage med kordongesims og overetage i tonet hvid over en lav sokkel. Under tagkanten er en savsnitgesims, også i tonet hvid. Heltaget er hængt med røde vingetegl. Der er to kviste med lavt heltag mod gaden og et tagvindue mod gården. Vinduerne er hvidmalede nyere traditionelt udførte korspostvinduer i stueetagen og torammede todelte vinduer i de øvrige etager. Kældervinduerne og vinduerne i kvistene er nyere torammede vinduer. I facadens yderste fag, som støder op til hjørnebygningen, er der en portgennemgang med en brunmalet beklædt revleport. Fra portrummet er der til venstre adgang til forhuset, mens der til højre er etableret en nyere trappe, der giver adgang til hjørnebygningens stueetage. De to bygninger er internt forbundet over porten. Gårdsiden står gulkalket med to hvidmalede vinduer over porten, et korspostvindue og et torammet vindue, begge nyere men traditionelt udførte. Forhuset fremstår indvendigt med nyere overflader. Rummene står i åben forbindelse med pakhuset. Pakhuset er grundmuret med seks fag og fire etager over en kælder. Pakhuset støder op mod tre fag af forhusets gårdside. Den anden gavl støder op til nabobygningen. Gårdsiden står pudset og gulkalket med hejsekvist over det andet fag set fra Knabrostræde og afsluttet med gulkalket muret gesims. Mansardtaget er hængt med røde vingetegl, mens den øverste del er belagt med tagpap. I taget er der to nyere kviste, et tagvindue samt to ovenlysvinduer. Vinduerne er hvidmalede og af nyere dato, men traditionelt udførte. Der er fladbuede vinduer, hvor der sandsynligvis tidligere har været luger. I øvrigt er der to- og trerammede opdelte vinduer, korspostvinduer med todelte underrammer samt en nyere dør. Indvendigt står pakhuset med nyere overflader, men med en traditionel materialeholdning. Det store rum, der står som et dobbelthøjt rum igennem første og anden sal i hele husets bredde, blev indrettet i starten af 1990'erne.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Brolæggerstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af klassicistiske bygninger opført efter Københavns brand i 1795, og som får kvarteret til at fremstå som en historisk helhed. Brolæggerstræde 9 er blandt de største i kvarteret og danner i kraft af beliggenheden på hjørnet med det markante afskårne fag og det afdæmpede klassicistiske formsprog et visuelt bindeled mellem Knabrostræde og Brolæggerstræde. Det helstøbte gårdrum er med til at opretholde den indre bys tætte bymæssige struktur.

Den kulturhistoriske værdi for Brolæggerstræde 9 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Der ligger desuden kulturhistorisk værdi i den samlede ejendoms blanding af funktioner, hvor hjørnebygningen har tjent som primær bopæl med butik og opbevaring i kælder og stueetage, forhuset formentlig som butik, kontor og/eller erhverv og pakhuset som lagerbygning. At hjørnebygningens facade mod Brolæggerstræde var den mest repræsentative kan ses på de profilerede vinduesindfatninger. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i hjørnebygningens og forhusets facader, som er forsynede med kordongesimser, profilerede vinduesindfatninger og profilerede hovedgesimser. Hertil kommer facadernes taktfaste vinduessætning med bl.a. korspostvinduer med todelte underrammer, som er karakteristisk for periodens bygninger. Hjørnebygningen har det for tiden almindelige afskårne hjørne, der var et krav for bygninger opført efter branden i 1795. Pakhuset har kulturhistorisk værdi som et repræsentativt eksempel på en funktionsbestemt lagerbygning fra omkring 1800. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i den til dels aflæselige planløsning, hvor hovedtrappen mod gården og stuer mod Brolæggerstræde er bevaret. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de oprindelige og ældre bygningsdele som køkkenildsteder, panelering, stukkatur, de traditionelle vinduer med plane trekvartstafposte samt hoved- og bagtrappen med alle deres detaljer.

Den arkitektoniske værdi for Brolæggerstræde 9 knytter sig i det ydre til facadernes klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordon- og hovedgesimsen og vinduesindfatningerne har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den ellers høje og meget lange facade. De blanke murflader, enkle linjer og den taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af de to porte, kordongesimser og de profilerede hovedgesimser. Dertil kommer pakhusets funktionsbestemte udtryk med hejsekvist. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de velproportionerede stuer og trapperum i forhuset mod Brolæggerstræde.

Læs videre om

• Boldhusgade 6, København
• Gustmeyers Gård, København
• Lille Strandstræde 8, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen