Gylling Præstegård (Fredede og bevaringsværdige bygninger)

Den trelængede hovedbygning blev opført i bindingsværk i 1720. I 1859 har bygningen gennemgået en større ombygning, hvorfra det meste af stuernes interiør stammer.

Gylling Præstegård ligger syd for Odder i den vestlige del af landsbyen Falling. Præstegården ligger i forbindelse med Gylling Kirke og kirkegård mod syd samt en større præstegårdshave mod vest. Udhuset ligger nord for den trelængede hovedbygning, og nord herfor ligger agerumsladen i forbindelse med to ikkefredede bygninger. Den trelængede hovedbygning er opført i bindingsværk og de tre længer omkranser en gårdsplads, der er åben mod øst. Bindingsværket er af sortopstolpet tømmer, tavlene er pudsede og hvidkalkede, og alle tre længer står på gråmalede sokler og afsluttes af halvvalmede tage, der er hængt med røde vingetegl med hvidtede skorstenspiber i rygningen. Tagfladerne er ubrudte med få tagsten i glas, enkelte udluftningshætter og små tagvinduer. Hovedbygningen har mod gårdspladsen to tofløjede, flammerede døre, hvoraf den ene er ældre og den anden er nyere. Foran den ældre dør på den sydlige sidelænges er en nyere rampe og trappe. Mod havesiden ses i den midterste længe en tofløjet havedør og i den nordlige sidelænge en enfløjet bræddedør. Foran flere af dørene er ældre granittrapper, de fleste døre er malet i en støvet blå nuance, og de tofløjede døre er indrammet af ens portallignende indfatninger. Den midterste længe har korspostvinduer med én sprosse i de nederste rammer, mens de to sidelænger har torammede, småtopsprossede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede, og er enten ældre eller nyere, traditionelt udførte vinduer. I det indre er en ældre grundplan i store træk bevaret, og der er adgang mellem alle tre længer. I den midterste længe og i den nordlige sidelænge er indrettet privat beboelse, mens den sydlige sidelænge indeholder konfirmandstue og øvrige lokaler tilhørende den mere offentlige del af præsteembedet. I den midterste længe ligger stuer en suite, hvoraf to er gennemlyste, samt en forstue midt for og et par værelser i gavlene. I den nordlige sidelænge er et nyere trapperum til tagetagen, en spisestue og et værelse mod gårdsiden, mens der til havesiden er et nyere badeværelse, køkken og bryggers. Interiøret er kendetegnet ved en del velbevarede og traditionelle overflader, herunder teglstens- eller bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stuk. Dog er der afvigelser fra dette, hvoraf de væsentligste er at der i den norlige sidelænge er flere bræddelofter med synligt bjælkelag, i den midterste længe er en stue med kassetteloft og flere parketgulve. Der er tillige mange ældre bygningsdetaljer, herunder et- og tofløjede fyldingsdøre med ældre greb og hængsler samt gerichter, lysningspaneler og indbyggede skabe. Flere af vinduerne har ældre lodposter og vinduerne er forsynet med forsatsruder. Der er nyere elementer i køkkener og badeværelser.Udhuset er opført i én etage af sorttjæret bindingsværk med hvide tavl og halvvalmet tag hængt med røde vingetegl. Bygningen har hvidmalede revledøre og småtopsprossede, etrammede vinduer samt revleluger i den vestlige overgavl. Den østlige overgavl er dækket af en nyere, sorttjæret bræddebeklædning.I det indre fungerer udhuset som opbevaringsrum. Skillevæggene er pudsede og kalkede og i den sydlige del findes et mælkerum med gulv under terræn. Tagkonstruktionen er synlig og tagstenene er understrøgne. Agerumsladen er opført i bindingsværk i én etage over en muret, pudset og sorttjæret sokkel på et fundament af kampesten. Bindingsværket er hvidkalket over stok og sten og mod taget afsluttet af en sugfjæl. Laden har et halvvalmet tag belagt med rustrøde plader mod vest og bølgeeternitplader mod øst. I hver af ladens gavle findes en bred, rødmalet, tofløjet revleport. Der er også en port i den vestlige langside samt ældre støbejernsvinduer. Inde i laden ses den oprindelige tømmerkonstruktion. Gulvet er støbt i beton, tavlene kalkede og tømmeret ubehandlet. Der er enkelte ældre bræddeskillevægge samt et ældre hejseværk.

Den miljømæssige værdi relaterer sig til præstegårdens tætte forbindelse til Gylling Kirke og deres fælles placering i udkanten af byen, hvor de åbne marker og kirkegården støder op til præstegården. Hermed er skabt et helstøbt kulturhistorisk anlæg, hvis autentisitet styrkes af gårdspladsen, haven, et kampestensgære ind til kirkegården og samspillet mellem udhuset og agerumsladen.

Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til den intakte relation til kirken og landsbyen samt til den imponerende størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Tillige fortæller størrelsen og gårdens placering ud til markerne, om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status samt om præstestandens bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner næsten intakte. Den midterste længe er den mest repræsentative del af beboelsen idet murene og tag er lidt højere end de to sidelænger, her er flere skorstenspiber samt større vinduer. Hertil kommer værdien af det egnskarakteristiske opstregede bindingsværk, der er karakteristisk for byggeskikken i de trærige dele af Jylland. De mange ældre bygningsdetaljer vidner om bygningens alder samt om ombygningerne gennem tiden. Dette ses eksempelvis af forskellen på vinduerne hvor den midterste længe har større klassicistiske korspostvinduer, der er karakteristiske for midten af 1800-tallet, mens de småsprossede vinduer var mere almindelige i 1700-tallet. På den nordlige sidefløj findes to af de oprindelige vinduer, der er hængslet på lodposten og har svungne hjørnebånd.I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige planløsning, den traditionelle materialeholdning samt til de ældre bygningsdele og -detaljer. Det bevarede interiør afspejler tillige bygningens alder og ændringer gennem tiden. De synlige bjælker i lofterne i den nordlige sidefløj er antageligt fra 1700-tallet, mens de senere pudsede lofter med enkel stuk stammer fra ombygningen i 1800-tallet. De tofløjede fyldingsdøres proportionering og udformning afspejler at de tillige stammer fra ombygningen, hvor bygningskulturen var præget af klassicismen. Den kulturhistoriske værdi for huset knytter sig til bygningens traditionelle konstruktion og dens placering, der afspejler at der oprindeligt har været funktionsbestemte rum, som kunne understøtte eksempelvis køkkenfunktionen i hovedbygningen. Dette ses eksempelvis af det bevarede mælkerum samt af den simple og slidstærke materialeholdning. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til den store agerumslade og dennes traditionelle bindingsværk, idet laden underbygger fortællingen om præstegårdens tidligere jordtilliggender. Bredden på laden muliggjorde en lettere arbejdsgang, da læssede vogne dermed kunne køre direkte ind i bygningen på langs, hvilket ses af de bevarede, brede porte i gavlen samt af den indre konstruktion, hvor en bred, gennemgående køregang er friholdt for stolper og skråstivere. Bygningens anvendelse til opbevaring, samt plads til en bred køregang aflæses tydeligt i den velbevarede tømmerkonstruktion, hvis alder underbygges af de traditionelle samlinger med synlige trænagler samt i det ældre hejseværk.

Arkitektonisk fremtræder Gylling Præstegårds hovedbygning som et symmetrisk bygningsvolumen, hvilket underbygges af den centralt placerede hoveddør, bindingsværkets takt, skråstiverne i hjørnerne samt vinduernes placering. Den ensartede materialeholdning og de sammenbyggede, store, ubrudte tagflader har stor betydning for bygningens fremtræden som et samlet volumen. Den arkitektoniske værdi højnes af de flammerede, tofløjede døre med de portallignende indfatninger.Indvendigt relaterer de arkitektoniske værdier sig til de højloftede stuer en suite med døre placeret enfilade, der skaber lange og stemningsfulde kig gennem hele den midterste længe. Udtrykket styrkes af dørenes proportionering med rækker af små fyldinger, enkelte udført som diamantfyldinger samt af dørenes elegante indramning af kannelerede gerichter.Den arkitektoniske værdi for udhuset og for agerumsladen knytter sig til begge bygningers relativt ensartede materiale- og farveholdning, der visuelt binder dem sammen med hovedbygningen. Hertil kommer de ubrudte tagflader, det taktfaste bindingsværk og bygningernes relativt få åbninger, der giver et enkelt udtryk. Særligt på agerumsladen betyder de få åbninger og den høje sokkel at bygningen får et markant og tillukket udseende.

Læs videre om

• Gylling Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Monument i Rathlousdals park, Odder
• Randlev Præstegård, Over Randlev
• Sandager Mølle, Odder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen