Randlev Præstegård, Over Randlev

Præstegården er opført i bindingsværk i 1749, efter en ældre præstegård var brændt ned i forbindelse med en mordbrand. Digteren Steen Steensen Blicher voksede op på præstegården, mens hans far var præst fra 1795-1823. Mellem 1811-19 var Steen Steensen Blicher forpagter hos sin far. Avlsgården bestod oprindeligt også af en lang østlænge og en sydlænge. I 1920erne blev sydlængen og største dele af den østlige længe revet ned. Kun en del af østlængens nordlige del blev bevaret og ombygget til den mindre bolig.

Randlev Præstegård ligger i en mindre landsby sydøst for Odder. Præstegården består af et stuehus mod nord, en tidligere vinkelbygget avlsbygning mod vest og et mindre hus mod øst. Bygningerne ligger omkring en gårdsplads, der støder op til Randlev Kirke og kirkegård mod syd. Nord og vest for stuehuset er anlagt en stor præstegårdshave.

Alle tre bygninger er opført i én etage af sorttjæret bindingsværk med hvidkalkede tavl, dog er avlsbygningens haveside kalket over stok og sten. Bindingsværket er udført med fodrem, dokker, løsholter, skråbånd og gennemstukne, profilafsluttede bjælkeender samt sugfjæl. Både avlsbygningen og det lille hus i øst har bræddebeklædt overgavle med lodretstillede, sorttjærede brædder. Stuehuset og det lille hus mod øst har røde, teglhængte og afvalmede tage med små støbejernsvinduer i tagfladerne og skorstenspiber i rygningen. Avlsbygningen har stråtækt tag med halvvalm mod vest og syd og helvalm mod nord. Stuehuset har mod gårdspladsen to nyere døre med bræddebeklædning og diagonaltstillede ruder. Den ene af disse er tofløjet og har en enkel træindfatning. I vestgavlen og i havesiden findes tofløjede havedøre med småtopsprossede ruder. Over samtlige af stuehusets døre er ældre skrifttavler. Bygningen har et- eller torammede vinduer med småtopsprossede ruder og smedede hjørnebeslag. Vinduerne er hovedsageligt nyere, men udført i kopi af de oprindelige, dog er de fleste vinduer udført med koblede rammer. I overgavlene er vinduerne ældre. Det lille hus mod øst har to ældre, sortmalede flammerede døre samt ældre, hvidmalede, torammede vinduer med småtopsprossede ruder. Avlsbygningen har nyere, tofløjede havedøre med store ruder, nyere sorttjærede revleporte og i tagfladerne små høgab med nyere, torammede vinduer. Desuden er der nyere, hvidmalede et- og torammede vinduer med småtopsprossede ruder samt ældre, sortmalede støbejernsvinduer.

I det indre er en ældre grundplan, med stuer en suite og to forstuer mod gårdspladsen, mens mindre kamre, badeværelse og køkken ligger mod haven. I forstuen ved hovedindgangen er et mindre toilet og en trappe til tagetagen, der er udnyttet med gavlværelser, mens den midterste del er et uudnyttet tagrum med nyere spær og fast undertag af brædder mellem det ældre tagværk. I stuehusets stuer og værelser varierer gulvene mellem parket- og bræddegulve, mens der i de øvrige rum er klinke- eller linoleumsgulve. Væggene er pudsede, mens lofterne enten er pudsede med stuk eller nyere gipslofter. Af bevarede bygningsdele og -detaljer skal nævnes fyldingsdøre med greb, beslag og gerichter samt to ovnnicher. Det lille hus i øst har i det indre en ældre grundplan med forstue, køkken med fadebur, bryggers og et par stuer, samt på tagetagen værelser og et badeværelse. Der er tillige et enkelt kælderrum. Materialerne er enkle, herunder plankegulve, pudsede vægge og lofter samt enkelte gipslofter. Der er ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter og i forstuen er en ældre trappe med drejede balustre. I det indre er avlslængen indrettet til konfirmandstue med køkken og toiletter. Der er tillige graverfaciliteter som garager, værksted og kontor. Der er nyere overflader og bygningsdetaljer overalt.

Den miljømæssige værdi relaterer sig til præstegårdens tætte forbindelse med Randlev Kirke samt til de åbne marker, der støder helt op til præstegården.

Den miljømæssige værdi forstærkes af den store præstegårdshave med frugttræer og den store gårdsplads, omkring hvilken alle bygningerne samles. Hertil kommer pigstenskanterne omkring den vestlige længe og muren af marksten ind til kirkegården, der er med til at opretholde en høj autenticitet for hele anlægget.

Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til den intakte relation til kirken og landsbyen samt til den imponerende størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Tillige fortæller størrelsen og gårdens isolerede beliggenhed med omkringliggende marker, om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner samtidig om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender.

I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner næsten intakte, idet stuehuset med tætsiddende vinduer, fyldingsdøre, teglhængte tag med mange skorstenspiber tydeligt adskiller sig fra avlsbygningens færre vinduer, enkelte staldvinduer, brede porte og stråtækkede tag med høgab, som tydeligt aftegner staldens funktioner. Hertil kommer at det lille hus mod øst tydeligt underlægger sig stuehuset, men samtidig i kraft af døre og vinduer fremstår som en beboelsesbygning.

Nedbrændingen af det tidligere stuehus aflæses i indskriften over hoveddøren. Over vestgavlens dør ses foruden en indskrift både denne bygnings opførelsesår 1749 og den senere udvidelse i 1923 Udvidelsen med to fag mod vest ses tillige af bevarede skråstivere. De bevarede dele af stuehusets grundplan afspejler en traditionel opdeling og de ældre bygningsdele så som fyldingsdøre og gerichter vidner om bygningens alder. Dette ses af deres proportionering og udformning som enfløjede, brede døre med barokke fyldinger og de kraftigt profilerede gerichter, der er et stilmæssigt kendetegn for midten af 1700-tallet. Det samme er gældende for flere af vinduernes bevarede lodposter, anverfere og stormkroge.

Arkitektonisk fremtræder Randlev Præstegård som et velbevaret anlæg, hvor de tre længer visuelt bindes sammen af den ensartede materialeholdning med sorttjæret bindingsværk og hvidkalkede tavl. Desuden styrkes den arkitektoniske værdi af stuehusets velproportionerede bygningskrop med 27 fag, hvor bindingsværks stolper og dokker tildeler facaden en taktfast rytme, der er videreført i placeringen af de fire skorstenspiber. Der er tillige en horisontal retning, der underbygges af den markante sokkel og det store ubrudte tag. Detaljeringen er gennemgående enkel, og detaljerne begrænser sig til de påmalede skrifter over dørene samt vinduernes smalle og lette sprosser.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig primært til stuehusets enkle grundplan med stuerne placeret en suite og med døre enfilade langs gårdsiden, således at der er et sammenhængende og imponerende kig gennem de mange rum. Hertil kommer stuernes stukkatur og høje fodpaneler, der tangerer med gerichternes fodklodser.

Læs videre om

• Randlev Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Centralhotellet, Odder
• Randlev Præstegård, Over Randlev
• Åkær

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen