Håndværkerskolen (tidl.), Hørve

Vallekilde Højskole blev åbnet i 1865 af den 28-årige teolog Ernst Trier, der var inspireret af Grundtvigs tanker. Efter direkte tilskyndelse fra Grundtvig besluttede Trier sig for at blive højskolelærer og åbne en højskole i det nordvestlige Sjælland, bl.a. fordi Grundtvig mente, at der var behov en skole i det område. Det første år lejede Trier sig ind på en gård i Vallekilde, hvor storstuen blev brugt som skolestue, og eleverne blev indkvarteret på de omkringliggende gårde. I 1866 blev den første bygning opført uden brug af arkitekter, men med lokale folk efter Triers anvisninger. Det første år havde han 31 elever, i 1873-73 var antallet steget til 110 og i begyndelsen af 1880erne nåede det op på 200. En af Ernst Triers mest trofaste hjælpere på Vallekilde var tømreren Andreas Bentsen, der i 1877 oprettede en håndværkerlinje på højskolen. Han var desuden optaget af skytteforeningsbevægelsen, inden for hvilken man dyrkede gymnastik. De fysiske øvelser blev set som en modsætning til det stillesiddende skolearbejde. Højskolevej 19 blev opført i 1880 af Andreas Bentsen. Ved Vallekilde Højskole kunne landhåndværkere på højskoleophold i perioden 1879-1919 modtage faglig undervisning som frem til 1907 blev ledet af Andreas Bentsen. Han stod i 1880 for opførelsen af en skolebygning til formålet, der mod vest er sammenbygget med nabohuset, der udgjorde hans egen privatbolig. Førstesalen i huset blev oprindeligt beboet af håndværkerskolens elever. Fra ca. 1920 til 1960'erne blev huset anvendt til gartneri. Håndværkerskolen er herefter blevet ombygget til beboelse. I det ydre er kvisten mod nabohuset blevet tilføjet senere. I det indre er grundplanen delvist ændret. På loftet var der oprindeligt fem små værelser.

Højskolevej 19 ligger i landsbyen Vallekilde, der primært er bebygget med enfamiliehuse. Det centrale midtpunkt i byen er Vallekilde Højskole og tæt herpå ligger en kirke. På den sydlige side af huset er der udsigt over det inddæmmede landskab. Huset er mod vest bygget sammen med den tidligere lærerbolig på Højskolevej 21. Højskolevej 19 er et vinkelhus i en etage med et heltag beklædt med eternitplader. På den østlige længe er taget mod nord fladt, mens det mod syd er hævet med et knæk. I tagfladen mod nord ses en række nyere vinduer. I rygningen ses fire hvidpudsede skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladen mod nr. 21 ses en bræddebeklædt og grønmalet gavlkvist og flere nyere tagvinduer. Mod haven ses tre kviste. Murene fremstår hvidpudsede, og soklen er sortmalet. Begge gavle afsluttes af en enleddet gesims. Huset har tre nyere døre, der alle har glas i den øverste halvdel og en nyere tofløjet havedør ligeledes med glas i den øverste halvdel. Over alle døre sidder et nyere opsprosset overvindue. De traditionelt udførte vinduer er overvejende tophængte med to rammer med tre, fire eller seks ruder. I hver endegavle sidder et traditionelt udført trerammet vindue med to tværsprosser i hver ramme, herudover er der traditionelt udført etrammede vinduer. Under vinduerne ses sålbænke. I det indre er den oprindelige grundplan delvist bevaret. Man går ind i en mindre forstue, hvorfra der er adgang til en fordelingsgang og et trapperum med en ældre trappe til den udnyttede loftsetage. Fra gangen ligger til venstre et åbent køkken-alrum, der er placeret i den sydlige del af huset mod haven. Herfra er der adgang til et mindre værelse mod haven. I den nordlige del af huset ligger badeværelse, en nyere trappe, værelser og adgang til den østlige længe. Den østlige længe består af et stort rum. Tagetagen er indrettet til beboelse med værelser og opholdsrum. Nogle ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder bræddevægge, en ældre trappe, fyldingsdøre med hængsler og gerichter, ildsted, skorstenskerne, bemalede og udskårne loftsbrædder og indbyggede skabe. Herudover ses nyere loftsbrædder, paneler og døre. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, bræddebeklædning, fliser og støbt gulv.

Den miljømæssige værdi ved huset på Højskolevej 19 knytter sig til beliggenheden i landsbyen Vallekilde, tæt på Vallekilde Højskole. Huset er som en del andre huse opført i tilknytning til højskolen, der til sammen udgør et helstøbt kulturmiljø bestående af små idylliske veje og grøn beplantning med højskolen som det centrale omdrejningspunkt i landsbyen i kraft af dens størrelse og placering. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til husets placering i landskabet med udsigt over det inddæmmede landskab mod syd.

Den kulturhistoriske værdi ved Højskolevej 19, den tidligere håndværkerskole, er i det ydre knyttet til bygningens enkle fremtræden med hvidpudsede mure, der mod vest er sammenbygget med Højskolevej 21. Sammenbygningen vidner om den tætte sammenhæng med nabohuset, der fungerede som privatbolig for Andreas Bentsen, der underviste i huset på Højskolevej 19. På trods af sammenbygningen fremstår de to huse imidlertid meget forskellige i deres arkitektoniske udtryk og vidner om deres forskellige funktion og anvendelse.Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til anvendelsen af brædder som beklædning på gavlkvisten, da dette skaber en tydelig visuel sammenhæng mellem Vallekilde Højskoles øvelseshus, Hytten på Højskolevej 17, huset på Højskolevej 4 og huset på Højskolevej 21. I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til de bevarede dele af den oprindelige grundplan og de oprindelige interiører, herunder især det bemalede loft fra tiden som skole, der både vidner om samtidens høje håndværksmæssige niveau, og at man var inspireret af den nordiske tradition, som ligeledes ses i flere af de andre huse, der var tilknyttet Vallekilde Højskole.

Den arkitektoniske værdi ved Højskolevej 19 er i det ydre relateret til den vinkelformede bygningskrops enkle udtryk i form af hvidpudsede mure med en regelmæssig vinduessætning, der skaber en taktfast og harmonisk facade. De svagt tilbagetrukne vinduesåbninger giver sammen med den kraftige sålbænk en lys/skygge effekt på facaden, der forandrer sig afhængig af vejret og tidspunkt på dagen.

Læs videre om

• Annebergparken, Moseby
• Linneavej 5, Odden
• Vallekilde Højskoles væve- og sløjdskole, Hørve

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen