Højris, Ikast

Højris Have er et tidligere Herresæde, som kan føres tilbage til 1618, og som i årenes forløb har haft mange forskellige ejere. Det er den ældste bygning i Ikast by. I 1958 købte Danske Diakonhjem Højris, og i 1961 tilbyggedes en fløj mod øst. I april 1999 blev en ny tilbygning taget i brug. Højris anvendes i dag som boliger for demente.

Højris ligger i udkanten af Ikast, hvor hovedbygningen til den ene side grænser op til nyere bebyggelser primært i form af enfamiliehuse. På den anden side ligger et forholdsvist åbent landskab. Overfor hovedbygningen, adskilt af en større vej, ligger en trelænget avlsgård, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedfløjen har mod nordøst en nyere tilbygning, og sidefløjen mod nordvest er bygget sammen med en garage, der heller ikke er omfattet af fredningen.

Højris består af tre grundmurede fløje i en etage, der bærer et kvartvalmet, teglhængt tag belagt med røde vingeteglsten. I rygningen ses en enkelt skorstenspibe med sokkel og krone, og i tagfladen mod haven sidder seks nyere tagvinduer og mod vejen ses to nyere tagvinduer. Alle fløje står på en sortmalet sokkel, og murene fremstår pudsede og hvidkalkede og afsluttes af en profileret, treledet hovedgesims. Over hovedfløjens midterste fag ses en svungen frontkvist med en klokke øverst, herunder en svungen portal, både kvist og portal med profilerede gesimser. I portalen sidder en nyere, men traditionelt udført fyldingsdør under en kurvehanksbuet blænding. Foran døren er der en trappe med fem trin af granit samt balustre og håndliste af jern. I hovedfløjen sidder en nyere havedør med glas i de øverste fyldinger og i gavlen mod nordøst en lignende dør. Herudover sidder der i den nordøstlige fløj to nyere, men traditionelt udførte tofløjet fyldingsdøre henholdsvis ud mod vejen og mod gårdspladsen. I den nordvestlige sidefløj ses mod gårdspladsen en nyere, men traditionelt udført tofløjet fyldingsdør. Trapperne i sidefløjene er begge trin af granit. Vinduerne er enten to- eller firerammede. De er nyere, men traditionelt udførte. Alt træværk er malet gråt, hoveddøren har tillige rødmalede stafferinger.

I det indre træder man fra hoveddøren ind i en gang i hele hovedfløjens længde. Mod haven ligger en række værelser, hvert med et forrum og et lille badeværelse. En nyere trappe fører op til den udnyttede tagetage med en række rum mod haven, der i dag anvendes til enten opbevaring eller omklædning for personalet. Den nordøstlige sidefløj rummer et større og mindre rum. Den nordvestlige sidefløj rummer en række funktionsrum med vaskefacililter og herudover kontorlokaler. Få ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med gerichter og skorstenskerne. Enkelte bygningsdele er nyere, men traditionelt udførte, herunder loftsbjælker og vinduesdetaljer, herunder lodposter. Herudover ses glatte døre. Overfladerne er overvejende nyere med nedsænkede lofter, linoleum, tapet og klinker, der ses dog enkelte bræddegulve. Kælderen har støbte gulve og enkelte kampesten ses i murene.

Den miljømæssige værdi ved Højris er knyttet til hovedbygningens beliggenhed i et kvarter med overvejende nyere bebyggelse i udkanten af Ikast, hvor den sammen med avlslængerne på den anden side af vejen adskiller sig markant fra omgivelserne og hermed bidrager til at højne kulturmiljøet.

Herudover er der miljømæssig værdi knyttet til de tre fløjes sammenhæng med den bagvedliggende store parklignende have med stensætninger og ældre træer, der tilsammen fremstår som et traditionelt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi for Højris relaterer sig i det ydre til anlæggets fremtræden som en repræsentativ hovedbygning med gesimser, portal og frontkvist, der gør, at den klart adskiller sig fra de overfor liggende avlsbygninger, som med deres mere enkle fremtrædener har et mere funktionspræget udtryk.

I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til de få ældre bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, der vidner om bygningens alder og tidligere funktion som bolig for de bedrestillede.

Den arkitektoniske værdi for Højris knytter sig i det ydre til den helstøbte hovedbygning og sammenhængen mellem de tre længer, hvor sidefløjene underordner sig hovedfløjen ved dels at være en smule lavere, hvilket kommer til udtryk i mødet mellem tagfladerne dels er fyldingsdørene i sidefløjene mere simple end den stafferede hoveddør. Samlet set er hovedbygningen harmonisk opbygget, hvor midterfagene er markeret i form af frontkvisten og hoveddøren. Facadens rytmiske inddeling med taktfast vinduessætning og fyldingsdøre giver anlægget en rolig fremtræden, der understreges af de lange og stort set ubrudte kvartvalmede tagflader.

Læs videre om

• Branduhre Mølle
• Højris, Ikast

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen