Haagpladsen, der er dateret til yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.), blev fundet på bakken Latbjerg ved gården Haag sydøst for Thorsager 1895‑96. Fundet bestod af et ovalt kulturlag på ca. 18 × 14 m med en tykkelse på op til 1,1 m, som var omkranset af en stensætning. I støbepladsens umiddelbare nærhed blev der fundet ni ildsteder, der dog ikke blev dateret, men som menes at udgøre arbejdsområdet for en bronzestøber. Støberens affald, heriblandt stykker af smeltedigler og fragmenter af støbeforme af ler, afslørede, at han bl.a. fremstillede sværd, spydspidser, bøjlenåle og knapper.

Videre læsning

Læs mere om bronzealderen i Syddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid

Eksterne links