Hages Gaard, Stege

I 1700-årenes begyndelse opførtes her et 18 fag langt forhus af bindingsværk, hvoraf en del grundmuredes i 1760. Bindingsværkshusets 12 sydligste fag blev nedbrudt i 1815, og der opførtes en grundmuret og teglhængt bygning i to etager. Denne nybygning bestod af de nuværende seks søndre vinduesfag samt portfaget, og den indrettedes til beboelse og butik. I 1845 blev den resterende del af det oprindelige forhus nedrevet og den nuværende bygnings nordre del, der udgøres af fire vinduesfag, blev opført. Facaden var oprindeligt gråpudset, men senest omkring midten af 1800-årene blev den gulkalket og forsynet med halvbuefrisen. Bygherre for begge etaper af opførelsen var storkøbmanden Christoffer Friedenreich Hage. Tilbygningen ved den søndre gavl blev bygget i 1909 og indrettet til indgang og forstue til de postlokaler, som fra 1908 til 1918 lå i hovedbygningens søndre ende. Stenen med inskription, som nu sidder i hovedbygningens nordgavl, lå tidligere i flisegulvet i den søndre indgangsbygning, og refererer til et kampestenspakhus som C.F. Hage lod opføre på havnepladsen. Sidehuset blev bygget omkring 1825, i to etagers højde, af kampestensgrundmur med stentag, og indrettet til udvidelse af beboelsen i hovedbygningen samt pakhus, vognremise og kornmagasin. I 1900-tallet blev de vestligste to fag forhøjet.

Hages Gaard ligger i den vestlige ende af Storegade, ned mod havnen. Hages Gaard ligger som første bygning i gadens husrække, kun adskilt af et smalt stræde, Billedhuggerstræde. Hages Gaard består af et forhus, to sidehus og et baghus, der ligger omkring et langstrakt gårdrum. Det østligste sidehus og baghuset har sin egen fredningssag. Forhuset er grundmuret og i to etager med teglhængt, halvvalmet tag og to murede skorstenspiber. Facaden er opdelt i ti vinduesfag og et portfag placeret skævt for midten. Facaden udgøres af sort pudset sokkel og gul pudset mur med refendfugning på port- og endefag. Der er pudset kordonbånd, som har frise i fagene uden refendfugning, og øverst en profileret hovedgesims trukket i puds, alt er hvidmalet. Over porten, med sorte jernbogstaver, står der Hages Gaard 1799. Vinduerne er af korsposttypen med en mindre opsprosning. Nord for porten sidder en fyldingsdør med overvindue, der dog er blændet på indersiden. Gavlene har pudsede etagebånd og er afsluttet af en profileret gesims under halvvalmen. Vinduerne er torammede og smårudede. I nordgavlen sidder en sandstensplade med inskription. Mod syd ligger en grundmuret, énetages tilbygning med åben veranda på taget. Heri sidder en ældre fyldingsdør med overvindue samt to opsprossede korspostvinduer lig forhuset. Alle døre og vinduer er hvidmalede. Gårdsiden er lig facaden, men uden detaljer. Her er de sidehængte vinduer opdelt med tre ruder i hver ramme, og døren er en tofløjet, fyldingsdør med overvindue. Over denne sidder et gulmalet, bræddeklædt bislag med papheltag og et vindue lig bagsidens øvrige. En ubehandlet trætrappe fører derop. I hjørnet ind mod sidehuset ligger en nyere énetages tilbygning i træ med nyere opsprossede termovinduer, og en åben veranda på taget, som er omkranset af en muret brystning i røde sten. Portrummet er belagt med brosten og to rækker bordursten. Murene er pudsede og gulmalede, loftet er med synlige dragere, bjælker og bræddeloft. De ældre en- og tofløjede døre mod syd er brune med brune indfatninger, foran disse ligger granittrin. Mod nord er en nyere fyldingsdør med indfatninger, der er hvidmalet ligesom det opsprossede vindue. Indvendigt er stueetagen indrettet til kontorer med overvejende nye overflader. Dog er bevaret en fritstående, ældre granitsøjle i et af kontorerne. Overetagen er indrettet med to boliger, der begge har en ældre rumstruktur samt ældre overflader og bygningsdetaljer, dog er køkken og bad nyere. I trapperummet, der ligger syd for portrummet, er bevaret en ældre treløbstrappe. Tagetagens sydlige del er indrettet med to værelser og et toilet, den nordlige del med et værelse, det øvrige loftrum anvendes til opmagasinering, og der er undertag af banevarer. Sidehuset mod Billedhuggerstræde er i to etager. Det er grundmuret, pudset og gulmalet og har teglhængt heltag med en pudset skorsten. Den vestlige del af sidehuset er højere end den østlige, og denne del afsluttes af en muret, gulmalet gesims. Mod gaden er vinduerne opsprossede og hvidmalede, i stueetagen sidder ældre vinduer, mens der på første sal sidder nyere termovinduer med brede sprosser. Bagsiden er delvist dækket af en tilbygning og i muren sidder to nyere termovinduer, det ene er hvidt og det andet er rødt, ligesom den nyere tofløjede, fyldingsdør med termoruder, som fører ud i gården. Den østlige og lavere del af sidehuset er øverst afsluttet af en rødmalet sugfjæl. Mod gaden sidder ældre opsprossede vinduer, ældre revleluger, nyere glugger og en nyere revledør. Mod gården sidder en blanding af ældre opsprossede vinduer, revleluger, terrassedøre, hvoraf den ene sidder i et let tilbagetrukket portparti med nyere revleporte foran samt en nyere fyldingsdør med termoruder. Alt træværk er rødmalet. I stueetagen er det vestre sidehus indrettet til kontorfaciliteter og en ligeløbstrappe fører op til boligen på første sal, der er sammenbygget med rummene nord for trapperummet. Det østre sidehus er i stueetagen indrettet dels til kontorfaciliteter og dels til en bolig i to etager, længst mod øst. Første sal er indrettet til arkiv og står med synlige konstruktioner og undertag af banevarer.

Hages Gaards miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes prominente placering ud mod byens hovedgade, der udvider sig til en mindre, tragtformet pladsdannelse, og danner en bymæssig port mod vest ved broen over Stege Nor. Placeringen, der både henvender sig mod byen og mod havnen, understreger gårdens oprindelige funktion som købmandsgård. Dette tydeliggøres tillige ved grundens karakteristiske, langstrakte form, der på tre sider omkranses af bygninger, samt af det smalle stræde mod nord, hvilket understreger et traditionelt købstadsmiljø.

Hages Gaards kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til havnen samt købmandsgårdens imponerende størrelse og tidstypiske arkitektur, der fortæller om købmands-embedets sociale og økonomiske status i 1800-tallet. Udvidelsen i 1845 med købmandsbutik i stueetagen lader sig, trods bygningens overordnede symmetri, stadig aflæse i facaden, ved at porten er placeret skævt for midten og ved, at det nyere yderfag mod nord er smallere end de to øvrige refendfugede fag. Bislaget mod gården har kulturhistorisk værdi da det fortæller om køkkenpigens direkte adgang til og fra køkkenet, uden at skulle bruge herskabets trapperum. I det indre vidner det indmurede pengeskab øst for portrummet om, at der tidligere har været købmandsbutik i denne del af bygningen. Den fritstående ældre granitsøjle, hvis base og søjle er fra forskellige perioder, står asymmetrisk i det moderne kontorlandskab og vidner om, at bygningen tidligere har haft en anden funktion, hvor der har været behov for ét stort rum og deraf understøtning af førstesalen.

Arkitektonisk fremtræder Hages Gaard som et helstøbt, trefløjet anlæg med et repræsentativt forhus og tre lavere, mere nedtonede side- og baghuse. Trods de enkelte bygningers forskelligheder fremstår Hages Gård som ét samlet hele, domineret af en traditionel, klassicistisk arkitektur med en klar farvesætning. Den arkitektoniske værdi relaterer sig til den traditionelle fremtræden i gule, pudsede mure med sort sokkel og hvide eller røde døre og vinduer, røde teglhængte tage og skorstene. Forhuset fremtræder elegant og repræsentativt ved den afdæmpede, klassicistiske facade, og den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets velproportionerede og symmetriske volumen med halvvalmet tag og skorstene. Hertil kommer facadens detaljeringsgrad med refendfugede port- og endefag, hvide kordonbånd med frise og hovedgesims samt facadens asymmetrisk placerede portfag og den partielle vinduestakt nord og syd for portfaget. Tillige er der værdi i kontrasten mellem den detaljerige facade mod Storegade og de mere nedtonede gavle og gårdsider, hvor det enkle bislag er med til at understrege dette. Sidehusene har et enkelt arkitektonisk udtryk, til trods for deres forskelligartede åbninger, der fortæller om bygningens oprindelige, funktionelle brug, og tillige danner en kontrast til forhuset. Det vestligste sidehus er anderledes ved at være højere og have samme type vinduer som forhuset, og fungerer derved som en overgangsbygning mellem forhus og de øvrige sidebygninger. I forhusets indre knytter de arkitektoniske værdier sig til førstesalens ældre plandisponering med to separate lejligheder, hvor de repræsentative stuer er placeret mod gaden og vandet, samt trapperummet syd for porten med en ældre, prominent treløbstrappe og en ældre jernluge med håndsmedede beslag. Førstesalens overvejende traditionelle materialeholdning og de mange bevarede, ældre bygningsdetaljer med en- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf enkelte har en sløjfedetalje i øverste fylding, gerichter, brystningspaneler, lysningspaneler, stukkatørarbjeder og ældre indbygningsskabe bidrager alle til oplevelsen af en historisk bygning.

Læs videre om

• Grundtvigs Hus, Præstø
• Oremandsgårds Husflidsskole, Allerslev
• Præstø Rådhus og arrestbygning

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen