Oremandsgårds Husflidsskole, Allerslev

Vest for skolebygningen er der rejst en mindesten for Skovrider C. Rosthøj og hustru, der sammen med Vilhelmine Hage var blandt initiativtagerne til Oremandsgårds Husflidsskole.

Oremandsgårds Husflidsskole ligger ved vejen gennem skoven vest for landsbyen Kragevig. I dag fungerer bygningen som forsamlingssal ved foredrag, udlejning til bryllupper og huser endvidere den årligt tilbagevendende Oremandsgård Kammermusikfestival. Bygningen er opført i 1872 og tegnet af arkitekt Johan Schrøder. Husflidsskolen er en enlænget bygning med fremskudte sidepartier, den er opført i gul blank mur med brændt fuge og står på en muret sokkel. Taget er et heltag og dækket med skifer, det bærer to skorstene med sokkel og krave. På bygningens forside er der et bredt tagudhæng mellem de to fremskudte sidepartier og den centrerede indgangsdør er markeret af en overdækning med dekorativt udskårne detaljer af træ. På bagsidens tagflade ses en række på fem dobbelte ovenlysvinduer samt to ældre tagvinduer af støbejern. Bygningen er prydet med udskårne knægte og sternbrædder, mens murværket er dekoreret med blændingsfelter og smalle murede bånd i relief. På bygningens bagside er der et bredt udskud, der rummer udhus og ældre retirader. Udskuddets murværk står overkalket. Alle vinduer er ældre og alt træværk er malet grønt. I det indre rummer bygningens midterparti en stor, gennemgående forsamlingssal, der er en del af bygningens oprindelige plan. Sidepartierne indeholder birum, så som køkken, trapperum og toiletfaciliteter. Forsamlingsrummet er åbent op i loftetagen og har et lille galleri i den ene ende.

Den miljømæssige værdi ved Oremandsgård Husflidsskole knytter sig til bygningens beliggenhed i udkanten af skoven med hovedfacaden langs landevejen til Kragevig.De miljømæssige værdier ved Husflidsskolen forstærkes af det nyere udhus, der med sit enkle udtryk, volumen og materialer står i en let moderne og positiv kontrast til Husflidsskolen. Udhuset er opført hvor det tidligere udhus stod og er ikke omfattet af fredningen.

Bygningen er opført i historicistisk stil og sammenføjer forskellige historiske stilarter. De rigt udskårne trædekorationer i bygningens ydre har sandsynligvis forbillede i schweizisk alpebyggeri, mens loftkonstruktionen i den store forsamlingssal antyder inspiration fra vikingetidens langhuse. Det håndværksmæssige præg som bygningen har i sit udskårne træværk ligger i forlængelse af husflidsskolens oprindelige formål: at skulle inspirere eleverne til husflid og håndværk. Den grundlæggende tanke bag Husflidsskolen var at fremme håndværket i befolkningen i en tid, hvor industrialisering og masseproduktion vandt frem i stor stil. Bygningens overordnet symmetriske plan med en stor forsamlingssal fortæller også levende om at bygningen udover undervisningsbrug også brugtes til foredrag for lokalbefolkningen. Opbevaringsrum og retirader er placeret i udskuddet og er dermed praktisk adskilt fra bygningens hovedfunktioner.

I det ydre knytter de arkitektoniske værdier i Oremandsgårds Husflidsskole sig til bygningens konstruktion i gul blank mur med enkle dekorative elementer, skifertaget samt det dekorativt udskårne og grønmalede træværk. Endvidere knytter der sig arkitektoniske værdier til bygningskroppens udformning i to sidepartier og et midterparti, der samles af et stort heltag. Udover at omslutte hele bygningskroppen og sidepartierne, danner det et bredt tagudhæng foran bygningen mellem sidepartierne, der giver mulighed for at opsætte bænke i ly for vind og vejr. Med det brede tagudhæng dannes et beskyttet uderum, der danner en vellykket overgang fra fri luft til de indendørs rum. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den symmetriske plan med en stor forsamlingssal og birum i bygningens sidepartier, forsamlingssalens tagværk af mørkbejdset og rigt udskåret træværk samt til de bevarede ældre gulve, fyldingsdøre, ældre dørgreb og gerichter.

Læs videre om

• Petersgård
• Snertinge, Sværdborg
• Torvet 20, Præstø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen