Torvet 20, Præstø

Bygningen er opført i 1744 for skomager Michael Salomon Larsen, og selvom det er ændret på flere måder siden, er facaden mod Torvet stadig den oprindelige. I 1761 anvendtes bygningen til pakhus, lade og stald, og det havde da klinede tavl og stråtag. Inden 1801 blev det indrettet til beboelse og i 1832 gennemgik det en omfattende ombygning. Således fik det i sydsiden tilbygget en lude på seks fag, og taget blev teglhængt. Samtidig fik det to indgange fra gaden i stedet for én. I 1854 forøgedes luden med to fag. Af tidligere fotografier fra århundredets slutning fremgår det, at bindingsværket stod overkalket. Den østlige dør blændedes i 1967.

Bygningen indgår som en del af husrækken, på sydsiden af den brede gade som Torvet udgør. Bygningen er en etage og ni fag langt. Det er opført i bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og heltag i røde vingetegl. Soklen er sorttjæret, bindingsværket er rødt opstolpet og tavlene er kalket gule tillige med sugfjælen. I rygningen sidder en skuret skorsten med sokkel og gesims. I det vestligste fag sidder en nyere, grå og hvidmalet fyldingsdør med overvindue. Foran døren er et dørtrin der består af en halv møllesten. Foran tredje fag fra øst ligger tillige en halv møllesten. De resterende otte fag udgøres af nyere, hvidmalede tofagsvinduer. Mod haven udgøres de otte østligste fag af en grundmuret lude med sort sokkel, pudset og gulmalet murværk samt en gul sugfjæl . Det vestligste fag udgøres af den oprindelige ydervæg med overkalket bindingsværk og en nyere, hvidmalet listebeklædt dør med overvindue. Herover er en nyere taskekvist i flugt med ydervæggen. I tagfladen ses tillige en nyere fabrikskvist og en nyere taskekvist. Vinduerne er nyere, hvidmalede tofagsvinduer samt et nyere termovindue. Indvendigt udgøres det vestlige fag af en gennemgående forstuegang. Herfra er der adgang til boligen samt haven. I stueetagen er den oprindelige planløsning stort set bevaret, der er nyere køkken og bad. I nyere tid er der indsat en kvartsvingstrappe til tagetagen, som er nyindrettet med stue, værelse og toilet.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig placeringen ved byens brede torv. Torvets byhuse, i en og to etager, samt brostens- og pigstensbelægningen udgør i sammenhæng et usædvanligt homogent og traditionelt bymiljø.

Bygningen har kulturhistorisk værdi idet den er den ældst daterede bygning i Præstø. Bygningen repræsenterer byens tidlige og traditionelle byggestil i bindingsværk med gennemstukne bjælkeender. Bygningens bevarede oprindeligelige rumstruktur med to indgang fra Torvet, som kan aflæses ved den tilmurede dør foran den ene trappesten, vidner om en bebyggelse, der var ejet af byens lavere håndværkstand, så som rebslagere, fiskere og skomagere.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den homogene bygningskrop, som luden på bagsiden er en naturlig del af, samt til kontrasten mellem bindingsværksfacaden og bagsidens enkle, grundmurede lude. Facadens bindingsværk, taktfaste vinduesrække og ubrudte tagflade tegner et gedigent og traditionelt, ældre byhus. Indvendigt knytter de arkitektoniske værdi sig til den ældre planløsning med stuerne og den tidligere forstue placeret mod gaden, og de sekundære rum placeret i luden mod gården. Især den et fag brede gennemgående forstuegang med ældre bræddeloft og synlig bindingsværksgavl har stor arkitektonisk værdi. Tillige er der værdi i de synlige loftsbjælker og ældre loftbrædder, samt de ældre fyldingsdøre, revledøre og gerichter.

Læs videre om

• Hages Gaard (del af), Stege
• Mølleporten, Stege
• Stege gamle Byvold

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen