Kirketomten fra den middelalderlige Hals Kirke samt kirkegården er markeret med græsbevoksede jordvolde. I midten er rejst en mindesten for kirken. Brugen af Hals Kirke ophørte ca. 1730.
.

Den delvis synlige tomt efter Hals Kirke, der blev nedrevet ca. år 1800, indikerer, at kirken var opført som en teglbygning i gotisk stil, muligvis senere end Vesterø og Byrum Kirker. Der vides ikke meget om tilblivelsen af Hals Kirke, men dens tårn, der fungerede som sømærke frem til kirkens nedbrydning, er antageligvis en tilbygning af senmiddelalderlig oprindelse.

Sandflugten og de omfattende skovrydninger forårsagede i løbet af senmiddelalderen og renæssancen (ca. 1536-ca. 1650) store problemer i Hals Sogn, og i år 1600 blev det indberettet om sognet, at »Fast meget udaf Sand skal være fordærvet og ødelagt, saa at Sognepræsten der sammesteds stedse ikke har, hvormed han sig underholde kan«. Kirken forfaldt, og de sidste gudstjenester blev holdt ca. 1720. I dag er kirketomten og kirkegården bevaret som et fredet fortidsminde.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Læsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirker