Hans Petersens Gård, Reersø

Gården nævnes i 1801 som bestående af fire, endnu ikke sammenbyggede længer formentlig opført i anden halvdel af 1700-tallet. Stuehuset havde i begyndelsen af 1800-tallet otte fag murede tavl, tre skorstene, to stuer, to kamre og køkken med bageovn samt kølle til tørring og røgning af byg og malt. Gården er blevet til- og ombygget op gennem 1800-tallet, hvilket medførte at anlægget nu er lukket omkring en pigstensbelagt gårdsplads. I 1919 fik stuehuset tilbygget den korte, grundmurede fløj og i 1970'erne gennemgik stuehuset en omfattende istandsættelse. Der er ikke længere spor efter det oprindelige ildsted eller de tidligere skorstene.

Centralt placeret i Reersøs ældre landsbybebyggelse ligger Hans Petersens Gård, en firelænget, stråtækt bindingsværksgård med hvidkalkede tavl og sortopstolpet tømmer. Gårdens bjælker er alle gennemstukne på nær fire fag i stuehuset, hvor de ligger på tagremmen. Fra en tofløjet, sorttjæret kurvehanksbuet port i længen som ligger ud til vejen (øst) er der adgang til gårdspladsen, som omsluttes af stuehuset i nord, samt tre avlslænger. Gårdspladsen, som ikke er fredet, er pigstensbelagt, har synlige vandrender og hesterundgang, samt en vippebrønd med kampestenssat brøndhul. Stuehuset står mod gården på en sorttjæret kampestenssokkel med kraftig fodrem. Vinduerne er alle rødmalede, enkeltlags, torammede og seksrudede, og sidder i plan med ydervæggen. I tagfladens rygning sidder en nyere skorstenspibe tilsluttet en nyere, muret pejs. Gavlen mod vejen i øst er halvvalmet, med overgalv i bindingsværk. Mod haven i vest, er overgavlen beklædt med lodrette brædder. Midt på stuehusets facade findes en nyere, grundmuret tilbygning.

En støbt trappe fører fra gårdspladsen til hoveddøren, som er en ældre, tofløjet, rødmalet revledør med femrudet overvindue. I det indre er stuehuset efter en ombygning i 1970'erne præget af nyere overflader og installationer. Længst mod vest ligger toilet samt bryggers. Dernæst køkken og dagligstue som ligger ud for den korte, grundmurede tilbygning, der rummer to værelser. Længst mod øst er de tidligere mellem- og øverste stue slået sammen til en. Gulvene i stuerne er ældre plankegulve, mens køkkenet har nyere teglstensgulv. Stuehuset har synlige loftsbjælker som er beklædte, samt flere ældre døre og gerichter. Avlslængerne, som står på syldsten, er kendetegnet ved flere sortmalede revleporte og døre, samt flere ældre, rødmalede staldvinduer. I bindingsværket er der rester af udvendige sidebånd. En fodrem er flere steder malet på, og visse steder erstatter påsømmede brædder tidligere løsholter og udvendige sidebånd. De tre avlslænger anvendes aktuelt til opbevaring. Den østlige længe, som vender mod vejen, består af et større, åbent rum med kig til kip. De bærende konstruktioner er bevaret og i muren som vender mod porten ses lerklinede tavl. Den sydlige længe består af to kortere og ikke helt parallelle, sammenbyggede længer. Mod vejen i øst har længen en overgavl i bindingsværk, mens gavlene mod vest består af lodrette brædder. Den østlige del har tidligere fungeret som stald, hvor lofter samt flere spor efter båse er bevaret. Den vestlige del består af et større åbent rum, med kig til kip. De bærende konstruktioner er bevaret. Den vestlige avlslænge, som vender ud mod haven, har tidligere fungeret som lade. I det indre består længen af et til kip åbent rum. De bærende konstruktioner er bevaret. Mellem denne avlslænge og stuehuset findes en pigstensbelagt, stråtagsoverdækket smøge.

Kun få sjællandske landsbyer har i en grad som Reersø bevaret det typiske landsbypræg fra før udskiftningen af jorderne, med huse og gårde samlet i et landsbyfællesskab. Hans Petersens gård ligger som et vægtigt og velbevaret anlæg i dette fællesskab, og bidrager dermed til forståelsen og opretholdelsen af Reersøs historiske og ganske sjældent bevarede bebyggelsesmønster.

Gården er et velbevaret eksempel på Reersøs ældre landsbybebyggelse.

Gårdens arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til de fire bindingsværkslænger samlet omkring gårdspladsen, de ubrudte tagflader, alle udvendige åbninger i form af døre, vinduer, port og portgennemkørsel, samt smøgen til haven. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til stuehusets ældre døre og gerichter, samt til avlslængernes bærende konstruktioner.

Læs videre om

• Lerchenborg, Årby
• Løve Herreds Tinghus, Ørslev
• Selchausdal, Buerup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen