Lerchenborg, Årby

Oprindeligt lå der en hovedgård, oprettet 1704 under navnet Østrupgård på en del af Kalundborg Slots Ladegårds tidligere jorder, men i 1742 erhvervedes gården af general Christian Lerche (1692-1757). Han gjorde gården til hovedsæde i en større godssamling og skabte et herregårdsanlæg, hvor lade- og staldgård, hovedbygning og have blev bundet sammen til en storslået helhed over en gennemgående symmetriakse. Lerchenborg Gods er opført i 1743-53 af general Christian Lerche. Som ved andre af periodens herregårdsbyggerier indgik et eksisterende hus i planen. Den tidligere Østrup Hovedgård står faktisk inden i Lerchenborgs hovedfløj, og dette forklarer blandt andet de to ens hoveddøre til den indre gård, hvor facaden – ifølge barok-idealerne – burde have haft en pompøs midterportal, som det er tilfældet på havefacaden.

General Lerche var meget interesseret i kunst og havde dyrket sin kunst- og arkitekturinteresse ved rejser i Europa (han deltog som officer i felttog lige fra Mecklenburg til Sicilien), men det var dog blandt sine danske officerskolleger, han fandt den inspiration, som kom til at præge Lerchenborgs enkle og klare stil. Tre af landets betydeligste barok-arkitekter, Thurah, Eigtved og Häusser, var officerer som Christian Lerche, og der er da også iøjnefaldende påvirkninger fra disse tre professionelle arkitekter i general Lerches selvtegnede projekt på Asnæs, hvor slægtens jordegodser efterhånden var blevet samlet. Som assistance for de danske arkitekter, som virkede under kongerne Christian VI og Frederik V, indkaldtes i 1738 fra Frankrig den velanskrevne havearkitekt, Jean-Baptiste Descarrieres de Longueville. Også han var officer, og han mødte, næsten uundgåeligt, general Lerche. Mellem de to mænd begyndte snart et inspirerende samarbejde. I efteråret 1747 kom de Longueville til det næsten færdigbyggede Lerchenborg. Han gik i gang med at realisere og videreudvikle Lerches allerede skitserede plan for det store barok-anlæg. Sammen med bygherren og dennes gartner, Spaht, anlagde han haven, parken og lindealléerne, faktisk som vi i dag ser dem.

Lerchenborgs ydre er i barokstil, men den efterfølgende rokokoperiode satte sit præg på den indre udsmykning. I hovedfløjen vender rummene ud mod haven, og kun to stuer og den store havesal har også vinduer til den indre gård. Forbindelsen mellem værelser og sale er lagt "enfilade", dvs. i en lang række langs ydervæggene. Det giver fri vægplads og en perspektivisk virkning, når man ser ned gennem bygningen, hvor rummene træder frem i det stærke lysindfald fra de høje vinduer mod parken. Riddersalens vægge og det hvælvede loft er dekoreret med hvide stuk-relieffer, der passer til panelernes og skoddernes bemalinger i gråtoner med motiver fra Ovids metamorfoser. I disse stuer har H.C. Andersen været gæst i 1862 men vist kun en enkel dag. I gårdfacadens sidefronter fik general Lerche opsat to stentavler med latinske inskriptioner, hvor især den ene tolker hans livssyn og glæde ved det nye, smukke hus: QVID IN VITA OPTATIVS . QVAM IN PATRIA TERRA . IN PROPRIIS AEDIBVS . SVB DENSO TECTO . STILLICIDIVM AVDIRE NEC TVRBARI. "Hvad kan man bedre ønske sig her i livet, end i sit fædreland, i sit hjem, under tæt tag, uforstyrret at høre regnen falde." Siden 1985 har den 9. generation af Lerche-slægten boet på slottet. I dag er det Christian Greve Cornelius Knud Lerche-Lerchenborg som ejer Lerchenborg Slot. Han bor på slottet med sin kone og deres børn. Én af Christian Lerche-Lerchenborgs første opgaver på Lerchenborg Slot blev at fuldende barokstilen i slottets park. Her opsatte man i 1987 en vandkunst midt på parkens allé, som dermed satte prikken over i'et på Lerchenborg Slot's eventyrlige arkitektur.

Af væsentlige ændringer og ombygninger kan følgende nævnes:

1800-tallet: Lerchenborg var oprindelig samlet til en helhed ved røde tegltage over okkergule mure, således som ladegården endnu fremtræder i dag. I 1800-tallet hvidtes alle facader omkring cour d'honneur og staldgården, og de to gårdes røde tegltage udskiftes med skifer og sortglaseret tegl. Det gitterværk som oprindeligt adskilte cour d'honneur fra staldgården erstattes af stenborner med kæder imellem.

1950'erne: Dele af den nordre T-formede bygning indrettes til beboelse, mens der indrettes en lounge i den søndre sidefløj, samt en café i den søndre tværfløj. I den nordlige L-formede avlsbygning støbes et kornsiloanlæg.

1960'erne: Den søndre L-formede avlsbygnings vestlige længe får ny tagkonstruktion af limtræsbuer og undertag.

1970'erne: Den nordre tværfløj indrettes til godskontor, og lindetræsalléerne topkappes.

1970'erne og 1980'erne: På nær spisestuen indrettes den nordre sidefløj til beboelse. Den søndre T-formede bygning indrettes til skolebrug. Som del af en gennemgribende istandsættelse af haven genetableres lindebuehækken.

1990'erne: Den søndre L-formede avlsbygnings sydlige længe brænder. Tagkonstruktionen genopføres med stålskelet.

2006-2008: I den søndre sidefløj indrettes moderne gæsteværelser med bad og toilet.

Lerchenborg ligger på halvøen Asnæs, syd for Kalundborg by. Herregårdens jorder grænser op til Asnæsværket og Statoil Raffinaderiet, mens herregården umiddelbart omkranses af marker, den fredede Sneglehøj med iskælder, branddamme, lave hække og enkelte bygninger, herunder porthuse, lade, smedje og mindre husmandssteder. Lerchenborg er anlagt efter et barokt inspireret, symmetrisk mønster over en øst-vest gående hovedakse som udspringer i midterfløjens centralt placerede havesal. Fra facaden, som vender mod haven, løber aksen først gennem parterrehaven som indrammes af en lindeløvgang, en såkaldt berceau, dernæst gennem havens og parkens hovedallé. Havesiden er Lerchenborgs rigest udsmykkede, da den oprindelige tilkørselsvej var fra øst, ad alléen gennem park og have. Fra gårdsiden løber hovedaksen mod vest gennem tre gårdanlæg. Først gennem cour d'honneur, æresgården, som ligger omkranset af hovedbygningens midter- og sidefløje. Dernæst gennem staldgården der er adskilt fra cour d'honneur af stenborner med kæder imellem. Mod vest lukkes staldgården fra ladegården af to T-formede bygninger der tidligere fungerede som herskabsstalde, samt af en smedejernsport. Længst mod vest ligger ladegården som omkranses af to L-formede avlsbygninger. Gårdanlægget er imponerende i sin udstrækning og signalerer tydeligt med bygningsform, detaljeringsgrad og gårdenes intimitet, den fra vest stigende fornemhed. En tværgående akse, som afsluttes af alléer i nord og syd, løber mellem cour d'honneur og staldgården. Hoved- og tværakse fortsætter videre ud i de nu offentligt ejede veje, og binder således anlægget til det omkringliggende landskab, hvilket også var en del af den oprindelige tanke. Lerchenborgs fredede bygninger og objekter er følgende: Hovedbygning bestående af midterfløj (1) og to lavere sidefløje (2 og 3) med korte tværfløje (4 og 5). To T-formede bygninger omkring staldgården (6 og 7), to L-formede avlsbygninger omkring ladegården (8 og 9) samt slotsparkens lindeallésystem og lindebuehæk med skulpturer (10). Til Lerchenborg hører også den fredede Sneglehøj med iskælder, beliggende 200 meter nordøst for hovedbygningen. Denne er en selvstændig fredningssag, og derfor ikke behandlet i det følgende. Hovedbygning, midterfløj. Symmetrisk opbygget, grundmuret, pudset og hvidkalket bygning i to etager med kælder. Taget er et helvalmet skifertag af rektangulære plader, hvorpå der i tagryggen sidder fire kobberinddækkede skorstenspiber med sokkel og udkragning. I taget er endvidere placeret fire kviste samt fire nyere ovenlysvinduer. Mod cour d'honneur har bygningen en midterrisalit samt to siderisalitter, alle med sandstensudsmykkede frontispicer. Gårdsiden har tætsiddende, opsprossede korspostvinduer på begge etager, hvoraf risalitternes er sandstensindfattede. Gårdsiden har to symmetrisk placerede hovedindgange som begge indrammes af sandstensportaler. Adgangen foregår af to svungne ligeløbstrapper med kraftige balustre og brede hovedreposer. Dørene er dobbelte fløjdøre af egetræ med rokokofyldninger.Facaden har samme etage- og risalitinddeling som gårdsiden, dog er alle vinduer sandstensindfattede. Risalitternes vinduer har profilerede fordakninger og brudte segmentfrontoner. En centralt placeret, tofløjet glasdør giver adgang til midterfløjens havesal. Døren er indrammet af en rigt udsmykket sandstensportal og trappeanlægget udgøres af en dobbeltløbstrappe med kraftige mæglere, balustre og vangesnirkler. Gavlen mod nord har to blændede vinduer, mens der i gavlen mod syd, i faget som grænser op til sidefløjen, er placeret en nyere trætrappe som leder ned til haven. I det indre er midterfløjen struktureret omkring den i hovedaksen, centralt placerede, gennemlyste havesal. Stuer og sale ligger en filade mod havesiden. Dermed er det muligt at se fra den ene ende af midterfløjen til den anden, og videre ud i haven. Lerchenborg er en af de første herregårde, hvor de mest repræsentative rum er placeret i stueplan og ikke på førstesalen. Stuer og sale har symmetrisk placerede pejse og kaminer, som alle farvemæssigt er afstemt efter det pågældende rum. Midterfløjen har bevaret sit rigt ornamenterede og farvesatte rokokointeriør, domineret af nuancer i grøn, hvid, grå, rød og guld. Loftet er generelt udsmykket med hvide rocaillestukkaturer, mens gulvet er et mønsterlagt parketgulv. Alle vinduer har forsatsruder. Hovedbygning, nordre sidefløj. Grundmuret, pudset og hvidkalket bygning i én etage med kælder og midterrisalit. Det helvalmede tag består af sekskantede skifferplader. I tagryggen sidder fem kobberinddækkede skorstene med sokkel og udkragning. Trappen fra cour d'honneur, som fører til hoveddøren, er en nyere betontrappe med enkelt gelænder i smedejern. Hoveddøren indrammes af en sandstensportal. I tagfladen som vender mod cour d'honneur sidder fire ældre ovenlysvinduer, mens der i tagfladens som vender mod haven sidder tre ældre kviste, samt flere ældre ovenlysvinduer. En nyere trætrappe er placeret i havesiden. I det indre er den nordre sidefløj, på nær spisestuen, blevet gennemgribende moderniseret i 1970'erne og 1980'erne med nyere plankegulve, forsatsruder og vindueskarme af sten. Bygningen er indrettet med bibliotek, samt beboelsesafsnit med nyere køkken og dagligstue med åben pejs. Vinduerne mod haven har forsatsruder med blyindfattede glasmosaikker fra 1860'erne af indfarvet og malet glas, som forestiller henholdsvis et tidselmotiv og seks jagtmotiver. Spisestuen, som står i direkte forbindelse med midterfløjen, har ligesom salene i hovedfløjen et udsøgt, oprindeligt rokokointeriør med blænddøre, centralt placeret spejl, brystpanelering og hvælvet loft med rocailleornamenter. Gulvet er mønsterlagt parketgulv. Farvesætningen er holdt i hvid, grå, grøn og guld.

Hovedbygning, søndre sidefløj: Bygningen har samme facade- og tagstruktur som den nordre sidefløj, dog sidder der otte mindre ovenlysvinder i tagfladen som vender mod gården. I tagfladen mod haven sidder fem kviste samt fire mindre tagvinduer. Trappen fra cour d'honneur er den originale sandstenstrappe med smedet gelænder. Riddersalen , som står i direkte forbindelse med midterfløjen, har mønsterlagt parketgulv, hvide vægge og hvidt hvælvet loft med udsøgt og righoldig rocailleornamentstukkatur. Brystpaneler, døre, karme, gerichter, vinduesnicher og begge sider af vinduernes skodder er udsmykket en grisaille, med scener fra Ovids metamorfoser.I bygningen ligger ligeledes flere nyistandsatte gæsteværelser med bad og toilet. Stuen længst mod øst blev istandsat i 1950erne og fungerer som lounge, med pudsede vægge og lofter, enkel stuk, plankegulve og åben pejs tegnet af Finn Juhl. Hovedbygning, nordre tværfløj: En etages, grundmuret, pudset og hvidkalket bygning med helvalmet sortglaseret tegltag samt midterrisalt mod gården. Indgangen er placeret i sidste fag, tættest på sidefløjen. I tagfladen mod gården sidder syv mindre ovenlysvinduer, mens der i tagfladen mod haven sidder otte nyere ovenlysvinduer. Tværlængen er indrettet til kontorhold og alle overflader er nyere. Der er linoleum på gulvet, glasvæv på væggene samt nedhængte systemlofter. Hovedbygning, søndre tværfløj. Til forskel fra den nordre tværfløj er der indgange i første og andet fag fra sidefløjen, samt to døre i den sydlige gavl. Desuden har taget tre hvidtede skorstene med udkragning og sokkel. I taget sidder flere mindre støbejernsvinduer. Tværfløjen blev i 1958 indrettet til café med tilhørende køkken, som senere er blevet moderniseret. Caféen er dekoreret med kakler fra Royal Copenhagen, har pudset loft og vægge, samt terrazzogulv. Nordre T-formet bygning. Grundmuret, hvidkalket bygning i en etage med helvalmet, sortglaseret tegltag mod staldgården og rødt tegltag mod ladegården. Taget i den sydlige længe er delvist understrøget og på loftet er flere oprindelige trækonstruktioner bevaret. Den sydlige længe indeholder garager samt de tidligere herskabsstalde med bevarede bokse, brolagt gulv og travertinfriser på væggene. I den nordlige længe har tagfladen som vender mod staldgården seks nyere kviste, mens tagfladen mod haven har tre. Dele af den nordlige længe blev i 1950'erne indrettet til beboelse med parketgulve, skydedøre og åben pejs, samt travertin på gulvet i gangen. Søndre T-formet bygning. I det ydre som den nordre T-formede bygning. Bygningen er indrettet til skolebrug og er præget af nyere overflader på gulv, loft og vægge. I den sydlige længes sydvendte tag sidder tre nyere kviste med tegltag, samt flere nyere ovenlysvinduer. Den nordlige længe, som er indrettet til musiklokale samt gymnastiksal, har en bærende konstruktion af stålbuer samt lofter beklædt med træbeton. I den nordlige længe ses bag den facade som vender mod staldgården en oprindelig, cirkelformet udsmykning fra 1751. Nordre L-formet avlsbygning. En etages grundmuret, gulkalket bygning med røde, helvalmede tegltage, hvidpudset gesims og gulkalket kvadresokkel, som omslutter den nordlige del af ladegården. I taget på den nordlige længe findes mod gården fire tagskæskviste med hejselemme. I taget på den vestlige længe findes en tagrytter til en kornelevator. Taget er delvist understrøget. I længen mod vest står et in-situ støbt kornsiloanlæg. Her er de oprindelige konstruktioner med bjælkelag, spær og lægter bevaret, dog er bjælkelaget kappet og bjælkeenderne nu fastgjort til betonsiloens vægge. Længen mod nord var tidligere stald for 300 køer. I denne længe er etageadskillelsen af træ bevaret. Den vestlige del af den nordlige længe har støbt gulv og konvektorer langs væggene. Den oprindelige, bærende trækonstruktion er bevaret og står hvidkalket. På loftet er der ligeledes støbt gulv, ligesom de bærende konstruktioner er synlige. Den østlige del af den nordlige længe er indrettet med forskellige mindre rum og har på loftsetagen spor efter 17 karleværelser. Søndre L-formet avlsbygning. I det ydre som den nordre L-formede avlsbygning, dog brændte den sydlige længe i begyndelsen af 1990'erne og har derfor fået et nyere tegltag samt en stålskelet-tagkonstruktion. Bygningens ydermure er de oprindelige. Den sydlige længe har støbt gulv og rummer halmfyr og halmballer til fyring, samt skolens formningslokale. Længen mod vest har en bærende konstruktion af limtræsbuer samt undertag fra 1960'erne og er indrettet til smedje, maskinværksted og tømmerværksted. Slotsparkens lindeallésystem og lindebuehæk med skulpturer: Umiddelbart øst for hovedbygningens midterfløj ligger parterrehaven, som er indrammet af en lindeløvgang med svungne og knækkede linjer. Parterrehavens oprindelige, kunstfærdigt indrammede bede er i dag markeret af græspartier. Lindeløvgangen blev anlagt som "Det grønne Lerchenborg", det vil sige som en buehæk med mure, vinduer, portåbninger og pavilloner. I nicherne og i vinduerne stod statuer, vaser og urner, hvoraf flere er bevaret. De klippede løvmure brydes ud for hovedaksen, hvorfra der mod øst er frit kig videre ud af den bevarede hovedallé. Denne er en af slotsparkens tre parallelle lindealléer, hvoraf den nordlige er dobbelt. Buehækken, samt allérnes form og udstrækning korresponderer med bygningskroppenes.

I en større sammenhæng ligger Lerchenborg fysisk og visuelt klemt mellem Asnæsværket og Statoil Raffinaderiet, hvis bygningskomplekser skæmmer de ellers intakte akser og sigtelinier. Bevæger man sig tættere på, ligger de fredede bygninger relativt frit i landskabet, og det er muligt at danne sig et overblik over både det oprindelige anlægs samlede volumen, samt de enkelte bygningers relationer til hinanden. Den oprindelige hovedakse som fører gennem park og have, samt gennem ladegård, staldgård og cour d'honneur for at ende i midterfløjens centralt placerede havesal, er imponerende i sin udstrækning, og af unik miljømæssig værdi.

Lerchenborg er, som et af Danmarks mest helstøbte herregårdsanlæg fra 1700-tallet, et enestående vidnesbyrd om godsejernes økonomiske og sociale status under 1700-tallets enevælde, samt om barokarkitekturen og rokokointeriøret som repræsentativ magtmanifestation.

Hovedbygningen med midterfløj, sidefløje og tværfløje. I det ydre er alle tage, facader, havesider og gavle med deres symmetriske og aksefaste opbygning, unikke sandstensudsmykninger, vinduestakten og majestætiske indgangsportaler af meget høj arkitektonisk værdi. Hovedgreb, bygningsvolumen og bygningernes interne relationer, materialeholdning, farvesætning og detaljerigdom har derfor en enestående arkitektonisk værdi. I det indre er midterfløjens planløsning og rumforløb, herunder koblingen til sidefløjenes spisestue og riddersal unik, ligesom midterfløjens indre overfladers materialevalg og forarbejdning, udsmykninger og farvesætning er enestående. I sidefløjene er det spisestuen og riddersalen hvis materialeholdning og udsmykninger korresponderer med hovedfløjens, som rummer umistelige arkitektoniske værdier. Hertil kommer den nordre sidefløjs unikke glasmosaikker.

De to T-formede bygninger: De arkitektoniske værdier knytter sig til den T-formede planstruktur og den ydre fremtoning, herunder materialeholdning og farvesætning, samt tagform. I den nordre T-formede bygning er især de bevarede herskabsstalde samt oprindelige tagkonstruktioner arkitektonisk interessante. I den søndre T-formede bygning er udsmykningen i den indvendige gang fra 1751 et væsentligt historisk vidnesbyrd.

De to L-formede avlsbygninger: De arkitektoniske værdier knytter sig til bygningernes ydre fremtoning, herunder de store tagflader som brydes af tagskægskvistene, farvesætningen samt til den oprindelige materialeholdning i tag, murværk og bærende konstruktioner.

Slotsparkens lindeallésystem og lindebuehæk med skulpturer: Lindealléer og lindebuehæk danner tilsammen et enestående landskabsarkitektonisk kompleks, som på effektfuld vis indrammer, og giver adgang til, Lerchenborg. Den arkitektoniske værdi knytter sig til formsprog og placering af træer og alléer, samt til udsmykningen med statuer.

Læs videre om

• Adelgade 10, Kalundborg
• Adelgade 19, Kalundborg
• Løve Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen