Adelgade 10, Kalundborg

Det var Esben Snare, der slog stregerne i sandet og tegnede bymurene, voldanlægget og gaderne i den by, der skulle bygges i forbindelse med hans borg. Går man op i Højbyen, finder man Adelgade og de to gader op langs bymuren præcis der, hvor Esben i sin tid bestemte, de skulle ligge. Dette bindingsværkshus er dog bygget langt senere nemlig i 1739-40 af tidl. forpagter af Kalundborg Slots Ladegård Ulrich Christian Wulff. Et gulkalket hus med høj tjæret sokkel af marksten. Langs Munkesøgade og Rådhusstræde er der en havemur fra starten af 1960erne. Hoveddøren er en fin tofløjet rokokodør med overvindue. Huset blev gennemrestaureret i 1960 af arkitekten H. H. Engquist. I den forbindelse gravede man også ud til kloak på nordsiden af det nuværende hus, hvor man opdagede levn fra den store brand i 1617 som bl.a. hærgede byens middelalderhuse. Heraf kan man formode at der har været bebyggelse på grunden. I 1397 var ridder Herman Flemming høvedsmand på det kongelige slot. Han skænkede, til opretholdelse af et stort legat til Sct. Annae alter i Vor Frue Kirke, gårde i og uden for byen, men også den gård vest næst for bispegården. Med al sandsynlighed henvises der til forgængeren for det nuværende hus i Adelgade 10. I 1538 blev borgmester Rasmus Jensen ejer af gården og i 1775 købte kammerherre Chr. A. Massau von der Osten og hans gemalinde Frederikke C. L. Skeel gården. Her boede de en årrække og førte et festligt liv. De var bl.a. med til at holde kongens fødselsdag den 29. januar 1772, hvor en særlig indbudt kreds af officerer, borgmestre, rådmænd og byens førende købmænd mødtes kl. 13 i Adelgade 10 til et overdådigt festmåltid. Gården var også betydelig større end i dag. Bygningen strakte sig over de to nærmeste nabohuse med vest (nr. 12 og 14). Den fine gadedør har passet bedre til den store gård, hvor den i dag kan virke overdimensioneret til husets størrelse.

Byhuset er beliggende i Højbyen ved pladsen øst for Kalundborg Kirke. Haven bag huset er omkranset af gulkalkede mure. Op mod den vestlige mur findes et tidligere vaskehus, der i dag er indrettet til værksted. Ifølge ejer er der pigstensbelægning under størstedelen af havens beplantning. Have og vaskehus er ikke omfattet af fredningen.

Huset er otte fag langt og opført i bindingsværk med gennemstukne bjælker og højt styrterum. Huset er gulkalket over stok og sten og sat på en tjæret sokkel af marksten. Det bærer et teglhængt heltag. Mod gaden har huset i det østligste fag en tofløjet rokokodør med dekorativt opsprosset overvindue. Nyere tofløjede enkeltlagsvinduer med fire ruder er sat i 3.-8. fag. Fra gaden er der nedgang til et kælderrum, der har lerstampet gulv, kampestensvægge og synlig bjælkekonstruktion med bræddeloft. Den fritstående østgavl står, ligesom gadefacaden, i bindingsværk kalket over stok og sten, denne gavl har i loftsetagen to småsprossede vinduer.

Husets haveside er en bred grundmuret lude, hvor der midtfor er isat en nyere dør med rude i øverste halvdel. Døren flankeres på hver side af tre vinduer, der er af samme type som dem i gadefacaden. Fra havesiden er der gennem to skråtstillede træluger nedgang til husets andet kælderrum, der har et oprindeligt pigstensgulv og kampestensvægge. Loftet er et betondæk. I den nordvendte tagflade ses tre ovenlysvinduer og en skorstenspibe fra nyere tid.

Bygningens interiør har træk af en ældre ruminddeling med to stuer mod gaden og sekundære rum mod gården (kammer, stue, køkken, bad og gang) samt en smal gennemgående forstue med trappe til loftsetage langs vestgavlen. Forstuen har teglgulv af ældre gule tegl. Interiøret præges af de oprindelige fyldingsdøre med oprindelige greb, låsekasser og dørskilte samt stærkt profilerede gerichter fra 1700-tallet. Rummene har yderligere fyrretræsplankegulve og bræddelofter med fritliggende bjælker. Væggene er tapetserede. De nyere enkeltlagsvinduer (forsatsruder: plexiglas med vrider) mod gaden er monteret med vindueskroge fra 1700-tallet, disse er muligvis genbrugt fra husets tidligere vinduer. Loftsetagen er udnyttet til gang og tre soveværelser. Bygningen er opført til beboelse og bruges også som sådan i dag.

Når man nærmer sig Kalundborg Kirke fra Torvet ses bygningen på højre hånd i en fornem placering ved den åbne plads øst for kirken. Her indgår den i gadeforløbets række af forskelligartede ældre bygninger, der er karakteristisk for Højbyen i Kalundborg. Den fornemme placering accentueres yderligere af at nabohuset, Adelgade 8 tidligere har fungeret som byens rådhus. Imellem de to bygninger ligger slippen, Rådhusstræde, der følger den østlige havemur. Bag huset er der en mindre have, der med plæne, blomster, frugttræer og pigstensbelægning harmonerer godt med husets dimensioner og udtryk.

Husets kulturhistoriske værdi knytter sig til dets centrale placering i Højbyen, hvis historie går tilbage til Esbern Snares grundlæggelse af købstaden Kalundborg omkring 1170.Ved grundlæggelsen blev Adelgade udlagt til den nye købstads hovedgade, der forbandt borganlæggene henholdsvis øst og vest for byen. Kirken blev anlagt på højdedraget syd for hovedgaden.

I eksteriøret knytter de arkitektoniske værdier sig til gadefacadens rokokodør og husets oprindelige materialeholdning. Der opstår tillige et spændende kontrastforhold i samspillet mellem de enkle materialer og dørens udprægede detaljerigdom. Forholdet mellem døren og den tætte række af vinduer skaber yderligere et modspil, der giver facaden liv. Dette modspil bliver samlet af husets ubrudte tagflade af ældre røde vingetegl.

I interiøret ligger de arkitektoniske værdier i stueetagen. Det er således ruminddelingen med stuer mod gaden og sekundære rum mod haven, døre, låsekasser, greb, hængsler og gerichter fra 1700-tallet, de fritliggende bjælker, bræddelofter og plankegulvene, der udgør de vægtigste arkitektoniske værdier. Ligeledes udgør gulvbelægningerne i begge kælderrum, lerstampet gulv og pigstensbelægning arkitektoniske værdier.

Læs videre om

• Adelgade 13, Kalundborg
• Fredning Kordilgade 13, Kalundborg
• Schou's Hus, Kalundborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen