Adelgade 13, Kalundborg

Huset er fra starten af 1600-tallet og bygget til beboelse. Her har der boet mennesker med hovedvægt på byens bedre håndværksfolk. I 1645 flyttede væver Rasmus Hansen ind, i 1809 vævemester Andreas Schøder og i 1876 overtog skomager Anders Christian Nielsen Skjersheden huset. Nationalmuseet overtog huset i 1941 og istandsatte huset sammen med Kalundborgs arkitekt Hemmeth. Bygningen har en del fine og kreative løsninger, bl.a. har man brugt nogle af de gamle bjælker fra Kalundborg Slot. I kælderen findes en hyggelig gildesal med hvælvede lofter, klinkegulv, brændeovn og synlige munkesten i væggen. Adelgade er Kalundborgs oprindelige hovedstrøg, anlagt omkring år 1170, med købmandsgårde og forretninger der skabte en intens stemning i Højbyen. Huset er sandsynligvis bygget samtidig med det næsten identiske nabohus i nr. 11.

Af væsentlige bygningsændringer kan følgende nævnes:Antagelig i 1870erne: Mod Adelgade omsættes nederste stokværk i grundmur, og udkragningen af det øvre stokværks bindingsværk forsvinder.

1977-79: Husets gårdside bliver i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse og ombygning omsat i grundmur, dog bevares fragmentariske dele af en tidligere højstolpevæg. Samtidig blev et grundmuret udskud revet ned og erstattet af en svalegang.

Det tidligere købmandshus ligger i den historiske Adelgadebebyggelse, overfor C. Th. Sørensens parterreanlæg på Vor Frue Plads, ganske nær domkirken.

Bygningen er et fem fag langt, muret hus i to etager med høj kælder. Taget er et teglhængt, opskalket heltag i nyere, røde sten. I rygningen sidder en skorstenspibe med udkragning og kraftig sokkel. Mod gaden er nederste etage grundmuret over en sokkel af kampesten. Øverste etage er i bindingsværk med murede tavl. Stolperne hviler på en enkel kordongesims i beton, som bærer spor af forskallingsbrædderne, mens stolperne mod den profilerede hovedgesims afsluttes af tagskægsknægte med udskårne volutter og akantusblade. Vinduerne er torammede og trerudede, mens kælderens er torammede og torudede. Vinduer, hovedgesims og knægte er hvidmalede. Kælderetagen er malet rødbrun, mens resten af huset mod gaden er gulkalket. I tagfladen mod gaden sidder et enkelt, ældre støbejernsvindue. Adgangen til huset finder sted af en granittrappe med smedejernsgelænder, som er placeret i facadens venstre fag. Hoveddøren er en nyere tofløjet fyldningsdør med dobbelte slaglister og trerudet overvindue. Nedgangen til kælderen finder sted af en centralt placeret trappe med granittrin. Døren til kælderen er en nyere, tofløjet dør af lodretstående brædder. I tagfladen mod gården sidder to nyere, brede taskekviste med træ på flunkerne og tredelte, torudede vinduer. Gårdsiden er ligesom facaden gulkalket og har en nyere, hvidmalet, søjlebåren svalegang i træ, uden nedgang. Adgangen til gårdsiden finder sted ad en nyere, tirudet fyldningsdør. I det indre har kælderen et ældre, støbt loft. I væggene træder kampestenene frem på en hvidmalet grund, mens endevæggene er nymurede og nypudsede. Kælderen har et nyere flisegulv. I stuen og på førstesalen er de oprindelige træbjælker og stolper frilagte. Enkelte har bevarede knægte. De koblede vinduer, gulve, lofter, vægge, døre, gerichter og badeværelser er alle nyere. Tagetagen har nyere overflader samt synlige, hvidmalede hanebånd.

Bygningen indgår som et væsentligt led i den historisk dominerede Adelgade-bebyggelse omkring kirken og dennes forplads.

Bygningen indgår som et interessant kulturhistorisk led i Adelgades tidligere funktion som byens vigtigste handelsstrøg.

Bygningens arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til facadens komposition med vinduessætning, gesimser og synligt bindingsværk, til den høje kælder, kældernedgangen og trappen, samt hoveddøren. Dertil kommer tagfladen og den generelle materialeholdning. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de bevarede, oprindelige bjælker, stolper og knægte, samt til kælderens kampestensvægge.

Læs videre om

• Apoteket, Kalundborg
• Den gamle Rektorbolig, nu ligkapel, Kalundborg
• Sejerø Kirkelade, Sejerby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen