Fredning Kordilgade 13, Kalundborg

Dette hus har været beboet af borgere som skomagere og rebslagere. De første bygninger på grunden er fra omkring 1650, men først i 1682 kender man en ejer; skomager Jens Nielsen. Forhus og sidehus er fra 1850 opført af rebslagermester Jørgen Bentzen, som siden blev overtaget af hans barnebarn rebslager Jørgen Peter Bentzen. Baghuset er det ældste og er fra 1650 dog er vinduer og andet udskiftet i midten af 1700-tallet. Familien Bentzen havde huset til 1981. Huset har på sjælden vis overlevet store ombygninger og ændringer fra 1850 til 1982. Baghuset er et af gadens ældste og hører konstruktivt sammen med baghuset i nr. 15. I gårdhaven står et flot og gammelt pæretræ i skellet ind til nr. 15.

Forhuset er opført i 1850 af rebslagermester Jørgen Bentzen. Samme Bentzen opførte sidehuset i bindingsværk, der siden er omsat af hans barnebarn Jørgen Peter Bentzen. Baghuset stammer fra omkring 1650, men er noget ændret med nye vinduer osv. i midten af 1700-tallet. Huset stod, indtil ombygningen i 1982, fuldstændig uændret fra opførelsen. I det østligste fag var en gennemgang til gården med bræddegulv og optrin i gangens midte, hvor den desuden var lukket af en dør. Fra denne forstuegang var dør til et ét fag bredt butiksrum, der mod nord stod i forbindelse med køkkenet, hvori der var et stort åbent ildsted, i hvilket der senere blev indbygget et støbejernskomfur. Fra køkkenet var der nedgang til kælderen. I stueetagen var desuden en to fags stue mod gaden og et noget mørkt rum mod gården. Fra forstuegangen var der også opgang til anden etage, der indeholdt to fine stuer mod gaden og et mindre værelse mod gården samt et øjensynligt senere indrettet køkken. Bag trappen var et blindt rum, der ved en lem i gulvet og i loftet gav mulighed for at ophejse varer fra forstuegangen til loftet, der antageligt har været oplagsrum for rebslagerforretningen. Husets kælder har sandsynligvis hidrørt fra det ældre hus på grunden, hvis opførelsestid må ligge hinsides år 1700. Baghusets underetage har været anvendt til bryggers med en indmuret kedel og et åbent ildsted samt til brændehus. I overetagen var en lejlighed; i 17- og 1800 årene brugt som aftægtsbolig. Baghuset hører konstruktivt sammen med baghuset i nr. 15, med hvilket det har udgjort ét stort hus.

Ejendommen, der består af et forhus og et sidehus (bygning 1), et baghus (bygning 2) og et udhus (bygning 4), ligger på nordsiden af Kordilgade, på den del der fungerer som Kalundborgs gågade. Matriklen er langstrakt og meget smal (fire fag som forhuset) og strækker sig fra Kordilgade op ad det kraftigt stigende terræn til Møllebakken.

Bygning 1: Forhuset er fra 1850, det er to etager højt og opført i senklassicistisk stil. Det er opført af grundmur og har teglhængt opskalket saddeltag. Centreret i tagfladen sidder en taskekvist med tegltag. I rygningen sidder en muret, kalket skorstenspibe med sokkel. Den fire fag lange facade er pudset og gulkalket, den høje pudsede sokkel, hvori kældervinduerne sidder, er gråmalet. Vinduerne i stueetagen har profilerede indfatninger trukket i puds. Mellem etagerne er en simpel kordongesims, og mod taget er facaden sluttet med en profileret gesims, ligeledes trukket i puds. Indfatninger og gesimser er hvidkalkede. Adgangen til bygningen sker i det østligste fag ad en fire trin høj granitstenstrappe med et simpelt smedejernsgelænder. Døren er en tofløjet trefyldingsdør med bosserede over- og underfyldinger og en høj rektangulær midtfylding. Vinduerne er nyere korspostvinduer med todelte underrammer, med termoglas. Husets bagside er gulkalket med en simpel gesims af tre udkragende skifter. Centralt i tagfladen sidder en taskekvist, som på gadesiden, til venstre herfor sidder to nyere ovenlysvinduer. Vinduerne på 1. sal er trerammede og tredelte i de to midterste fag, det sidste vindue er torammet og tredelt. I stueetagen sidder et trerammet, tredelt vindue og en tofløjet revledør med et lille rektangulært vindue i venstre fløj. Alle vinduer og døre er grønmalede. Sidehuset, der spænder mellem for- og baghus mod vestre skel, er ligeledes fra 1850. Det er en etage højt, grundmuret og med ensidigt hældende tegltag. Øverst er sidehuset afsluttet af en nyere forbindelsesgang i hele bygningens udstrækning. Forbindelsesgangen har glaspartier mod øst, og er afsluttet med et ensidigt hældende tegltag. Forhus og sidehus er inddelt med et erhvervslejemål i stueetagen, hvor der fra det tidligere køkken er adgang til beboelsen på første sal samt i tagetagen. I den nordlige del af sidebygningen er indrettet et nyere badeværelse. I stueetagen er der pudsede lofter og nyere parketgulve, undtaget i det tidligere køkken, hvor der er plankegulve. Dørene er trefyldingsdøre med fine gerichter, messingkrydsgreb og messing nøgleskilte. I køkkenet er bevaret et stort åbent ildsted og via en lem i gulvet er en nedgang til kælderen, der strækker sig under bygningens sydlige del mod gaden. Trappen er muret og kalket, undtaget trinfladen, der står i rød tegl. Væggene er af kampesten. Fritstående træsøjler understøtter bjælkelaget, hvorimellem loftsbrædderne ses. Gulvet er beton. Kældervinduer er oprindelige med et lag glas. Sidehusets førstesal rummer en forbindelsesgang med nyere overflader; trægulv, bræddeloft, muret vestvæg med rester af bindingsværk samt limtræsdrager under vinduespartierne. Forhusets førstesal rummer en stue samt et nyere køkken og bad. Der er pudsede lofter og vægge, gulvet er det originale bræddegulv. Der er bevaret trefyldingsdøre med messinggreb. En kvartsvingstrappe uden stødtrin fører op til tagetagen. Tagetagen rummer to værelser samt et nyere badeværelse. I værelserne er der synlige hanebånd, og loftet er pudset imellem disse.

Bygning 2: Baghuset er to etager højt. Det er fem fag langt, opført i bindingsværk, gulkalket over stok og sten og har et teglhængt opskalket saddeltag. Centreret i den sydlige tagflade sidder en taskekvist med tegltag. I den nordlige tagflade sidder en høj, muret, kalket skorsten samt to støbejernsvinduer. Baghuset, der ligger gravet ind i skrænten mod nord, hører til Kordilgades ældste, og hører konstruktivt sammen med baghuset i nr. 15, da de tidligere udgjorde én stor bygning. Underetagens øst, nord, og vestvæg er opført i marksten, mens sydvæggen mod gården er af flensborgsten. Øvre etage er i bindingsværk, rejst på fodrem med gennemstukne bjælketappe. På grund af terrænstigningen mod nord har baghusets stueetage kun lav etagehøjde. I underetagen er torammede, todelte vinduer og en ældre revledør, mens overetagen har korspostvinduer med firedelte over- og underrammer. Vinduer er hvidmalede og revledøren er grønmalet. Husets bagside er også af bindingsværk, gulkalket over stok og sten, der hviler på kampestensvæggen nedenunder. Som på gårdsiden er der gennemstukne bjælketappe. I det vestligste fag sidder en nyere grønmalet dør, og der sidder to torammede, seksdelte vinduer med forsatsruder, samt et ældre firerudet, blysprosset vindue, hvis bunde består af blæste, opklippede glas, (har oprindeligt siddet i det vestligste fag mod syd). I gavlen mod vest sidder øverst to torammede, seksdelte vinduer med forsatsruder. Baghuset rummer et erhvervslejemål i stueetagen og på 1. sal. Tagetagen anvendes til gæsteværelser for boligdelen. Stueetagen består af et vindfang, der rummer en nyere trappestige samt det oprindelige ildsted, foran dette er det oprindelige pigstensgulv bevaret. Øvrige gulve er nyere teglstensgulve. Vægge er hvidkalkede, også dem af marksten. Der er synlige oprindelige bjælker og loftsbrædder. Overetagen rummer en baggang, hvorfra der er udgang til haven. Via en lem i gulvet er der endvidere ad en støbt trappe nedgang til en vandrende fra Mølleåen. Desuden rummer baghuset ét stort rum (oprindeligt to rum), hvor det åbne ildsted også er bevaret. Vægge er hvidkalkede, der er synlige loftsbjælker og pudsede lofter herimellem. Gulve er nyere bræddegulv. Vinduerne har bevaret oprindelige stormkroge og anverfere, men har nyere forsatsruder. En dør med elegante 1600-tals beslag og låsetøj er bevaret. En nyere trætrappe fører op til tagetagen, der består af to værelser, med den fritstående skorsten i det største. Alle overflader er nyere og tillige med dørene.

Bygning 4: Bag baghuset ligger haven, der stiger jævnt op til Møllebakken, hvor garagen sammen med havemuren afslutter grunden. I havens østlige skel er anlagt en pigstensbelagt sti med dybe trin, hvor terrænstigningen er størst. Trinene er anlagt med pigsten på fladen og kampesten på forkanten. Endvidere er der et bredt bælte med pigsten ind mod baghuset. I havens vestre skel, ligger et lille udhus, der rummer to das. Udhuset er opført i gulkalket grundmur, mod taget afsluttet med en sugfjæl. Taget er et ensidigt hældende tegltag. Mod vest sidder to revledøre. Mod syd og nord sidder et etrammet, firedelt vindue. Vinduer og døre er grønmalede. Indvendigt er de to das velbevarede. Dog er der opsat hylder i begge rummene og de anvendes i dag til depot.Mellem forhus og baghus er et lille pigstensbelagt gårdrum, der sammen med pæretræet, i skel mod kordilgade nr. 15, er fredet.

Det klassicistiske forhus indgår på stille og harmonisk vis i rækken af gadens øvrige bygninger. Det samlede anlæg med forhus, sidehus, det pigstensbelagte gårdrum med pæretræ, baghus, udhus og den smalle langstrakte have, der stiger op mod Møllebakken, udgør tilsammen et velbevaret bebyggelsesmønster, der viser en typisk håndværkerbebyggelse i Kalundborg.

Bebyggelsen er et velbevaret eksempel på en beskeden håndværkerbebyggelse i en købstad, idet bygningerne er opført af en rebslagermester til butik, oplagring og bolig. Det er tillige interessant, at rebslagerens reberbane lå på Møllebakken for enden af grunden. Endvidere er det af stor værdi, at de to das i udhuset oppe i haven er bevaret som et vidnesbyrd på tidligere tiders indretning og levevis.

Kordilgade 13 er i det ydre og det indre et velbevaret eksempel på en senklassicistisk håndværkerbebyggelse med mange oprindelige bygningsdetaljer i behold. Forhus, sidehus og baghus udgør sammen med gårdrummet, pæretræet og haven et helstøbt og velbevaret anlæg. I eksteriøret knytter de arkitektoniske værdier sig især til de enkle facader og deres indbyrdes volumenmæssige forhold. Det er samspillet mellem bygningerne og deres tydelige arkitektoniske hierarki, der er værdifuld, herunder det pigstensbelagte gårdrum. Bygningernes oprindelige enkle materialeholdning og oprindelige bygningsdele er desuden af høj arkitektonisk værdi. I interiøret knytter de arkitektoniske værdier sig til baghusets to bevarede ildsteder, den oprindelige pigstensbelægning foran ildstedet i stueetagen, de oprindelige kampestensvægge, de originale bjælkelag samt de oprindelige gerichter og døre. Lyset, der strømmer ind af vinduerne på 1. sal, giver rummet en helt særegen karakter, idet sydvæggen udgøres af relativt store vinduer, der spænder mellem bindingsværksstolperne, med knægte, og som går helt til loft. I forhuset knytter de arkitektoniske værdier sig til det velbevarede ildsted i stueetagen samt de oprindelige gerichter og døre.

Læs videre om

• Brænderigården, Kalundborg
• Lindegården, Kalundborg
• Løve Herreds Tinghus, Ørslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen