Harehaven, tidl. Godsforvalterboligen, Brahetrolleborg

Bygningen blev opført som en finere tjenestebolig under Brahetrolleborg i første halvdel af 1800-tallet. Oprindeligt lå der en udhuslænge af bindingsværk langs den østlige side af gårdspladsen. Udhuset blev nedrevet efter 2007.

Harehaven ligger på en bakketop nær Reventlowsvej, der er hovedlandevejen fra Faaborg til Kværndrup. Foran bygningen er en grusbelagt gårdsplads med en oval græsplæne i midten, mens den tilhørende have ligger bag bygningen.

Harehaven er en ni fag lang, grundmuret bygning. Bygningen hviler på en muret, pudset sokkel, der følger terrænet og herved er højere i den østlige ende, der rummer en kælder. Harehaven bærer et halvvalmet, teglhængt tag, og i rygningen sidder tre nyere, hvidpudsede skorstenspiber med sokkel. Murværket fremstår pudset og gulmalet og afsluttes under tagudhænget af en trukket, hvidmalet gesims. I facaden er to ældre, tofløjede fyldingsdøre, hvor af den midterste med sit sirligt opsprossede overvindue af bemalet støbejern udgør bygningens hovedindgang. Foran hoveddøren er en tresidet granittrappe, mens der er en ligeløbstrappe af granit foran facadens sekundære dør. Der er ældre, opspossede kældervinduer under de tre søndre fag, og der er indgang til kælderen gennem en dør i østgavlen.

Havesiden er opbygget ligesom facaden, og heri sidder en nyere, traditionelt udført havedør i det andet fag fra nord. Vinduerne er ældre korspost- og trefags vinduer, der alle er hvidmalede. Der er skifersålbænke under alle vinduer. I det indre er den ældre grundplan bevaret i store træk med en langsgående midterskillevæg, der opdeler bygningen på langs i en række store en suite forbundne stuer mod havesiden, et værelse i sydgavlen, og mod facaden ligger fra vest køkkenindgang, køkken, badeværelse, forstue og stue. Det indre fremstår med pudsede lofter, og stukkatur, fod- og brystningspaneler og gulvene er ældre brædde-, flise- og parketgulve. Der er bevaret ældre fyldingsdøre, en revledør, gerichter og ældre beslagværk samt indbyggede skabe og i stuerne er tillige bevaret ovnnicher og en kamin fra 1900-tallets første halvdel. I køkkenet er det ældre brændekomfur bevaret. Ad en ældre ligeløbstrappe, hvor gelænderet har fint drejet mægler og drejede balustre, er der adgang til loftetagen. Her er der fra en stor repos adgang til skunkrum samt to værelser i hver gavl. Loftetagen fremstår med ældre overflader, herunder bræddegulve, der er ældre fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, indbyggede skabe samt inspektionsluger til undertaget.

Den miljømæssige værdi ved Harehaven knytter sig til bygningens prominente beliggenhed på et højdedrag, hvorved der er en fin udsigt til Brahetrolleborgs hovedbygning. Hertil kommer den grusbelagte gårdsplads med den ovale græsplæne, der medvirker til at give ejendommen et herskabeligt præg.

Den kulturhistoriske værdi ved Harehaven knytter sig til bygningen som en del af Brahetrolleborgs omfattende godslandskab. Godslandskabet afspejler det arbejde som Greve Johan Ludvig Reventlow gjorde for at modernisere landbruget i slutningen af 1700-tallet. Som følge af 1700-tallets landboreformer, der blandt andet omfattede ophævelsen af stavnsbåndet, blev gårdene på Brahetrolleborg Gods udflyttet fra landsbyerne. Samtidig afskaffede Greve Johan Ludvig Reventlow hoveriet og ved moderniseringen af landbruget, blev der oprettet forskellige typer virksomheder og skoler som et led i at beskæftige og uddanne landbefolkningen, herunder skole, seminarium, garveri, hørspinderi, savværk og teglværk. Bønderne fik de udflyttede gårde i arvefæste, og gårde og huse blev ligeledes navngivet på ny af Grevinde Sibylle og digteren Jens Baggesen. Disse tiltag afspejler sig stadig fysisk i Brahetrolleborgs godslandskab, dels ved at mange af disse navne er bevaret blandt andet Plovheld, Landlyst, Lundsfryd og Nøjsomhed.

Hertil kommer, at en del af de bevarede gårde, huse, skole- og industribygninger endnu findes bevaret i landskabet. Den kulturhistoriske værdi ved Harehaven knytter sig i det ydre til hovedbygningens enkle, klassicistiske udformning defineret ved det horisontale præg, der understreges af den gennemgående hovedgesims og det udbrudte, halvvalmede tag. Hertil kommer udformningen af bygningens langsider, hvor østsiden gennem sin orientering mod gårdspladsen og med sin fint forarbejdede hoveddør fremstår som bygningens repræsentative facade. I modsætning hertil fremstår havesiden, der er identisk opbygget, men med reduceret brug af dekorative elementer. Hertil kommer facadens to indgangsdøre, hvor den sydlige dørs enkle udformning tydeligt signalerer dørens sekundære funktion som køkkenindgang. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor midterskillevæggen opdeler bygningen på langs med repræsentative stuer vendt mod haven og sekundære rum, som køkken og forstue orienteret mod gårdspladsen.

Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til bygningsdelenes forskellige udformning mellem stue- og loftetage, hvor loftetagens mere enkle fyldingsdøre og de glatte vægge og lofter viser, at denne etage har rummet bygningens sekundære beboelsesrum. Hertil kommer de bevarede ældre overflader og bygningsdele, herunder ældre bræddegulve, flisegulve, fyldingsdøre og revledøre med gerichter og beslagværk, ovnnicher, pudsede lofter og stukkatur, der alle bidrager til at opretholde en traditionel og stemningsfuld atmosfære i det indre.

Den arkitektoniske værdi ved Harehaven knytter sig i det ydre til den fritliggende bygnings udtalt horisontale præg, der understreges af de ubrudte tagflader, den gennemgående hovedgesims og den markante sokkel. Bygningens let herskabelige og velproportionerede udtryk understreges endvidere af det afvalmede tags elegante opskalkning og den konsekvente anvendelse af få dekorative elementer, som eksempelvis den trukne hovedgesims og det dekorativt udførte overvindue over hoveddøren. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer, hvor de ældre, traditionelle overflader og bygningsdele tilsammen danner et herskabeligt og stemningsmættet interiør, der harmonerer med bygningens anselige alder.

Læs videre om

• Tårngade 6-8, Faaborg
• Vestergade 3, Ringe
• Wedels Gård, Faaborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen