Harndrup Møllegård

Der har været mølle på stedet siden slutningen af 1600-tallet. Den nuværende er opført omkring 1850. Møllen var oprindelig kornmølle og var i funktion indtil 1956. Der har oprindeligt hørt en fjerde længe mod øst til gårdanlægget, hvorved gården var firelænget. Der har tidligere hørt en vindmølle til, der lå på bakken øst for møllegården.

På et ældre foto fra 1939 ses det, at stuehuset tidligere har været hængt med vingetegl på de store tagflader og haft metalinddækket tag på gavlkvistene, og at de ældre vinduer og døre af træ, var malet i en mørk nuance. På samme fotografi ses det endvidere at bygningen har haft tre skorstenspiber, helt symmetrisk placeret omkring den gennemgående gavlkvist.

Harndrup Møllegård ligger i ådalen ved Fjellerup Å syd for Harndrup på Nordfyn. Der er to indkørselsveje til møllegården, en fra øst og en fra nordvest. Den østre indkørselsvej løber over mølledæmningen, der opdæmmer åen i den store møllesø øst for gården. Møllegården er et trelænget anlæg med et fritliggende stuehus mod syd, mens to sammenbyggede avlslænger ligger mod vest og nord. Den nordre længe afsluttes mod øst af en kort, tværstillet møllebygning. Møllebygningens østre langside vender ud mod møllestrømmen.

Stuehuset er en elleve fag lang, enetages, grundmuret bygning med en gennemgående gavlkvist over de tre midterste fag. Bygningen hviler på en sokkel af granitkvadre og bærer et nyt, halvvalmet tag af brunt eternit. I rygningen sidder to nyere skorstenspiber. Gavlkvistene har lav taghældning og afsluttes ligesom gavlen af sternbrædder malet i en lys nuance. Gavlkvistenes flunker er beklædt med bølgeeternit. Murværket er glatpudset og hvidmalet og afsluttes under tagudhænget af et smalt, muret bånd. Flere sålbænke er trukne med bemalede plader øverst, mens andre er murede. Den vestre gavl prydes af murede, glatte hjørnepilastre mens den østre har en gennemløbende gesims og en sålbænksgesims under tagetagens vinduer. Mod gården er to døre, foran hvilke der er støbte trapper med svungne vanger og enkle metalværn. Mod haven ses en søjlebåren balkon med et nyere metalværn udfor de tre midterste fag, her tillige to nyere havedøre, en i terrænniveau og en ud til balkonen. Alle døre mod gården og have er nyere, tofløjede termodøre. Samtlige vinduer er nyere termovinduer, enten udført som korspostvinduer med opdelte underrammer eller torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Kælderens vinduer er torammede vinduer i lavformat. Øverst i hver gavlkvist ses et halvcirkulært vindue med to rammer, ligeledes udført som termovinduer. Samtlige vinduer og døre er hvide.

Det indre præget af en ældre grundplan med næsten ubrudt midterskillevæg, der overordnet opdeler stueetagen i stuer og et værelse mod haven, mens køkken, forstuer, en stue, kontor og bad vender mod gården. Midt i bygningen er en stor gennemlyst stue. I den vestre forstue leder en ældre kvartsvingstrappe til tagetagen, hvor gavlkvistene er indrettet med mindre værelser mod gård og have. Et nyere loftrum med skabsvæg fører til et værelse i den østre gavl. Den øvrige del af tagetagen er uudnyttet, her er den ældre tagkonstruktion synlig.

Materialeholdningen i det indre er på begge etager traditionel og primært ældre med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med enkle stukprofiler, enkelte og dobbelte fyldingsdøre med gerichter og beslagværk og fodpaneler. De dobbelte fløjdøre er sandsynligvis fra bygningens opførelse. Den ældre kvartsvingstrappe i den vestre forstue har trætrin og et ældre værn med drejede balustre. Skorstenene er bevaret i det indre, men synes dog at være flyttet fra den oprindelige plads. Enkelte steder ses nedhængte lofter af systemplader eller med listebeklædning samt nye fyldingsdøre med nye gerichter og beslagværk.

Der er nedgang til en kælder under den østlige del af stuehuset via en trappe under den østre trappe. Kælderen har en ældre planløsning med mindre rum. Der er ældre teglgulve og støbte samt nyere klinkegulve, kalkede vægge og ældre bræddelofter med synligt bjælkelag. Dørene er ældre revle- eller fyldingsdøre med ældre beslagværk.

Avlslængerne og møllebygningen er primært opført i dodenkopfarvet bindingsværk med afvalmet, stråtækt tag, der har mønning med kragtræer. I den østlige del af nordlængens rygning ses en nyere, traditionelt udført, hvidkalket skorstenspibe. I nordlængen ses en tagskægskvist med et traditionelt udført, nyere torammet vindue. Vestlængens vestre langside og nederste del af nordgavlen er dog grundmuret og hvidmalet. Bygningerne står på en støbt, sort sokkel, og herover er bindingsværket udført med fodrem, stolper, løsholter, dokker, både korte og lange skråbånd. Alle tavl er hvidkalkede. Bygningerne har både nyere og ældre revledøre, -porte og -luger. Der ses en nyere, tofløjet fyldingsdør i den nordre længe. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, småtopsprossede, torammede vinduer. I den nordre længe er et gennemgående portrum med nyere brolægning. Væggene er af dodenkopfarvet tømmer med hvidkalkede tavl.

Møllebygningen er opført i de samme materialer som avlslængerne, men adskiller sig ved ikke at have afvalmet tag, hvorved gavlene er udført med bindingsværk i fuld højde. Gavlenes bindingsværk er særdeles rigt og kunstfærdigt med talrige ranker og skråbånd, hvoraf nogle er opsat i et krydsmønster. Øverst ved møningen mod gården er et dekorativt udskåret træstykke opsat. I møllebygningens gavl mod gården er tre revledøre, hvoraf den ene sidder udfor tagetagen. Idet terrænfaldet ned mod møllestrømmen er meget stejlt, står møllebygningen på en usædvanlig høj sorttjæret sokkel.

I avlslængernes indre er vest og den vestredel af nordlængen indrettet til hestestald. Her er der støbte gulve, ydermurene er skalmurede og der er nyere og ældre bræddelofter med synligt bjælkelag. De ældre, indre skillevægge er hvidkalkede, og der er nyere staldinventar. I nordlængen er der øst for portgennemkørslen indrettet en mindre lejlighed, hvor interiøret præget nyere materialer, herunder tæppebelagte gulve, pladebeklædte, tapetserede vægge og listelofter med synligt bjælkelag. Dørene er både nyere og ældre fyldingsdøre. I selve møllen var de udelukkende adgang til kværnloftet, der ligger i terrænniveau. I møllen er materialeholdningen traditionel med hvidkalkede vægge og et nyere bræddeloft med synligt bjælkelag. I væggen ud mod møllestrømmen er et podie opbygget, hvorpå kværnene har hvilet. Der findes en del mølleinventar, der dog ikke er funktionsdygtigt.

Den miljømæssige værdi ved Harndrup Møllegård knytter sig til møllegårdens beliggenhed i ådalen ved Fjellerup Å. Ved ankomsten ad vejen fra øst fremstår møllegården sammen med den opdæmmede mølledan og den omkransende træbevoksning som et særdeles idyllisk og helstøbt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Harndrup Møllegård knytter sig i det ydre til møllegårdens beliggenhed ved Fjellerup Å, hvor mølleværket gennem århundreder har hentet kraft til drift af kornmøllen. Den store gård bestående af det store klassicistiske stuehus og avlslængernes rige, egnskarakteristiske bindingsværk vidner tydeligt om møllens væsentlige position i det førindustrielle samfund. Endvidere har Harndrup Møllegård stor kulturhistorisk værdi, idet møllen er et godt eksempel på en stor fynsk vandmølle med dæmning, sluser og mølledam.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til hierarkiet mellem stuehus, avlslænger og møllebygning og dermed deres forskellige funktioner. Dette aflæses i konstruktionen i grundmur eller bindingsværk, bindingsværkets rigdom, den afvekslende vinduestype og -placering, gavlkvistene, dørenes udformning og af skorstenspiberne, hvorved stuehuset står tydeligt frem som beboelsesdelen. Stuehusets klassicistiske udformning er endvidere aflæselig i bygningens symmetriske opbygning omkring gavlkvistene, den regelmæssige vinduestakt, de enkle gesimser og tagets afvalmede hovedform. Ydermere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til det egnskarakteristiske bindingsværk i avlslængerne, som er kendetegnet ved at være rigt uden at være prangende, hvilket bekræfter, at de fleste gårde på Fyn selv havde skov og derfor god adgang til bygningstømmer. Helt traditionelt for bindingsværket på Fyn er der både fodrem, løsholter, dokker, både lange og korte sidebånd, også kaldet stormbånd og halvranker. Særligt stormbånd blev anvendt i stor stil på Fyn. Endvidere er det typisk for en fynsk gård, at gavlene er i bindingsværk helt op til det halvvalmede stråtag.

Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllebygningens udformning og bindingsværk, der adskiller sig fra avlslængerne i kraft af, at taget ikke er afvalmet og til gavlenes tætte og kunstfærdige bindingsværk samt til den særegne dekoration øverst ved gavlspidsen. De rige bindingsværksgavle får bygningen til at stå frem for de øvrige avlslænger og afspejler således mølledriften som gårdens primære erhverv i datiden. Møllens funktionelle oprindelse kan endnu aflæses i dens beliggenhed på skrænten ved møllestrømmen, der har drevet de to vandhjul som møllen havde, da den var drift. Åbningerne til møllehjulenes aksler samt inspektionsåbninger fra undermøllen ses tydligt på møllebygningens østre side. Hertil kommer den vinkelstillede placering, der orienterer bygningens døre mod indkørselsvejen, hvilket har gjort, at møllen har været let tilgængelig for de lokale bønder, når de skulle have forarbejdet deres afgrøder i møllen. Revledøren udfor tagetagen har endvidere lettet læsningen af kornsække til møllens loft, hvorfra man med stor sandsynlighed gennem kuber (tragte) i tagetagens gulv har kunnet hælde kornet direkte ned i møllens kværne på etagen nedenunder.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med den delvis bevarede gennemgående tværskillevæg. Hertil kommer stuernes samlede placering i bygningens midte og mod haven, mens køkken, bryggers og mindre kamre ligger mod gården og gavlene. Endvidere er de bevarede dele af stuehusets traditionelle materialeholdning i harmoni med det ydre udtryk og understøtter fornemmelsen af bygningens alder, herunder de bevarede bræddegulve, pudsede vægge og lofter, stukkatur, trappen og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, Hertil kommer tagetagen hvor både kvist- og gavlværelser samt den uudnyttede i tagetagen vidner om denne etages oprindelige brug til beboelse og opbevaring. Også kælderens ældre ruminddeling og traditionelle, slidstærke overflader samt ældre døre vidner om etagens oprindelige anvendelse til opbevaring.

I avlslængerne indre knytter den kulturhistoriske værdi sig de ældre overflader, herunder kalkede vægge og bræddelofterne med synligt bjælkelag. Ydermere er det bevarede gennemgående portrum et vidnesbyrd om vigtigheden i at kunne transportere læssede vogne fra markerne til gårdspladsen.

I møllebygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til den ældre etageinddeling, de ældre og traditionelle overflader, herunder kalkede vægge og bræddelofterne med synligt bjælkelag og det opbyggede podie, hvor kværnene har stået.

Den arkitektoniske værdi ved Harndrup Møllegård knytter sig til det samlede bygningsanlæg, hvis indbyrdes placering omkring den store gårdsplads, der understreger den fine sammenhæng mellem stuehuset og avlsbygninger og udgør et velbevaret eksempel på et mølleanlæg fra midten af 1800-tallet. Den arkitektoniske værdi ved stuehuset knytter sig til bygningens symmetriske opbygning omkring den gennemgående gavlkvist, den regelmæssige vinduessætning og dørenes placering samt murenes detaljering. Hertil kommer avlsbygningernes rige, regelmæssige og traditionelt farvesatte bindingsværk samt de store, ubrudte stråtage, der går, at disse bygninger bidrager betragteligt til anlæggets arkitektoniske værdi. Møllegårdens beliggenhed i dalsænkningen ved Fjellerup Å og den opdæmmede møllesø udgør således et velbevaret og meget idyllisk kulturmiljø.

I stuehusets indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de rummelige stuers elegante udtryk, der fremkommer i kraft af den lyse farveholdning og kombinationen af de ældre bygningsdele, den høje håndværksmæssige standard samt den traditionelle materialeholdning.

Læs videre om

• Algade 24, Ejby
• Grimmermosehuset, Middelfart
• Tjenergården, Brenderup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen