Harteværket, Kolding

Opført 1919-21 for Sydøstjyske Elektricitetsværker, der ejedes af Kolding Oplands Højspændings Forsyning og Kolding Bys Elektricitets Forsyning. Initiativet til anlæggelsen af vandkraftværket synes at være udgået fra ingeniør Mikkel Thomsen, som i 1917 foreslog Kolding Oplands Højspændingsforsyning at anlægge et vandkraftværk ved Harte. Efter at projektet havde været forelagt Kristian Thomsen (1874-1918), som anbefalede det, indledte KOH forhandlinger med Kolding Bys Elektricitets Forsyning om samdrift, således at man kunne ud-nytte vand- og dampkræfternes forskellige egenskaber.

I september 1918 enedes man om at danne det fælles interessentselskab SØE, som stod for opførelsen og driften.

Harteværket ligger vest for Kolding ved landsbyen Harte. Værket får sin vandtilførsel fra Alminde og Vester Nebel åer, gennem Nørresø, Søndersø (Donssøerne) via flere småsøer til Stallerup sø og videre gennem en kanal til tilløbsbassinet ovenfor værket. Ved at placere en dæmning over Vester Nebel å, omtrent hvor den krydses af den tidl. Trolhedebane, føres vandet til Søndersø. Den vandmængde, der førtes til værket, er forholdsvis beskeden, men faldhøjden er efter danske forhold stor.

Harteværket består af: Det ca. 80 meter lange tilløbsbasin støbt i beton, hvor der ved hver ende er to små ""styrehuse"", hvor fra skot og ventiler mm. kan styres. Huset mod nord er beklædt med sortmalede brædder og dækkes af et papklædt sadeltag. Huset mod syd er næsten kvadratisk og er beklædt med rødmalede brædder og dækkes af et pyramideformet paptag med en vindfløj. Herfra leder et ca. 80 meter langt trykrør vandet til turbinerne. Røret består af sammennittede jernplader. Hovedbygningen består af maskinhallen og tavle-, apparat-, og kontorrum, der i det ydre fremstår som tre sammenbyggede småhaller placeret vinkelret på maskinhallen. I kælderetagen anvendes rummet under maskinhallen som "rørtunnel" dvs. her ledes vandet gennem trykrør op til turbinerne i maskinhallen. Under apparatrummet findes flere apparat- og transformatorrum. Herefter ledes vandet ned i underkælderen, der er udformet som kanal for bagvandet. Hovedbygningen står i rød blankmur og dækkes af teglhængte sadeltage, der hviler på murede gesimsbånd. Hallen prydes, som den vigtigste del af bygningen, af svagt fremspringende pilasteragtige felter, hvor imellem der er høje småsprossede, hvidmalede jernvinduer, hvor over der er placeret cirkelformede vinduer. Et motiv der eksempelvis gentages med de murede felter i Cock-Clausens kulfilterbygning ved sprit-fabrikkerne i Ålborg fra 1929-31.

I gavlene er de pilasteragtige felter ført op gennem trekantgavlene som det kendes fra f.eks. Ivar Bentsens Svinninge Elværk fra 1913 og fra flere Werkbund- projekter. I modsætning til det gengivne projekt fra 1919 blev porten opført i den østre lang-sides sydlige hjørne, bygningens hovedfacade. Porten afsluttes af en stikbue med en kraftig mønstermuret slutsten. Facaden prydes desuden af to store smedejernslamper, den ene er placeret over porten. Den sekundære del af bygningen, hvis tage når til hallens tagfod, står uden dekorative led. I overensstemmelse med nyklassicismens formidealer består hovedbygningen af enkle klart afgrænsede volumener. Tankegangen er dog ikke helt konsekvent gennemført, idet rumopdelingen kun delvis følger de ydre volumener.

Hovedbygningen er mod vest forbundet via en overdækket, bræddebeklædt, tjæret gangbro af træ med et lille maskinværksted, der er opført 1937 efter tegning af Ernst Petersen. I det indre står hallen med hvidkalkede vægge, der forneden er beklædt med lysegule fliser. Der er flisegulv lagt med rødbrune fliser. De tre aggregater er opstillet midt i rummet, da turbinerne er placeret i trykskabe og ikke i støbte kamre udenfor bygning som i Karlsgårde og Gudenåcentralen. Den oprindelige løbekran er bevaret. Der er PH-lamper, der må være opsat efter 1925. Fra det let forhøjede tavlerum er der gennem tre vide arkader udsigt over maskinhallen. De oprindelige tavler er bevaret og anvendes fortsat. Derimod er de oprindelige fordelere og transformatorer fjernet.

Øst for hovedbygningen er der en forplads på hvis nordside, der ligger en tidl. garagebygning. Den er i dag moderniseret og indrettet til mødelokale. Længere mod øst findes en lagerbygning og to dobbelte funktionærboliger ved tilkørselsvejen. Funktionær-boligerne er ligesom selve kraftværket tegnet af Ernst Petersen som et led i det oprindelige projekt. De enetages funktionærboliger med pudsede rødmalede mure dækkes af teglhængte valmtage. Der er heltagskviste og to lavere sidefløje med udhusfunktioner. Som ved Gudenåcentralen er det tydeligt, at funktionær-boligerne er lavere placeret i det arkitektoniske hierarki end selve kraftværket. Bygningerne er moderniseret med plastikagtig overflade, termovinduer og forsænkede lofter. De er derfor ikke medtaget i fredningsforslaget. Mod vest et stykke fra værket ligger et transformatortårn fra 1937, der blev opført i forbindelse med sammenkoblingen af højspændingsnettene mellem Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens.

Læs videre om

• Borgerskolen og Katrinegadesalen, Kolding
• Den Borchske Gård, Kolding
• Lindegade 9, Christiansfeld, Vamdrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen