Borgerskolen og Katrinegadesalen, Kolding

Borgerskolen blev opført i 1856, Katrinegadesalen i 1881. Bygningerne fungerede som henholdsvis skole og gymnastiksal indtil 1983, hvor Sct. Nikolai Skole lukkede. Frem til 1993 blev Sct. Nikolai Skoles bygninger anvendt til musikskole, ungdoms- og aftenskole. I forbindelse med en transformation af skolebygningerne til kulturkomplekset Nicolai i årene 2005 – 2007, renoverede og omdannede Arkitektstuen Dorthe Mandrup bygningerne, og landskabsarkitekt Kirstine Jensens Tegnestue nyindrettede skolegården. I forbindelse med omdannelsen blev den nyere tilbygning til Katrinegadesalen opført. I dag rummer Borgerskolen Kolding Stadsarkiv og Katrinegadesalen Nicolai Scene.

Borgerskolen og Katrinegadesalen ligger midt i Kolding by, hvor de udgør en del af den tidligere Sct. Nicolai Skole, det nuværende kulturkompleks Nicolai. Borgerskolen ligger på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade, med facaden ud til Skolegade. Borgerskolen er en to etager høj, 12 fag lang, grundmuret bygning med en høj sokkel og et teglhængt halvvalmet tag hvori der sidder tre skorstenspiber i rygningen samt flere mindre tagvinduer. Murene er kalket lysegule med hvid hovedgesims og vinduerne er mestendels oprindelige, gråmalede korspostvinduer. På facaden markeres de to indgangspartier af fordakninger og pilastre med joniske kapitæler. De to ældre, tofløjede fyldingsdøres overvinduer har bevaret et ældre slyngværksmønster. Facaden har ydermere svagt fremspringende siderisalitter, et bånd over stueetagens vinduer og sammenhængende sålbænke i både midterpartiet og siderisalitterne. Hertil kommer en sandstenstavle med følgende inskription: "HERRE! I DIT LYS SEE VI LYSET! Aar 1856 opreistes denne skolebÿgning for störste Delen ved betÿdelige Gäver af Collecteur Hans Hansen Schmidt og Hustru Ane Maria Schmidt samt af Enkemadame Johanne Hoff i Kolding".

Gårdsiden har som facaden to indgangspartier, men står uden dekorationer. I det indre følger skolen et tværkorridorprincip, hvor korridorer med trapper på tværs af bygningen forbinder hver sin indgang fra gaden og gården. Hver korridor giver adgang til fire rum (herunder tidl. klasseværelser) på hver etage. I det indre er den oprindelige planløsning med et delvist bevaret, langsgående hovedskillerum genkendelig, dog er der indrettet arkiver i gavlværelserne, indsat en elevator, alle døre er nyere, glatte branddøre og førstesalens midterparti er åbnet til kip. I korridorerne er bevaret en ældre terrazzobelægning og flere steder ses ældre, profilerede fodpaneler og bræddegulve samt lod og tværposter med hulkehl på de oprindelige vinduer. Katrinegadesalen, der er en gymnastiksal fra 1881, ligger tilbagetrukket fra Skolegade, med den sydlige gavl ud til Katrinegade. På den nordlige gavl er tilbygget et nyere indgangsparti. Den enetages bygning er opført i rød grundmur og dækket af et skifferbeklædt saddeltag, hvori der sidder to nye udluftningshætter og flere mindre ovenlysvinduer. Murene støttes af stræbepiller med støbte afslutninger. Vinduerne er, på nær det sydlige gavlvindue, nyere termovinduer. Murene prydes af forskellige dekorative led som felter, friser, rosetter og mønstermuring i rundbuestil af både formsten og glaserede teglsten. Fra indgangspartiet fører en nyere, glat branddør ind til selve salen, som er ét stort rum med et traditionelt parketgulv, hvidmalede vægge og systemplader med indbygget spotbelysning mellem de oprindelige bjælkelag. På enkelte af loftsbjælkerne ses bolte og beslag fra loftets hængeværk. Op mod den sydlige gavl findes et hævet sceneniveau.

De to fredede bygninger, Borgerskolen og Katrinegadesalen, udgør en væsentlig del af det historiske Sct. Nikolai Skole kompleks, som afspejler udviklingen i det danske folkeskolebyggeri i perioden fra 1856 til 1908. Udover de to fredede bygninger, findes Friskolen fra 1879, Pigeskolen fra 1898 og Blæsbjergskolen fra 1908. Komplekset er derfor et i dansk sammenhæng enestående eksempel på skolebyggeriets udvikling fra 1850'erne og frem til omkring 1910.

Borgerskolens kulturhistoriske værdi knytter sig dels til bygningen som skole, dels til det tidstypiske og velbevarede, senklassicistiske formsprog. Funktionen som skole ses i inskriptionstavlen samt i langsidernes to indgange, der var for henholdsvis piger og drenge. Senklassicismen kommer især til udtryk i bygningens enkle former og stringente symmetri, samt i facadens horisontalt orienterede dekorative skema med pilastre med joniske kapitæler, vandrette bånd og gennemgående sålbænke, foruden i de oprindelige korspostvinduer. Borgerskolen er derfor et velbevaret bygningsværk fra tiden, hvor det voksende, oplyste borgerskab, med inspiration i en fri fortolkning af det klassiske formsprog, ønskede at skabe en arkitektonisk ikonografi, som kunne udtrykke den disciplinerede dannelses idealer. I det indre ses funktionen som skole i planløsningen med de to terrazzobelagte, tværgående korridorgange med trapper hvorfra piger og drenge separat kunne bevæge sig mellem gaden, klasserne og skolegården. Hertil kommer de bevarede dele af det langsående hovedskillerum samt de få bevarede, ældre bygningsdele så som traditionelle trægulve og profilerede fodpaneler. Katrinegadesalens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens form og vinduessætning, som vidner om den oprindelige funktion som gymnastikhus, samt til den historicistiske arkitektur, der med sine formsten, glaserede tegl, blændinger, stræbepiller og skifertag, tydeligt viser datidens forkærlighed for at dekorere bygninger med detaljer fra en udvalgt stil, i dette tilfælde den italienske renæssancearkitektur. Årstallet på gavlen "1881" har ligeledes kulturhistorisk værdi, da det vidner om bygningens opførelsesår. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det store åbne rum, trægulvet og den bærende loftskonstruktion, der vidner om den oprindelige funktion.

Borgerskolens arkitektoniske værdi ligger i det ydre overordnet i skolebygningens sluttede form samt materiale- og farvemæssigt enkle fremtræden. Dette brydes dog af den stringent symmetriske facades dekorative skema, hvor den tætte og taktfaste vinduessætning, de vandrette bånd og de to pilasterindfattede, monumentale indgangspartier, holder bygningen i et stærkt arkitektonisk greb og samtidig viser en udsøgt sans for detaljens betydning for helheden. Katrinegadesalens arkitektoniske værdi knytter sig til den karakterfulde og stringent symmetriske fremtræden i røde sten med kraftige stræbepiller og et glat skifertag med en svag hældning. Udtrykket er både solidt og detaljeret, domineret af den taktfaste vinduessætning og de mange murværksdetaljer.

Læs videre om

• Kirkegårds Allé 6, Christiansfeld
• Lindegade 28, Christiansfeld
• Låsbygade 61-65, Kolding

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen