Lindegade 28, Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt på Christian den VIIs og herunder Struensees anbefaling i 1772, af det mähriske Herrnhutersamfund, for at styrke de danske standarder for kvalitet og arbejdsomhed. Hele byen blev planlagt inden den første sten blev lagt. Byen er i vid udstrækning kønsopdelt med de kvindelige institutioner (Søsterhus, Enkehus og Pigeskole) samlet i Nørregade og de mandlige (Brødrehus og Drengeskole) i Lindegade, dog med huse for familier i begge gader. Lindegade 28 er opført i 1773 som et enetages hus for Johannes Prætorius, den ene af byens grundlæggere, som tillige var byens første præst og dermed var bygningen i de første år præstebolig. Huset er opført i 1773 som et langhus i en etage af murermester Höffner fra Haderslev. Grundstenen blev lagt 1. april og allerede den 29. august samme år blev huset indviet. Den øverste etage blev tilføjet i 1778 og siden er de to toetagers tilbygninger mod øst og syd opført. Bindingsværksbygningen i gården er opført i 1812 som vaskehus og værksted, og har sidenhen ligeledes været brugt som garage.

Lindegade 28 ligger i en velbevaret gade i Christiansfeld mellem huse, der er udført af samme materialer og stil. I gården findes en fritstående bindingsværksbygning samt to sidehuse med havestue vinkelret på forhusets bagside. Sidehusene og havestuen indgår ikke som en del af fredningen.

Forhuset, der er i to etager, er grundmuret og fremstår i blank, gul mur, dog er gårdsiden cementpudset. To mindre tilbygninger findes på henholdsvis østgavlen og på havesiden. Taget er teglhængt med røde vingetegl og afvalmet mod gavlene. I tagfladen findes mod gaden en enkel teglhængt kvist og i tagryggen tre nyere skorstenspiber med sokkel. I murværket er fremhævede hjørnekvadre, murede indfatninger og bånd. Hoveddøren, der findes i bygningens midterste fag mod gaden, udgøres af en bred fyldingsdør i blå og hvide farver, med et overvindue. Foran døren findes en dobbeltløbet trappe med jerngelænder. Mod gården findes to nyere, hvidmalede fyldingsdøre. Vinduerne er alle ældre, hvidmalede korspostvinduer mange med ældre hjørnebeslag. I gavlene findes øverst desuden et rundt vindue. Indvendigt er forhuset indrettet med to lejligheder i stueetagen, og en lejlighed på første sal, der tillige har adgang til gavlværelserne i tagetagen. Alle rum har bevaret de oprindelige, barokke fyldingsdøre og brede plankegulve, hvor af flere er skiftet til nye. I alle stuer er rundbuede nicher til kakkelovne og i stuerne på først sal er bevaret den oprindelige stuk. Under huset findes en mindre kælder med støbt gulv. Fra stueetagens lejlighed mod øst er der adgang til sidehusene samt til kælderen. Bindingsværksbygningen i gården, der fungere som garage og opbevaring, er sammenbygget med en lignende bygning, der tilhører Lindegade 26. Bygningen er opført i én etage af rødmalet bindingsværk med tavl af blank, rød mur og hvidmalet sugfjæl. Taget er et heltag af røde vingetegl. Mod nord findes store, gråmalede, tofløjede porte og mod syd et par hvidmalede vinduer og revledøre.

Lindegade 28 indgår som en integreret del af Christiansfeld gamle bydel, der følger en reguleret byplan med de to parallelle gader, Lindegade og Nørregade, der er forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. Alle bygninger i Christiansfeld er individuelle, hvilket blandt andet markeres ved en afstand mellem hver bygning, men hvis sammenhæng er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver bygningsrolle i bebyggelsen, der danner en udtalt helhed. Lindegade 28 har en af de mest centrale placeringer lige ud for kirkepladsen, hvilket afspejler den nøje byplanlægning fra begyndelsen, hvor byens grundlægger og præst fik bolig med udsyn til kirken.

Endvidere knytter der sig miljømæssig værdi til, hvordan ejendommen indgår i det for Christiansfeld væsentlige sammenspil mellem arkitektur og grønne indslag. Bygningen er orienteret mod gaden, mens der på bagsiden er en dyb have, der tidligere gav mulighed for at beboerne i byen var selvforsynende. Bindingsværksbygningen og det lange sidehus vidner om det oprindelige miljø med værksteder til de tidligere små fremstillingsvirksomheder. Samtidig vidner haven og havestuen om den tid hvor der til hvert et hus var dyrkede haver og byen var selvforsynende.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til sammenhængen med den særegne bygningskultur i Christiansfeld, der er inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at Christiansfeld aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa.

Herunder er det karakteristisk at arkitekturen i Christiansfeld er præget af Brødremeninghedens lighedstanke og bevidste anonymitet; det var ikke individer, men fællesskabet som byggede. Hertil kommer dog at alle byens oprindelige hoveddøre med overvindue samt udvendige trappegelænder er forskellige fra hus til hus. Hvilket også er gældende for Lindegade 28. Den grundliggende idealisme ses især i bygningens afgrænsede volumen med de kvartvalmede tage, den spidse tagkvist og den udvendige trappe til hoveddøren samt den karakteristiske gule Flensborgsten, der er fælles træk for bygningerne i Christiansfeld. På facaden ses tillige endnu hængslerne fra de skodder, som bygningen oprindeligt blev født med.

Hertil kommer de bevarede, oprindelige bygningsdetaljer herunder de mange barokke fyldingsdøre med hjerteformet beslagværk, der kan genfindes i andre af Christiansfelds bygninger, hvilket vidner om en motivmæssig stringens, der stemmer overens med Brødremeninghedens åndelige idealer. Endvidere til låsekasser, dørgreb, vinduer med barokke lodposter, anverfere, lofternes meget brede hulkehlsgesims, de lokale kakkelovne fra byens kakkelovnsfabrik samt det udskårne trappegelænder, hvis former genkendes i Brødrehuset.

Den arkitektoniske værdi for Lindegade 28 knytter sig til det symmetrisk og velproportioneret volumen, der i en afbalanceret stil udmærker sig ved en høj håndværksmæssig kvalitet. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk med enkle materialer og få dekorationer i den blanke mur. Kun rækker af sten fremhævet ved vandrette bånd, indfatninger omkring vinduerne og kvadrede partier omkring hjørner, giver et særpræg til bygningens murværk, der med disse enkle reliefvirkninger opfattes levende. Bygningens symmetri og centralisering kulminerer i hoveddørens detaljer med udskårne fyldinger, indrammet af tre pilastre og foroven afsluttet med overvindue, alt malet i lyse farver. De enkle detaljer ude som ind får bygningens samlede udtryk til at fremstå roligt og elegant og afspejler den gode, håndværksmæssige tradition. Tillige er de ældre ølandsfliser i harlekinmønster i gangen, et klart tegn på denne enkle og kvalitetsbeviste materialeholdning.

Læs videre om

• Harteværket, Kolding
• Lindegade 10, Christiansfeld
• Stubbumgårdvej 23, Stubbom

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen