Lindegade 10, Christiansfeld

Huset er opført cirka 1789 og har gennemgået en støre ombygning i 1981. Bygningen er del af de beboelseshuse, der blev anlagt langs Lindegade som del af det Christiansfeld, der blev grundlagt i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund. Lindegade er del af den oprindelige H-formede byplan, hvor kirkepladsen forbinder de to hovedgader, Lindegade og Nørregade.

Lindegade 10 er beliggende på sydsiden af Lindegade, som er en af indfaldsvejene til Christiansfeld centrum. Lindegade 10 er et halv dobbelthus, sammenbygget med Lindegade 12. Bygningen er grundmuret over en pudset sokkel, murene fremstår hvidpudsede mod gaden og med en bræddebeklædt gavl mod vest. Mod gården er blank mur i gule mursten. Taget er et saddeltag med halvvalm og belagt med røde vingetegl. I rygningen sidder en skorsten og tagfladen mod gaden fremstår ubrudt bortset fra en enkel, spinkel rytterkvist. Indgangspartiet nås via en stensat trappe med støbejernsgelænder, og hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med overvindue. Vinduerne er opsprossede, to- og firerammede traditionelt udførte trævinduer. Der findes endvidere enkelte nyere termovinduer. En enkel muret gesims afslutter murværket mod den let opskalkede tagfod. Mod vest er en muret tilbygning med fladt tag som ikke er omfattet af fredningen, og mod gården er et sidehus i to plan, ligeledes grundmuret og med tegltag. På vestsiden er et indgangsparti med en trætrappe. Sidehuset afsluttes mod syd af en træbeklædt udbygning. Endelig findes i gården en grundmuret garagebygning i røde mursten med heltag belagt med bølgeeternit, som ikke er omfattet af fredningen. Facaden og gavlen mod huset rummer gråmalede revleporte og på vestsiden en række småt opsprossede vinduer. I det indre er bygningen opdelt i lejligheder med en central trappeopgang, Denne har et forrum med ølandsfliser og en fyldingsdør med glas og overvindue, der åbner ind til selve trapperummet. Her findes bræddegulve og en ældre trætrappe. Farvesætningen er sort og hvid.

Lejlighederne bærer præg af modernisering og ombygninger med nyere bad og køkken, samt flere nyere gulve og døre. Dog er en del ældre fyldingsdøre med gerichter og bræddegulve bevaret. Hertil kommer enkelte rum med pudsede lofter og stukgesims.

For Lindegade 10 er den miljømæssige værdi knyttet til den tætte sammenhæng med de øvrige beboelseshuse i Lindegade, som har mange fællestræk hvad angår såvel arkitektonisk udtryk som materialitet og stoflighed. Dette skaber et homogent gadeforløb, som allerede ved ankomsten til Christiansfeld fra Lindegades sydlige ende, vidner om en bykerne af en helt usædvanligt helstøbt og homogen karakter. Særligt den bræddebeklædte vestvendte gavl indskriver bygningen i den særlige byggeskik, der er typisk for området.

Lindegade 10 adskiller sig fra de øvrige huse i gaden ved at have en nyere tilbygning mod vest, som er i et afvigende formsprog. Endvidere er huset, sammen med Lindegade 12 opført i to plan, hvilket i kraft af deres højde får husene til at træde frem i husrækken.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelse som del af det tidlige Christiansfeld, opført af Hernhutterne. Dette ses ved den store samhørighed af detaljer, og håndværksmæssige udførelse, som går igen i mange af de oprindelige huse i bykernen, og i særdeleshed i beboelseshusene langs Lindegade. Endvidere ses kulturhistorisk værdi i forhusets planløsning, med beskeden rumstørrelse, regulære rumformer, og ved disponeringen af rum med stuen mod gaden, og køkken og bad mod gården. Hertil kommer den håndværksmæssige udformning af bygningsdele samt materialevalget. Endelig findes kulturhistorisk værdi i den særegent smalle og langstrakte grund, som er helt særlig for den oprindelige del af byen, og hvis udstrækning er bestemt af at hele byen blev "sat af" på bar mark, med ensartede matrikler udmålt i en bredde på 40 hamborgalen.

For Lindegade 10 er den arkitektoniske værdi knyttet til den klart aflæselige og enkle hovedform med taktfast facade med ensartede vindueshuller og det stejle tegltag med næsten ubrudte tagflader. Dette giver bygningen et roligt og værdigt udtryk, der føjer sig nænsomt ind i husrækken i Lindegade, men som også indskriver sig i hele det oprindelige Christiansfelds arkitektoniske udtryk. Dog er den arkitektoniske værdi svækket grundet de hvidpudsede facader og de fremmedartede tilbygninger på vestgavlen og på baghuset.

Læs videre om

• Drengeskolen, Christiansfeld
• Harteværket, Kolding
• Stubbumgårdvej 23, Stubbom

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen